Mor-tabu: “Jeg bestilte et kejsersnit”

Da Søs Harding Hermansen gik og ventede på, at lille Peter Sylvester skulle komme til verden, var det ikke i forventning om begyndende veer eller vandafgang. Derimod havde hun en dato, et klokkeslæt og en aftale på operationsgangen.

Søs var nemlig fast besluttet på et kejsersnit – på trods af at hun er sund og rask, og at der ingen medicinsk grund er til, at hun ikke skulle kunne føde naturligt.

Hendes utraditionelle beslutning har vakt både forargelse og beundring i omgangskredsen.

LÆS OGSÅ: Tre valg – karrieremor, weekendmor og husmor

“Mange synes, at det er megafedt, at jeg gjorde det på min egen måde. Andre kan finde på at sige, at man ikke er rigtig kvinde, hvis man ikke har født – eller i hvert har prøvet”, fortæller Søs, som ikke lader sig bremse af andres trang til at få hende til at passe ind i deres billede af rigtigt og forkert.

Blufærdig og angst

“Der er en tendens til, at det er bedst, hvis vi alle sammen ligner hinanden. Men hvis jeg gør noget bare for at være politisk korrekt, ender jeg med at skuffe mig selv. Det er hverken mit eller mit barns tarv.”

Søs er derimod stolt af, at hun har kæmpet for sin ret til at bestemme over sin egen krop. Noget, som burde være enhver kvindes ret her i 2013, mener hun. Alligevel skulle der en lang, sej kamp til for at trumfe beslutningen igennem. Den begyndte tidligt i graviditeten, da Søs mærkede en spirende uro om det at skulle føde.

“Jeg var både blufærdig og angst, og jeg kunne slet ikke se mig selv ligge der på briksen med spredte ben. Bare tanken gjorde mig ekstremt nervøs,” husker Søs, som tog emnet ‘planlagt kejsersnit’ op med sin jordemor. I første omgang syntes jordemoren, at det var noget pjat. Søs var ung og havde en god graviditet, så selvfølgelig skulle hun føde det barn selv.

LÆS OGSÅ: Test: Hvilken type mor er du?

I de kommende måneder lavede Søs derfor lange lister for og imod kejsersnit/fødsel og gik til ekstra samtaler med læger og jordemødre. Hun følte, at der lå et ekstremt pres på hende for at vælge den naturlige fødsel, og først i 37. uge – tre uger for termin – overgav systemet sig. Søs understreger, at hun aldrig ville løbe en unødig risiko for sig selv og sit barn.

“Men jeg vil ikke have presset den der moderjord-mentalitet ned over hovedet. Det er helt fint, at andre gerne vil have, at alt skal være naturligt, men det er ikke mig, siger hun.”

Tilbage til: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuer

LÆS OGSÅ: Mor-tabuer: “Jeg valgte ikke at amme min for tidligt fødte søn”

LÆS OGSÅ: Velkommen på barsel – dit nye fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Kejsersnit: Linus' korte vej til verden