Mor-rollen
Journalist Missu Schneidermann har fra barnsben af haft sans for stil og styling. Det kommer i dag hendes (leopard-prikkede) søn til gode - hvis hun selv skal sige det. Foto: Privat og Frederikke Heiberg

Sans for mode: Hønsestrik og leopardprikker

Missu Schneidermann syntes, at hun har fed stil - og det har hun haft lige fra barnsben af. Nu er det den leopardprikkede søn, Charly, der høster frugten af mors sans for mode. Men mon kæresten er enig?!

Faktaboks

Missu Schneidermann

har skrevet denne erindring om sin barndom. Hun er freelancejournalist, redaktør og mor til Charly, 14 mdr.

Det var de grimmeste støvler, jeg nogensinde havde set. Fodformede, brune – og desværre mine. Jeg var fire år og hadede dem. Ønskede mig lyserøde ruskindsstøvler og vred mig for at slippe for de fodformede rædsler.

Men min mor insisterede, selv om jeg sagde, at de gjorde ondt. Det gjorde de! Min mor troede, det bare var noget, jeg sagde, fordi jeg ville have de lyserøde. Indtil en pædagog i børnehaven sagde til hende, at de altså var for små. Hun strøg ud og købte i ren anger de lyserøde til mig.

Faktisk er de fodformede den eneste episode, jeg husker, hvor min mor tvang mig i noget, jeg ikke ville have på. Hun accepterede, at jeg peppede min hønsestrikkede lyserøde og lilla sommerkjole op med beige- og brunmønstrede knæstrømper i sandalerne, selv om hun kaldte dem børnelokkersokker og sagde, at det var pænere uden.

LÆS OGSÅ: Kendistrend: Stjerner med bæreseler

Hun sukkede kun let, da jeg klippede et hjerte i min sweatshirt, og blev ikke sur, da jeg klippede mine cowboybukser til virkelig korte shorts og rev min T-shirt i stykker, fordi jeg havde set en lækker dame i denim-hotpants rive Freddie Mercurys T-shirt i stykker i musikvideoen til Crazy Little Thing Called Love.

Sannes Salomonsens bukser

Min mor købte seje læderjakker og slidte cowboyjakker til mig og min storebror i Flip Machine, der lå i Pisserenden og forhandlede amerikansk secondhand-tøj. Jeg var desuden besat af Sanne Salomonsen, og da vi fandt ud af, at Sannes zebrastribede bukser var syet af en mor på mit fritidshjem, sørgede min mor straks for, at den anden mor syede et par til mig også – af samme rulle stof som Sannes. Da var jeg syv år og forstod, at min mor var lidt sejere end andres mødre, når det kom til tøj. Det synes jeg faktisk også, jeg er i forhold til min egen søn. Han kan endnu ikke selv fortælle om sine præferencer (og dog – hvis det stod til ham, var han fuldtidsnudist).

Hans første sko var et par bittesmå bløde leopardfutter med krøllet uldfoer, som min kæreste mente måtte være til piger. Pjat med ham. Heldigvis kunne han godt se det seje i mini-Rod Stewart, da vores dreng i en alder af et halvt år sportede en tight leopardheldragt, han havde fået af min mor. Måske var min kæreste blevet tilvænnet af leopardgamacherne, som vores dreng havde fra fødslen.

LÆS OGSÅ: Din pusletaske afslører dig

Han var også rummelig, da jeg kom hjem med vores søns første dunjakke i blå og grå leopardprint. I etårsfødselsdagsgave havde jeg købt de sejeste små basketstøvler – i pink, neongul, guld, leopard og zebrastribet (som min mor straks spurgte, om man kunne få til voksne). Blot som en cool forandring til fodformede støvler med pelsfoer.

Jo, jeg er en sej mor, når det kommer til min drengs tøj. Large også. Der er min kæreste desværre lidt uenig. Da han prøvede at snige en T-shirt med Biler-print og en sweatshirt med Spiderman, som var blevet for små til et af hans andre børn, ind i garderoben, røg de direkte i ‘til genbrugscontaineren’- bunken. Han spurgte, hvorfor de lå der. Fordi de er grimme, måtte jeg forklare.

Hvad så med blusen med broderi af en hund? Det måtte da være det samme, mente han. Det forstod min mor selvfølgelig godt var noget fuldstændig andet.

LÆS OGSÅ: 3 mødre: De bedste tips til din barsel

Se, hvad vi ellers skriver om: Baby, Kærlighed, Børnetøj, Mor og Familieliv