"Det har været svært for mig at acceptere, at jeg aldrig kan blive hans første hustru eller føde hans første barn"

Vil altid være nummer to

– Søren lagde ikke skjul på, at jeg ville komme i anden række, og at jeg skulle acceptere hans børn, hvis vi skulle være sammen. Det har været svært for mig at acceptere, at jeg aldrig kan blive hans første hustru eller føde hans første barn. Jeg vil også gerne have en stor oplevelse med ham, som er den første.

Pleasede bonusbørnene

– I starten var jeg bange for at gøre noget forkert, så de ikke kunne lide mig, og jeg anstrengte mig for at please dem. Jeg var slet ikke mig selv. Men efter fire-fem måneder faldt paraderne, og jeg følte ikke længere, at jeg skulle bevise noget. Vi skulle jo lige lære hinanden at kende.

Drikker kaffe med hans eks

– Børnenes mor og jeg har det godt med hinanden. Vi holder ikke fødselsdage og jul sammen, men vi drikker kaffe sammen, når børnene skal afleveres, og taler om ugen, der er gået. Jeg ses også med hende som veninder. Det gør det meget nemmere, at vi kan tale så godt sammen, og børnene trives med det.

Alle tre børn er unikke individer

– Det var mest mig, der ville have et barn, og det var svært for mig, at det ikke er Sørens første barn. Det ligger i baghovedet, at det ikke er noget særligt for ham. Men jeg har lært mig selv at tænke anderledes. Vores børn er individer og unikke hver især, så at få vores søn er lige så specielt for ham som at få de to store børn.

Jeg elsker mit eget barn på en anden måde

– Jeg elsker mine bonusbørn, men det er ikke helt samme kærlighed som til mit eget barn. Det kan ikke forklares, men det er, som om mit hjerte er ved at briste af kærlighed til Chris. Jeg har været bange for at sætte Lærke og Lucas til side og miste vores kontakt, men det er ikke sket. Vi er gode til at have tid sammen alene, og jeg prøver ofte at sige til dem, at jeg elsker dem.

Bonusbørn i ægtesengen

– Det er ikke nemt at komme ind i et forhold med fremmede børn i dobbeltsengen om natten. Man bliver nedprioriteret, men det må man acceptere, for man kan ikke forlange af børnene, at de skal tilsidesætte deres behov for en ny kærestes skyld. Jeg er selv skilsmissebarn, og jeg ønsker ikke at give mine dårlige oplevelser videre til andre børn.

Savner sine bonussøskende

– Jeg bliver stødt, når folk siger, vi ikke er en kernefamilie. Vi er far, mor og børn, og vi trives sammen. Det er bare ikke en kernefamilie i klassisk forstand. Når Lucas og Lærke er hos deres mor hver anden uge, går min dreng og kalder på dem, fordi han savner dem. Når de kommer om søndagen, får vi krammere, og de siger, at de har savnet os og elsker os. Så ved man, at man gør det godt nok. 

LÆS OGSÅ: Bliv lykkelig med dine, mine og vores børn

LÆS OGSÅ: Delebørn finder måder at klare sig på

LÆS OGSÅ: Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?