Mad
SPONSORERET indhold

Sådan får du din baby til at spise grøntsager

Hvis dit barn får grøntsager i 6-12 måneders-alderen, er der større sandsynlighed for, at han lærer at kunne lide det, viser ny forskning.

Af: Af Camilla Haldrup, Voresbørn.dk, 17. oktober 2013 Foto: Colourbox
17. okt. 2013 | Børn | Vores Børn

Vil du gerne kende koden til, hvordan du får dit lille barn til at kunne lide grøntsager? Ny forskning peger på, at det er vigtigt at introducere grøntsagerne i barnets kost, før det er fyldt et år og blevet kræsent, skriver Videnskab.dk.

Men det er også vigtigt, at du selv viser vejen til den sunde kost, fremgår det af undersøgelsen, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Appetite.

Hvis du vil have dine børn til at indtage flere sunde grøntsager, så er det vigtigt, at du selv spiser dem, og at du tilbyder dine børn mange slags grøntsager, og at du bliver ved med at tilbyde dem det. Men vigtigst af alt, så skal det ske, før de er fyldt et år, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Per Møller, lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Test: Hvor sunde er dit barns madvaner

I undersøgelsen kiggede forskerne på, hvilke madvaner mødrene havde, og hvordan det påvirkede børnene. Men om det er moren, faren eller vuggestuepædagogen, det er ikke afgørende, mener Per Møller.

Grøntsagerne skal


introduceres tidligt

Det er ikke moren som sådan, der påvirker barnets spisevaner. Det er hvem end, der nu tager sig af barnet. Så det kunne lige såvel være faren eller en helt tredje, siger Per Møller til Videnskab.dk og fortsætter:

Men den vigtigste pointe er, at forældre skal starte allerede fra overgangskostalderen. Det vil sige fra det øjeblik, hvor mor holder op med at amme barnet.

Undersøgelsen afslørede også, at mens danske forældre er gode til at tilbyde grøntsager til deres børn, så længe børnene kan lide dem, giver de også hurtigere op og stopper med at tilbyde grøntsager, hvis børnene brokker sig.

LÆS OGSÅ: Adr, grøntsager!

Det er netop meget vigtigt, at man bliver ved med at tilbyde en eller anden grøntsag, som ens barn ikke kan lide, hvis man ønsker barnet skal lære det. Hvis forældre bare kan få barnet til at smage på det, så er der masse af undersøgelser, som viser, at børn efterhånden lærer at kunne lide det,” siger Per Møller, men understreger dog samtidig, at barnet selvfølgelig ikke skal tvinges.

Kilde: Videnskab.dk

LÆS OGSÅ: Sundhed: Danske børn bevæger sig for lidt

LÆS OGSÅ: Sundhed: Du slapper heeeeeeelt af …

LÆS OGSÅ: Mad som får maven til at strutte af sundhed