Trægulv og spand
SPONSORERET indhold

Sådan vasker du dit trægulv

Et råt, ubehandlet trægulv ser flot ud, men det suger også meget skidt til sig og udtørrer nemt. Derfor skal du sørge for at rengøre og pleje det jævnligt.

Af: Julie Svarrer Foto: Getty Images
01. jan. 2022 | Bolig | Hjemmet

Her er vores guide til hvordan man vasker sit trægulv.

1. Støvsug først

Den bedste rengøring af gulve starter altid med en grundig støvsugning. På den måde undgår du, at løst skidt og nullermænd bliver mast ned i gulvet, når du vasker det. Du slipper også for at skylle gulvmoppen op hele tiden.

2. Tørt eller fedtet gulv

Tørt eller fedtet - hvordan ser dit gulv ud? Tørt gulv skal behandles med sæbespåner – 1 dl i 5 liter vand. Fedtet gulv har bedre af vand med lidt universal rengøringsmiddel i. Det trækker nemlig fedtet op af gulvet. Husk dog indimellem at behandle gulvet med sæbespåner, så du ikke ender med at udtørre det.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du kalk på badeværelset

3. Vask i den rigtige retning

Vask i den rigtige retning, nemlig med årerne i træet. Vasker du på tværs, er det sværere at løsne skidtet, og du risikerer, at der sætter sig restsæbe i gulvet.

4. Vrid kluden op 

Vrid kluden op jævnligt, ellers flytter du bare rundt på skidtet.

5. Skrub løs

Skrub løs med en hård børste, hvis gulvet er meget beskidt. Brug eventuelt også vand med dobbelt så mange sæbespåner på det beskidte område.

LÆS OGSÅ: 7 tips: Sådan slipper du for skimmelsvamp

6. Tør efter

Tør efter med en tør klud eller moppe. Den suger overskydende og beskidt vand til sig, så det ikke lægger sig som en film på gulvet.

7. Gå ikke på gulvet

Gå ikke på gulvet, før det er helt tørt.

Anbefalet til dig