Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Graviditet
Det er rart at blive bekræftet, når maven (og alle andre dele af kroppen) vokser. Illustration: Clara Hagen

Graviditetsgene: Sig, du elsker mig – NU!

Karen Vedels største graviditetsgene er, at hun bliver bekræftelsessyg. Rigtig meget endda. Læs hendes klumme her - måske kan du genkende dig selv?

 ‘Lad nu bare være, Karen. Vent med at sige det til i morgen!’

Faktaboks

Karen Vedel, 38 år, redaktionschef, mor til Anna på 3 år og tvillingerne Barbara og Jeppe på 4 måneder, som hun var gravid med, da hun skrev denne klumme.

Stemmen indeni gør et ihærdigt forsøg på at tale mig fra den opsang, jeg har tænkt mig at give min kæreste, når han om to minutter træder intetanende ind i soveværelset for at gå i seng.

Ikke fordi han ikke må høre det. Mere fordi 23.15 bare aldrig er det fedeste tidspunkt at ‘tage snakke’ på. Han har netop lagt hovedet på puden, da løven ikke længere kan holdes tilbage.

“Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår du sidst har sagt, at du elsker mig.” Kunstpause. Gøre klar til næste kugle. “Eller at du synes, jeg er smuk.”

LÆS OGSÅ: Krop-umulig: Tæm din gravide krop

Min kæreste når lige at mumle noget uforståeligt, inden jeg sætter ind med moralen: “Når man er gravid, har man altså brug for at høre det – ellers visner jeg.”

Bemærk tonen: Ikke direkte konfronterende. Lægger snarere op til en nagende dårlig samvittighed. Mor er ikke sur – mor er skuffet, og jeg bærer endda dit barn!

Den værste graviditetsgene

Mine graviditetsgener er faktisk tålelige. Lidt morgenkvalme og træthed, og så er den skid slået. Men nu har jeg erkendt en ny: Jeg bliver bekræftelsessyg, når jeg er gravid. Får akut brug for at vide, at jeg stadig er elsket, begæret og vidunderlig. Ellers bliver jeg mobset.

Når genen stikker sit grimme fjæs frem, lægger jeg ekstra mærke til andre mænd for at hitte ud af, hvor min egen mand rangerer på romanceskalaen.

Dagene før konfrontationen i dobbeltsengen havde ikke ligefrem stået i hans favør. Under den årlige koncert i mit kor havde en medkorist stillet sig på scenen for at optræde med en af sine egne sange.

‘Den handler om første gang, jeg så den kvinde, som i dag er min hustru. Jeg vidste bare, at hun skulle være min! Den her er til dig, Chili …’ sagde han og slog første akkord an på sin guitar. Ikke ét (pige)øje i salen var tørt!

LÆS OGSÅ: 33 tips til en sund graviditet

Næste formiddag skulle jeg et smut til bageren, da jeg mødte naboen på trappen. Det sædvanlige ‘hvordan går det?’ blev besvaret med et glædestrålende: ‘Vi skal giftes!’ Så fortalte naboen, hvordan han havde friet til sin kæreste, og nu skulle brylluppet stå, og alle var glade.

Nu er jeg ikke den slags kvinde, der har fantaseret om mit eget kirkebryllup, siden jeg kunne sige ‘marengs’ – men alligevel … Må indrømme, at benene blev slæbt op ad trappen efter den samtale. Jeg mener, i vores parforhold har vi bare snakket om at ‘få styr på det juridiske’, inden jeg føder til jul. Det blegner lidt i forhold til naboens kærlighedsfest, ik’?!

‘Mænd kan ikke læse tanker’ messede jeg for mig selv. Det var derfor, jeg samme aften tog en dyb indånding og fortalte faren til nuværende og kommende børn, at: 1. Jeg bliver rigtig glad for at få flere kærlighedserklæringer. 2. Punkt 1 forstærkes, når jeg er gravid. Nu ved han det.

Morgenen efter at jeg havde fortalt ham det, vågnede jeg til et ‘godmorgen, smukke!’. Ih, altså – nu skal jeg til at lære ham, at han skal vente lidt længere med at aktivere sin indre latino-lover. Det klinger falsk, når det er så tæt på, at jeg har bedt om et kompliment. Men ellers tak … min skat!

LÆS OGSÅ: Graviditet: Overlevelsesguide til første trimester

Se, hvad vi ellers skriver om: Barsel, Gravid, Klumme og Fødsel