Sådan hjælper du dit barn i gang med at spare op og tjene sine egne penge

Mådehold og prioritering af pengene kan være rigtig svært for mange børn, for hvorfor skal man lægge noget til side, når man nu og her bare gerne vil have den største pose med fredagsslik?

Men selv om det kan være svært, er det både sundt og lærerigt for barnet at øve sig i at vælge til og fra alt efter, hvor mange penge man har. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvordan du som forælder griber disse situationer an, fortæller psykolog med speciale i børn og familier, Heidi Agerkvist:

”Dels handler det om erfaringer, men det handler også om, hvad man gør som forældre, og hvordan det enkelte barn er. Mange børn er nøjsomme, andre vil fare ud og bruge alle lommepengene, og derfor gælder det også for forældrene om at mærke efter, hvordan deres barn er, og så støtte de børn lidt ekstra, der har svært ved at styre sine økonomiske impulser,” siger hun.

Det handler også om, at du løbende skal tage gode snakke med dine børn. Gerne så tidligt som muligt, forklarer Mette Reissmann, der er økonomisk rådgiver og blandt andet kendt fra TV3-programmet ’Luksusfælden’:

”Allerede fra børn er omkring fem år, begynder de at have en forståelse for, hvad det med penge er for noget. I børns tidlige leveår drejer det sig derfor om at skabe en større bevidsthed om penge og gerne på en måde, så de, når de er gamle nok, får lyst til at tjene deres egne penge. Når de gør det, er det for de fleste nemlig også hårdere at bruge rub og stub,” forklarer Reissmann.

Lad ikke barnet glemme guleroden

Når det kommer til at give børn gode pengevaner, er det alfa og omega, at de skaber personlige erfaringer. Dog kan det være svært at overbevise sin syv-årige om fordelen ved at gemme halvdelen af sine fødselsdagspenge til sommer, så han dér, om seks måneder, kan købe den Barcelona-trøje, han altid har drømt om.

”Størstedelen af børn vil til enhver tid vælge at blande en kæmpe pose slik i stedet for at tænke, ’jeg gemmer halvdelen af pengene i stedet for at fyre dem alle af på én gang’. Børnene kan jo sagtens se, at posen med slik i så fald vil blive mindre, end hvis de brugte alle lommepengene nu og her, og derfor er det vigtigt, at du hjælper dit barn hen mod opsparingsvalget,” fortæller Mette Reissmann.

Eksempelvis kan du sige til dit barn, at du nu har oprettet en opsparing, og for hver 10 kroner, barnet får i lommepenge, lægger mor og far også en femmer i opsparingsbøtten, forklarer Heidi Agerkvist. Det betyder, at barnet automatisk sparer lidt op ved hjælp fra mor og far, så der ér ekstra penge at bruge på sommerferien. Snak så med barnet om, at vil det selv gemme nogle af sine 10 kroner, har det bare ekstra-ekstra penge at bruge.

Til dit lidt større barn, fra cirka otte år og op, kan du sige, at "du styrer det helt selv, men gemmer du nogle af dine lommepenge, har du måske nok til at købe Barcelona-trøjen":

”Følg gerne lidt med undervejs i barnets opsparingsproces, så du kan hjælpe barnet til en bedre forståelse af, hvor langt der er til målet. I så fald bliver det ikke en voldsom skuffelse på sommerferien, hvis det viser sig, at der ikke er penge nok. I selve situationen er der rigtig god læring at tage med sig, hvis du snakker med barnet om, hvorfor der er, eller ikke er, råd til fodboldtrøjen,” siger psykologen og fortsætter:

”Små børn er impulsstyret, og derfor er det helt naturligt, at de har lyst til at brænde alle deres penge af lige nu og her. Hvad der skal ske om tre år eller et halv år bare, kan derfor være rigtig svært for dem at forholde sig til, men ikke desto mindre er det noget, du med fordel kan introducere for barnet løbende, så det også får blik for den store, dejlige gulerod, der kan være ved at gemme nogle af sine lommepenge,” lyder det fra Heidi Agerkvist.

Lysten til at tjene egne penge

For børn er det sundt at have noget at se frem til at købe, og det øger også chancen for, at barnet selv vil yde noget for at opnå sit ønske. Samtidig kan det være grundlag for at lære lidt om ansvar over for sig selv og andre, siger Reissmann:

”Når en 12-13-årig vil købe noget, der har en højere værdi, end hvad deres lommepenge kan række til, kan man foreslå dem at få sig et arbejde. Der er mange ting en ung teenager kan lave. Som 12-13-årig kan de eksempelvis gå med aviser, og fra de bliver 14, kan de begynde at sætte varer på plads i supermarkedet. Det lærer børnene en masse om ansvar, at skulle møde til tiden, klare en række pligter, før de kan få deres løn,” fortæller hun og fortsætter:

”Måske kan vi ikke rigtig selv huske, hvor fedt det egentlig var at stå der med sin første lønseddel. Den glæde i sig selv, sætter sig i barnet – det er en følelse, de har med sig gennem hele livet, og som de kan tage frem, når de har været i byen som 17-årig og ikke magter at stå op lørdag morgen for at tage ned på sin vagt i Føtex,” forklarer Mette Reissmann.

Men mindre børn kan også sagtens motiveres til at tjene deres egne penge. Hvad med at lave et loppemarked, udføre små tjanser i nabolaget, som at gå en tur med naboens hund, eller at klare lidt ekstra opgaver i huset eller haven.

”For børn er der en stor værdi i at lære, at de penge, man tjener, ikke er noget, man kommer sovende til. Ved loppemarkeder lærer børnene eksempelvis, at de bliver nødt til at afgive nogle af deres ting, før de kan få kroner og ører mellem hænderne. Det giver børnene en forståelse for, hvad der skal til, når man gerne vil have flere penge mellem hænderne samt hvilken værdi, både ting og penge har, når man kan veksle en halvtredser med en kasse brugt LEGO,” siger Agerkvist.

Det vigtige ’nej’

Det er ikke svært at sige nej, men det er svært at holde fast i nej’et. Dit barn vil måske skrige og råbe, når du siger nej til endnu en dukke til samlingen, og selvom det er hårdt at se sit barn på randen til at være opløst i gråd, så er det en god ide at stå fast ved, at du godt kan forstå, at barnet vildt gerne vil have den dukke lige nu og her, men at det ikke vil ske. Også selv om det betyder, at du må slæbe et skrigende barn ud af butikken.

Sådan fortæller Reissmann og pointerer, at den læring, der ligger i at sige ’nej’ og ”dukken har vi ikke råd til nu, men du kan spare op til den”, er første skridt på vejen til at lære barnet om økonomisk mådeholdenhed.

”Samtidig gælder det om at tale med barnet om behovsudsættelsen på en måde, så du viser forståelse og ikke bare siger nej, fordi du altid er den sure, trælse mor. Det kan tage noget af presset, at man har en mor og far, der forstår den enorme lyst, man har, og at det ikke bare er noget, man bliver nægtet. På trods af, at der alligevel bliver holdt fast i nej’et. Det kan man godt begynde med, fra barnet er seks til syv år,” siger Heidi Agerkvist.

Selvom barnet ikke nødvendigvis forstår, at der ikke er råd til dukken nu, fordi I skal på sommerferie om et halvt år, er det en måde at vise barnet, at man ikke kan købe alt i verden, bare fordi man har lyst – og at sommerferien lige nu bliver prioriteret over en dukke, da familien er det, der går forud for den enkeltes behov, forklarer Reissmann, for:

”Snakke som disse gør, at du til sidst har et selvstændigt ungt menneske, der selv kan tage vare på sit liv og sin økonomi. Det er disse indledende snakke gennem barnelivet, som danner grundstenene for, at det ikke ender med at få besøg af mig i Luksusfælden.”