Urolige børn behøver ikke at være uopdragne

Urolige børn behøver ikke at være uopdragne

Har du et barn, der hverken kan sidde, ligge eller stå stille? Så er du langt fra alene, og det behøver ikke at have noget med dårlig opdragelse at gøre, for de små størrelser er bare ikke skabt til at sidde stille i længere tid. Få eksperternes forklaring på hvorfor – og gode råd til at hjælpe dit barn til mere ro under aftensmaden, tandbørstningen og på skolebænken.

HVORFOR kan mit barn ikke sidde stille på numsen i bare fem minutter, mens vi spiser aftensmad? Stå stille, mens vi børster tænder og ligge stille i sin seng, når vi læser godnathistorie? Sådan tænker du måske, hvis du (også) har et barn med myrer i bukserne eller måske hele natdragten! Men det er normalt med lidt kropslig 'uro' hos de små, siger fysioterapeut Chalotte Runge, som er indehaver af Motorikcenter.dk.
    – Det er ikke naturligt for børn at sidde stille. Det er en kultur, vi har fået skabt over de sidste 50 år, hvor mange voksne sidder stille hele dagen foran en computer. Det er jo blevet mere 'normalt' at sidde stille end at være i bevægelse, men det kan vi ikke forvente af børn, siger Chalotte Runge, der ønsker et mere nuanceret syn på børn med uro i kroppen, så de ikke bare får en diagnose baseret på en række symptomer.

     Der kan nemlig være mange grunde til, at dit barn hopper på ét ben, mens du børster tænder, går runder omkring spisebordet midt under aftensmaden, triller i sengen under godnathistorie og vipper på stolen i skolen.
     – Generelt er børn i dag understimulerede kropsligt. De bevæger sig ikke nok, og deres 'urolige' adfærd er typisk en ophobning af energi. Men ikke alle børn er ens. Dit barns nervesystem kan være så fintfølende, at der ikke skal meget til, før det bliver overstimuleret, og det kan udløse let afledelig og urolig adfærd, fordi der er kaos i hjernens sortering af sansestimuli, forklarer Chalotte Runge og uddyber:
     – Men andre børn kan have højere tærskel for, hvornår nervesystemet registrerer et sanseinput, og de higer derfor efter flere stimuli, og det kan også komme til udtryk som kropslig uro. Mens det sensitive barn har brug for mere ro, små heller og tæt kontakt med en voksen i løbet af dagen, har det understimulerede barn derimod brug for at brænde meget mere energi af, siger hun.
     Det urolige barn kan også være så fuld af store følelser, som det kan have svært ved at håndtere, så de har sat sig som uro i kroppen. Børn har nemlig store følelser, men hvis de ikke oplever, at det er okay at mærke og udtrykke følelserne og i stedet får lagt låg på dem, skaber det uro og ballade i kroppen, tilføjer Chalotte Runge:
      – Et barn, der har svært ved at håndtere sine følelser, eller fornemmer på de voksne, at det ikke er i orden at have den slags følelser, gemmer dem ofte væk inde i kroppen. Men her ophober de sig bare som kropslig uro i stedet for blot at fise hurtigt gennem kroppen, som hvis de havde fået lov til at mærke og udtrykke følelserne, forklarer hun.

SKAL man kunne sidde stille?

Det er altså normalt, at børn har kroppen med i alt, hvad de foretager sig. Men selvom det er normalt, er det også vigtigt, at vi støtter vores børn til at kunne være i ro, når situationen kræver det. Når junior starter i skole, er der fx en forventning om, at han kan sidde stille i timerne. Skøjter han rundt på sædet, forstyrrer det undervisningen, og du ender sikkert med gentagne beskeder på Aula om dit urolige barn – og frustrationen over, at dit barn ikke kan sidde stille 'som alle de andre børn'.  
    – Men det er ikke alle børn, der kan sidde stille i lang tid. Det afhænger både af, hvor god siddestillingen er, og af hvornår stillingen hæmmer barnets koncentrationsevne. Og det er helt naturligt for børn at være motorisk urolige og at være i bevægelse hele tiden, siger hjerneforsker Kjeld Fredens, der bl.a. har skrevet bogen Læring med kroppen forrest.
    – Forskningen med voksne viser, at stillesiddende arbejde er en lige så stor trussel for sundheden som rygning. Derfor anbefaler man, at voksne højst sidder stille i 30 minutter, og så bevæger sig i 5 minutter. Selv 30 minutter er dog længe for de fleste børn, der lige er startet i skole, og umuligt for nogle få. Derfor bør der være mulighed for, at børnene kan bevæge sig frit, uddyber Kjeld Fredens.
    Det er ret svært at forestille sig, at 20-25 børn i fuld galop i et klasseværelse ikke vil skabe kaos. Men ro og opmærksomhed forudsætter ikke, at kroppen sidder på en stol, mener Chalotte Runge, og vi skal passe på med at sætte lighedstegn mellem en krop i bevægelse og et barn, der ikke hører efter eller koncentrerer sig.
    – Vi frygter, at det bliver kaos, hvis børnene ikke bliver bænket på en stol, men min erfaring er, at de bliver mere rolige, hvis vi tænker kroppen mere ind. Den bedste siddestilling er derfor en ny stilling. På bordet, op ad væggen, på maven, på gulvet. Jeg hører fra lærerne, at forskellige sidde-stillinger giver mere arbejdsro, fordi børnene ikke på samme måde har behov for at lave 'ballade', siger Chalotte Runge.

Kunsten at koncentrere sig

Måske har du oplevet at læse historie for et barn, der konstant skifter stilling, triller rundt i sengen, piller ved alt muligt legetøj... det går dig på nerverne! Men bagefter kan barnet måske godt huske, hvad du har læst. Fordi en krop i bevægelse ikke er det samme som et hoved, der ikke koncentrerer sig, siger Chalotte Runge og understreger, at vi ikke kan skille hovedet og kroppen ad.
     – Kroppen er ikke et stativ, som hovedet er sat fast på, og så skal den ellers bare tie stille, mens hovedet hører historie, spiser eller er i skole. Min erfaring er faktisk, at børn bedre kan holde fokus, når kroppen er med. Når den fx får lov til at rokke frem og tilbage på stolen, hoppe op og ned under regnestykkerne eller skifte siddestilling, når den beder om det, siger fysioterapeuten og tilføjer:
     – Kroppen vil også høres, og når den ikke bliver hørt, laver den 'ballade'. Når junior vipper på stolen eller danser under tandbørstningen, er det kroppen, der siger 'jeg vil gerne noget andet nu, lege en leg, stå anderledes, have frisk luft'. Den største fejl i vores moderne kultur er, at vi forsøger at adskille hoved og krop, og det kan vi ikke, slår hun fast.

     Når det gælder læring, er det ligefrem en forudsætning, at kroppen er med 'i sving', siger hjerneforsker Kjeld Fredens, for hvis børn skal lære noget, skal de lære det med kroppen forrest; når de erfarer noget gennem kroppen ved at bruge kroppen, giver det mere mening for dem i hovedet.
   – Børn, der gør noget med kroppen, tilegner sig ny viden, samtidig med at kroppen udvikler sig, og netop denne her kropslige udvikling gør, at læringen giver bedre mening for dem. Det er noget andet end bare at få fortalt noget, som hovedet skal forstå, uden kroppen har mærket eller erfaret det, siger hjerneforskeren og tilføjer, at et motorisk uroligt barn lettere kan holde sig i ro, når det er optaget af noget, så det kræver en indsats fra mor og far at fange juniors opmærksomhed.   

– Kunsten at kunne sidde eller stå stille handler blandt andet om barnets evne til at fokusere. Men evnen til at fokusere og kunne koncentrere sig kan udvikles, og børn, der er meget optaget af noget, kan faktisk være stille igennem længere tid, og det udelukker jo ikke, at de samtidig er i bevægelse, siger Kjeld Fredens.

Gå til værks som en detektiv

Men hvad gør man så, hvis man har et barn med myrer i måsen både derhjemme, i børnehaven eller i skolen? For uanset hvor normalt det er, er der også tidspunkter, hvor junior skal kunne sidde stille. Fysioterapeut Chalotte Runge mener, at vi forældre skal gå til opgaven som detektiver. Vi skal finde ud af, hvorfor netop vores barn er så uroligt – for det er afgørende for, hvordan vi bedst kan støtte det.
     – Hvis du har et barn, som nemt bliver overstimuleret, vil det falde til ro med rolige aktiviteter alene med en voksen. Med at læse en bog sammen i sofaen, med massage og med nærvær. Har du derimod et understimuleret barn, skal der masser af aktiviteter til, før det falder til ro, for der skal brændes noget krudt af, forklarer Chalotte Runge og tilføjer:
     – Alle børn har dog godt af fysisk aktivitet i en ellers stillesiddende hverdag, og jo mere energi, de får brændt af, des mere bliver kroppens trang til at få rørt sig tilfredsstillet, så de måske kan have lettere ved at sidde stille i løbet af dagen. Det kan være løbehjul, skatebord, klatren i træer. Gerne som en forlængelse af noget, som I allerede gør i hverdagen, fx transport til skole eller indkøb, så det ikke bliver en sur pligt, foreslår hun.

     Igen er det en vigtig detalje, at du skal SE på DIT barn, for det er ikke sikkert, at det har behov for at klatre i træer efter skole. Mange børn har ikke så meget tæt kontakt med deres forældre i hverdagen, fordi vi er adskilt i mange timer, og når alle kommer hjem fra børnehave, skole og arbejde, kan det være en god investering at bruge en halv eller en hel time på bare at være sammen, inden der skal købes ind og laves mad. Men også her må du SE på DIT barn, siger Chalotte Runge.
     – Har du et barn med masser af krudt i måsen, kan han have brug for først at få pulsen op med fx dans eller tumlerier i et kvarters tid, før der er rum til at sidde stille sammen på sofaen og få ro på kroppen, understreger fysioterapeuten og slutter:

– Mens andre børn, fx dem som lettere bliver overstimulerede, har brug for at geare ned med det samme og sidde en halv time tæt med mor eller far i sofaen og bare være sammen, før de kan få ro i kroppen.

Mød eksperterne

Chalotte Runge, fysioterapeut, foredragsholder og stifter af Motorikcenter.dk, hvor hun arbejder på at få mere krop og bevægelse ind i både børn og voksnes hverdag.

Kjeld Fredens, hjerneforsker, læge, professor, foredragsholder og forfatter til bl.a. Læring med kroppen forrest.

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling