Kompost: Sådan laver du den selv
Kompost kan bruges som jordforbedring og til at gøde potteplanterne eller planterne i haven og på altanen med. Men i stedet for at købe færdig kompost, kan du med fordel lave din egen. Det er både nemt og billigt - og så kræver det hverken meget plads eller tid. Her får du nemme tips, der får dig godt i gang.
I naturen bliver blade, kviste, frugter og andre døde plantedele automatisk nedbrudt til muld, når de ligger på jorden i længere tid. Men faktisk kan du selv lave dit haveaffald og grønne køkkenaffald om til næringsrig kompost, der kan bruges til at forbedre jorden i haven og gøde dine potteplanter med. Når du komposterer det grønne affald fra køkken og have, får du nemlig ikke alene den fineste muld til glæde for dine blomster og bede. Du giver også miljøet og samfundet en hånd, fordi mængden af affald til forbrænding bliver mindre, og samtidigt sparer du på kunstgødning og spagnum.
Kompost giver næring til planterne
Den færdige kompost ligner muldjord og kan bruges som gødning mange steder. I haven kan du bruge den mellem buske og stauder, i dine højbede eller i køkkenhaven. Du kan også blande den med jord i dine krukker og potteplanter eller sprede den som et tyndt lag på græsplænen. Kompostjord er meget næringsholdig, og faktisk kan komposten være så stærk, at den kan svitse planternes rødder, hvis du dyrker i ren kompost. Sørg derfor for at blande din kompost op med almindelig jord i forholdet 1:5 eller strø et tyndt lag kompost ovenpå jorden i fx bedene eller altankassen.
Lav din egen kompost
Sådan kommer du godt i gang
- Find et sted i haven, hvor komposten kan ligge. Komposten bør stå i skygge eller halvskygge, så den ikke tørrer ud. Du kan lægge komposten i en bunke på jorden eller i en åben eller lukket beholder. Beholderen kan købes over nettet eller i byggemarkeder. Fordelen ved en kompostbeholder er, at du holder dyr som fx pindsvin, mus og rotter væk, og samtidig er det nemmere at holde styr på kompostbunken. Ud over køkkenaffald kan komposten indeholde alt det haveaffald, du har i din have. Nedfaldne blade og frugter, græsafklip og grene og kviste fra beskæring af buske og træer. Du kan også smide visne potteplanter, blomsterbuketter eller rødder på din kompost.
- Start med at lægge 10 cm spagnum eller halm i bunden af bunken eller beholderen. Læg herefter en blanding af haveaffald og køkkenaffald oven, så der er både vådt og tørt i komposten. Jo grovere haveaffaldet er, desto længere tid er det om at blive nedbrudt, så derfor kan du med fordel skære grene og kviste i mindre størrelser, så går det hele lidt hurtigere.
- Sørg herefter for at vande komposten grundigt, så hele bunken er gennem fugtet. Lad nu komposten stå i fred i en uges tid, så du giver orme og andre smådyr tid til at omsætte den.
- Tilsæt nyt materiale til komposten ca. én gang om ugen. Efter hvert påfyld gennemvandes komposten, så den holdes fugtig. Har du mere materiale, end der skal fyldes i beholderen, kan det være en god idé at lave en samlebunke af havens affald ved siden af beholderen. Tilsæt evt. lidt gødning eller vend komposten for at fremme processen. Efter 3-6 måneder er komposten klar til brug.
Kompostering i beholder eller bunke?
Der findes mange forskellige måder at lave kompost på, men to af de mest anvendte er kold og varm kompostering.
Koldkompostering
Ved koldkompostering samles det grønne affald i en bunke med det nyeste affald øverste. Du kan sagtens kompostere i en bunke direkte på jorden. Det kan dog være en fordel at lægge fliser på din kompostplads så du ikke risikerer mosegrise og andre skadedyr. Desuden er det en god idé at overdække bunken med en presenning el.lign., så bunken ikke så nemt tørrer ud, og næringsstofferne ikke bliver vasket ud, når det regner. Du kan også lægge dit haveaffald i en åben kompostbeholder. Der findes forskellige modeller, som kan købes over nettet eller i byggemarkeder, men du kan også bygge en selv. Fordelen ved en kompostbeholder er, at du undgår skadedyr, og samtidigt er det nemmere at holde styr på haveaffaldet. Koldkompostering er noget langsommere end varmekompostering, og det tager ca. et år, før affaldet er fuld komposteret. Hvis du vil speede op under processen, kan det være en god ide at klippe affaldet i lidt mindre stykker og lufte/rode i komposten 1-2 gange om måneden.
Varmkompostering
Ved varmekompostering er det mikroorganismer som fx svampe og bakterier, der sørger for, at planteaffaldet bliver omdannet til kompost. I modsætning til koldkompostering foregår varmekompostering i en lukket kompostbeholder, der typisk er lavet af hård plast. Ved varmekompostering laver du den rigtige sammensætning af forskellige lag, der skaber en masse varme. I modsætning til en åben kompostbeholder går nedbrydningen i en lukket kompostbeholder hurtigt, da den lukkede beholder holder på varmen og fugten. Ved varmekompostering er komposten typisk klar efter ca. et halvt år.
Hvad kan du smide i kompostbunken?
Dette kan du godt smide i kompostbunken:
- Visne blomster og stængler
- Afskårne blomster og kasserede potteplanter – også jorden
- Hækafklip
- Rester fra grøntsager og frugt
- Nedfaldne blade
- Nedfaldsfrugter
- Hø, halm, spåner og gødning fra fx kaniner, marsvin og høns
- Kviste og grene, der er klippet i mindre stykker*
- Skaller fra æg og nødder*
- Kaffegrums og teblade - også papirfiltrene*
- Brugt køkkenrulle*
* Kan komposteres, men er relativt lang tid om at blive nedbrudt.
Dette bør du undgå at smide i kompostbunken:
- Ukrudt - især ukrudt i blomst og rødder fra flerårigt ukrudt som fx skvalderkål og mælkebøtter
- Syge planter og planter, der er angrebet af skadedyr eller skimmelsvamp.
- Stikkende planter, fx roser, tidsler, tjørn, berberis, da de er ubehagelige at håndtere
- Kød og rester af tilberedt mad, da det lugter og kan tiltrække rotter og ræve
- Mejeriprodukter
- Strøelse fra kattebakker eller hundeposer
- Aske fra brændeovnen
- Trykimprægneret træ, aviser og blade
Kilder: bolius.dk, kompostbudene.dk, affaldplus.dk