Folkeskole eller privatskole: Dét skal du vide, når du skal vælge skole til junior
Folkeskolen er for alle, og privatskolen har mindre klasser og mere disciplin. Der er fordele og ulemper ved alle skoletyper, så hvad skal du vælge til junior? Vi har talt med to eksperter, der guider dig gennem jeres skolevalg.
Juniors børnehavetid synger på sidste vers, og du prøver at lande en plan for, hvor han nu skal sætte sine fødder.
Fagligheden skal selvfølgelig være i højsædet, og det er vigtigt, at han har det godt socialt. Men hvordan ved du, at du vælger den rette skole til lige netop dit barn? Og hvad er forskellen på en folkeskole og de frie grundskoler?
Frit skolevalg: Hvad betyder det?
I Danmark har vi frit skolevalg, men det betyder ikke, at du frit kan vælge lige nøjagtigt den skole, du kunne tænke dig til junior.
Dit barn har nemlig kun ret til en plads på den folkeskole, som ligger i det område, I bor i. Det er kommunen, som beslutter, hvilken skole der hører til hvilket distrikt.
I stedet betyder det frie skolevalg, at du altid kan ansøge om at få dit barn ind på en anden skole end distriktsskolen. Er der plads, vil han typisk få lov at starte.
Vil du have dit barn ind på en fri grundskole, skal du kontakte skolen. Men husk, at du opsiger din plads på distriktsskolen, hvis du lader junior begynde på en fri grundskole.
Det store skolevalg: Folkeskolen eller privatskolen?
Desværre findes der ingen skudsikre modeller, når det kommer til skolevalg, fortæller folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, der hverken fremhæver folkeskolen eller den frie grundskole som det bedre valg.
Han anerkender dog, at folkeskolen har været under hårdt pres de senere år, og at det har skudt antallet af børn, der vælger en privat- eller friskole, til vejrs. Faktisk har væksten været så kraftig, at Danmark nu ligger markant over gennemsnittet i OECD-landene.
Og det er der flere grunde til, mener Andreas Rasch-Christensen.
- Folkeskolen har været under pres, fordi man indførte en del på samme tid for 6-7 år siden. Samtidig med en skolereform ændrede man lærernes arbejdstider og havde en stor inklusionsindsats. Oveni kommer så en del skolesammenlægninger for år tilbage, som stadig forklarer størstedelen af vandringen, fordi flere forældre har oprettet en friskole i stedet, siger han og tilføjer, at det også kan skyldes, at forældre søger tryggere miljøer for deres børn med mere voksentid, end de kan få i store folkeskoleklasser.
Frie grundskoler, som eksempelvis en privat- eller en friskole, er omvendt kendt for en højere faglighed og disciplin, ligesom flere har bestemte traditioner for undervisningen. Og det kan være en fordel for nogle, forklarer Niels Egelund, professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
- Der er mange, som vælger en fri grundskole af faglige eller pædagogiske grunde. Det kan være, at de går efter en katolsk friskole, en Rudolf Steiner-skole eller lignende, som har bestemte traditioner. Og så er der dem, som vælger en gammeldags privatskole, der er kendetegnet af en høj grad af faglighed og disciplin. Og det er nok det, der især har trukket folk til gennem de seneste år, siger han.
LÆS OGSÅ: Hjælp dit barn med faglige udfordringer
Andreas Rasch-Christensen er enig, men han understreger, at det også kan blive en anelse for homogent.
- Ulempen ved en privatskole er, at det bliver for lidt udfordrende. En klasse, der kun består af ressourcestærke elever, lærer ikke nødvendigvis mere end en klasse med et godt mix. For når vi er sammen med nogen, som kan noget andet, udvikler vi os både fagligt og socialt, og her er fordelen ved folkeskolen, at den netop er folkets skole, lyder det.
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, og hvad der er bedst for lige netop dit barn? Vi giver dig stof til eftertanke herunder.
Sådan fordeler eleverne sig
I 2018 gik 536.725 børn ifølge Danmark Statistik i en folkeskole, mens 121.900 elever var indskrevet på en fri grundskole.
Det er 19.400 flere elever, der har valgt en fri grundskole end i 2011.
1. Gå efter skoler i nærområdet
Læg karaktergennemsnit, undervisere og skoletype på hylden et øjeblik og start i stedet skolejagten med at undersøge dit nærområde. Ifølge begge eksperter er noget af det vigtigste ved skolevalget nemlig, at skolen er nem at komme til.
- Hvis du vælger den folkeskole, der ligger i skoledistriktet, kan du være helt sikker på, at dit barn kommer til at gå i klasse med nogen, der bor tæt på. Og de første venner, man for alvor får, er gerne nogen, man har gået i klasse med. Og så er det jo godt, at de bor relativt tæt på, så man også kan være venner udenfor skolen, siger Niels Egelund og fremhæver også transporttiden som en vigtig faktor for både børn og deres forældre.
Andreas Rasch-Christensen anbefaler, at du ser efter, hvilke børn der bor i nærområdet, og hvilke børn dit barn går i børnehave med. Går det godt, så giver det nemlig mening at vælge det samme som dem.
- Og så kan det vise sig, at der er problemer, og at det kan være nødvendigt at vælge noget andet, men så må man tage det, når man kommer dertil, siger han.
LÆS OGSÅ: Madkasser og drikkedunke: Klar til skolestart
2. Undgå at låse dig fast på skoletypen
Er du blandt de heldige, der både har en folkeskole, friskole og en privatskole i baghaven, bør du starte med at undersøge dine muligheder grundigt, uden at have fokus på, om det er en privatskole, friskole eller folkeskole, der er tale om. I sidste ende kan det nemlig være underordnet, mener Andreas Rasch-Christensen.
- Mit bedste råd er som udgangspunkt, at du skal undgå at låse dig fast på, om det skal være en folkeskole eller friskole. Tag i stedet det bedste valg for dit barn og søg kendskab til skolerne i dit område, siger han og fortæller, at det netop er tendensen bag de fleste skolevalg i dag.
Sæt dig godt ind i, hvad der karakteriserer skolerne hver især. Hvilke elever går der? Og hvordan er lærerne? Du kan også tage på besøgsrunde eller undersøge, hvilke erfaringer der gemmer sig i nærområdet.
- Undersøg, hvad skolen er for en størrelse. Stil krav, udfordre dem og vær åben for at lære noget nyt af dem. Det kan også være en god ide at søge kontakt med andre forældre, der har børn i skolen, og høre om deres erfaringer, anbefaler folkeskoleeksperten.
3. Tænk klasse i stedet for skole
Én ting er skolen som institution, men når du husker tilbage på din skolegang, hvad husker du så bedst? Er det undervisningen, skoletypen eller den klasse, du gik i?
For langt de fleste vil det være kammeraterne og lærerne, der har gjort størst indtryk, og lige netop derfor, kan det være en god idé at lægge skoletyperne og fagligheden på hylden og i stedet fokusere på klassen, råder Andreas Rasch-Christensen.
- Skolen har ganske vist nogle fortællinger omkring sig, men det afgørende er jo klassen - det konkrete fællesskab, barnet bliver en del af. Desværre kan du ikke gøre så meget, men du skal vide, at selvom du vælger en god skole, så kan du være uheldig, at dit barn havner i en klasse, der ikke fungerer, eller som har en lærer, der ikke kan håndtere de konkrete udfordringer, siger han.
4. Find det gode mix
Hvordan ser den gode klasse så ud? Ifølge Niels Egelund og Andreas Rasch-Christensen er den bedste klasse dén, der har en god sammensætning af forskellige børn.
- Forskningsmæssigt er man enig om, at en relativt ligelig fordeling af ressourcesvage og ressourcestærke elever kan være godt, uden at man kan pege på et præcist størrelsesforhold.
Det fungerer godt fagligt og socialt, og de ressourcestærke elever har ind imellem gavn af at kunne arbejde sammen med ressourcesvage. Ikke at de skal være hjælpelærere, men de skal kunne lære at samarbejde med dem, siger Andreas Rasch-Christensen.
Og lige netop her er folkeskolen en stærk spiller, mener både han og Niels Egelund, der dog understreger, at det handler om at finde den gyldne mellemvej.
- Hvis der går mange børn i en klasse, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, så kræver det noget mere fra lærernes side for at få dem op på niveau. Og det betyder selvfølgelig, at lærerne har mindre tid til dem, der har en stærkere baggrund, og at det gennemsnitlige faglige niveau falder, siger professoren, der samtidig anbefaler en klassestørrelse på mellem 25 og 28 elever.
Selv den bedste sammensætning kan dog falde fra hinanden, hvis rammerne ikke er i orden. Derfor anbefaler begge eksperter, at du går efter en skole, der er kendt for at have lærere og pædagoger, som formår at holde godt styr på det sociale fællesskab.
LÆS OGSÅ: Skolestart: Sådan lærer du dit barn at sidde stille og lytte efter
5. Vælg skole efter dit barns temperament
Er dit barn en stille mus, der skal bruge ro for at komme ud af sin skal? Eller har du en buldrebasse, som hamrer derudaf?
At vælge en god skole handler i allerhøjeste grad om at se på, hvilket barn du har, forklarer Niels Egelund – og så vælge de rammer, som passer bedst til ham eller hende.
- Hvis du har et lidt sart barn, som ikke kan lide for meget støj og spektakel, så er det klart, at en lille friskole er mere tiltrækkende, fordi klasserne typisk er mindre. Har du derimod et barn, som holder af sport, sociale ting og sager og har mange kammerater, så er folkeskolen ofte bedre, forklarer han.
Har du et barn med indlæringsvanskeligheder, er valget dog ikke helt så simpelt, mener professoren og anbefaler, at du i så fald bør overveje sagen en ekstra gang.
- Der vil være nogle forældre, som vælger en friskole, hvis de har et barn med indlæringsvanskeligheder, men de glemmer, at støtte eller bistand på en friskole ikke er helt så nemt som på en folkeskole. For det skal søges i undervisningsministeriet, mens de i kommunerne har en pulje til de ting, siger han.
Hvad er en folkeskole?
En folkeskole er for alle børn og løber fra 0. - 9. klasse med et valgfrit 10. år. Her er undervisningen tilrettelagt ud fra nogle fælles mål for, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, som alle skolerne skal følge. Der er desuden både eksamener og prøver undervejs i folkeskolen.
Det er kommunalbestyrelsen, der sammen med skolerne og lærerne er ansvarlige for, at undervisningen foregår ordentligt, og eleverne i en folkeskole bliver som udgangspunkt undervist i klasser.
Ifølge Undervisningsministeriet er det meningen, at folkeskolen skal forberede eleverne til at deltage, tage medansvar og have rettigheder og pligter ”i et samfund med frihed og folkestyre”.
Folkeskolen er desuden underlagt Folkeskoleloven, som du kan læse her.
Hvornår skal man indskrive sit barn i folkeskolen?
Almindeligvis skal dit barn skrives op til en skoleplads i efterårsmånederne året inden, han skal starte i skole. De præcise datoer varierer fra kommune til kommune, og det kan derfor være en god ide at tjekke reglerne efter, der hvor du bor. Du vil altid blive kontaktet af kommunen, når det er tid til at indskrive dit barn, og det vil foregå digitalt med NemID.
Kilder: Folkeskoleloven , Undervisningsministeriet og Kommunernes hjemmesider om skoleindskrivning
Hvad er en fri grundskole?
De frie grundskoler omtales typisk som privatskoler, men egentlig dækker de over en lang række forskellige skoletyper med forskellige udgangspunkter, der er et alternativ til folkeskolen. Det kan være en friskole, en privatskole, en lilleskole, en religiøs skole eller lignende. Fordi en fri grundskole er et alternativ til folkeskolen, skal de altid ligestille eleverne med dem, der har valgt folkeskolen.
Alle har ret til at oprette en fri grundskole, og det er undervisningsministeriet, som fører et overordnet tilsyn med undervisningen.
Ventelister og indskrivning
Hver skole har sine egne ventelister og regler, men i de fleste tilfælde er det ifølge borger.dk en god idé at skrive sine børn op i god tid - og gerne så tidligt som muligt.
Der er nemlig lange ventelister på de fleste privatskoler rundt om i landet, og faktisk bliver ventelisterne typisk kun længere, når eleverne når 3.-4. klasse.
Vær også opmærksom på, at det nogle steder koster et gebyr på et par hundrede kroner at komme på venteliste.
Priser
Det er meget forskelligt, hvad det koster at have sit barn på privatskole. Og der er stor forskel på by og land. Ifølge tal fra 2016 vil det typisk koste omkring 1.000 kroner om måneden at have sit barn gående på en privatskole på landet, mens det i storbyerne varierer fra 1.000 til 2.000 kroner om måneden.
De fleste skoler har dog mulighed for en friplads, ligesom det typisk er billigere at få barn nummer to ind på skolen.
Er du nysgerrig på lige netop din kommune, kan du blive klogere her
Her har vi valgt at gå i dybden med friskoler, lilleskoler og Rudolf Steiner skoler.
Hvad er en friskole?
En friskole er ikke en klart defineret sag, men en samlet betegnelse for skoler med en bred vifte af forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag. Oftest er friskolerne oprettet, fordi en gruppe forældre har taget initiativ til det, og derfor vil skolerne i høj grad også afspejle forældregruppen.
Især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en stor rolle i friskoletanken, men i dag finder du friskoler i mange forskellige udgaver og med forskellige overbevisninger, lige fra Rudolf Steiner skoler, muslimske friskoler, Run Hubbard skoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og så videre. Det er skolerne, som frit afgør, hvilke elever de vil optage, og en friskole er en selvejende institution, der har generalforsamlingen som den øverste myndighed.
Hvad er en lilleskole?
En lilleskole er – som navnet afslører – en lille skole, hvor de fleste lærere og elever kender hinanden. Som udgangspunkt er en lilleskole derfor ikke et begreb med en særlig pædagogisk tradition, men med tiden er den alligevel blevet forbundet med en alternativ pædagogik. Lilleskoler er nemlig gerne inspireret af den reformpædagogiske tradition, der gør op med en autoritær undervisning og en masse terperi. I stedet mener de, at opdragelse og undervisning er to sider af samme sag, og at der bør tages udgangspunkt i kreativitet, den enkelte elev og dens forudsætninger. Børnelivet er selvstændigt og skal ikke kun være en forberedelse til voksenlivet, mener de.
En lilleskole har typisk fokus på fællesskab på tværs af klassetrin, da de tror på, at trivslen bliver bedre, hvis de store er sammen med de små. Og så er det ofte, men ikke altid, at en lilleskole kun har et forløb til 7. klasse.
Hvad er en Rudolf Steiner skole?
Du tænker sikkert på træklodser og farveblyanter, når du hører om Rudolf Steiner skoler, og det er ikke helt forkert. Men vidste du, at steinerskolerne også strukturerer undervisningen, så både krop og sanser er i fokus, og at der er lige vægt på det kreative og faglige?
Fagene ligner til forveksling dem, du finder på en almindelig folkeskole, men undervisningsformen er anderledes. F.eks. vil eleverne på en Rudolf Steiner skole lære tabeller ved at klappe og hoppe, ligesom drama vægtes højt i alle fag. Der lægges også stor vægt på organiske former i stedet for vinkler, og naturlige materialer er altid i fokus. I de små klasser uddeles der heller ikke klassiske lærebøger – dem skal eleverne nemlig selv hjælpe med at kreere i undervisningen.
På steinerskoler er der ingen eksaminer eller karakterer. I stedet evalueres eleverne løbende igennem deres skoletid, og når de går ud af 9. klasse, vil de ifølge Undervisningsministeriet være ligestillede med folkeskoleelever.
Kilder: Undervisningsministeriet, Friskoler.dk, Borger.dk, Lilleskolerne.dk 1 og 2 og Steinerskolerne.dk