-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Familien på fire bor på blot 61 kvadratmeter - men det føles bestemt ikke trangt
For Stina Skotnes er det materialerne, teksturerne og den sidste finish, der er afgørende – ikke pladsen. Familien på fire bor på blot 61 kvm og vil hellere smide penge efter en lækker marmorbordplade end et dyrt køkken, som fås lige så godt i Ikea.
Stina bor på kun 61 kvadratmeter med sin mand og deres to små børn Milla og Mio. Men det føles bestemt ikke trangt, tværtimod er her lyst og lækkert på en måde, så man får lyst til at røre ved tingene: glat marmor, blød organisk uld og træ med patina. Selv Mios gylpeklude matcher i farverne!
Køkken og spiseplads er samlet i ét rum i den kun 61 kvadratmeter store lejlighed. Sofaen og marmorbordet er fra Ox Design, det lille bord er fra Via Copenhagen, og den rosa puf er fra Bolia. Puderne er fra Bolina og Eskeinterior.no. . Foto: Solveig Grøvle.
– Jeg er nok mere end gennemsnitligt optaget af æstetik, indrømmer Stina.
– Men det vigtigste for mig er, at her skal være enkelt og hyggeligt. Den særlige nordiske hygge med blide farver og naturlige materialer er meget vigtig for mig. Samtidig er jeg glad for den måde, vi langsomt har gjort stedet til et hjem. Vi har ladet tingene ske over tid i stedet for at købe alt på én gang. Vi har heller ikke så mange masseproducerede ting, så vil jeg hellere have lidt, men godt, siger Stina.
Alle væggene i lejligheden er malet i nuancen "hvid marmor" fra Flügger. Foto: Solveig Grøvle.
Enkelt og elegant
Lejligheden havde ikke været renoveret i mange år, da familien overtog den, og Stinas mand har arbejdet både dag og nat på at få alt til at spille.
– Vi elsker resultatet, og det har været det hele værd. Vi valgte de enkle og ikke så dyre løsninger til de store ting som f.eks. et køkken fra Ikea, og så brugte vi lidt flere penge på detaljer, som f.eks. bordpladen i marmor, lamperne etc. Fine greb var også en klar prioritet, så på næsten alle skabe og skuffer sidder der smukke messinggreb.
Køkkenelementerne fra Ikea har fået et gevaldigt løft af marmorbordpladen fra Granitop og de smukke messinggreb fra Superfront. Lamperne er fra Rubn Lighting, og Illum Wikkelsø-gyngestolen er købt brugt. Foto: Solveig Grøvle.
Den enkle, diskrete og næsten asketiske stil med fokus på ordentlige materialer kendetegner ikke bare indretningen, men også Stina selv: En stor strikket sweater over enkle shorts, ingen makeup og håret sat op i en løs knold.
– Det er lige mig! Og det er dejligt at have fundet ind til en stil. Jeg er jo egentlig stylist, men lige nu er jeg hjemme på barsel, og så er det ikke altid, man når så meget, så det her look er perfekt.
Bordpladen i marmor er fra Granitop, og vasen og kanden er fra Eskeinterior.no. Foto: Solveig Grøvle.