-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Er du også klar til Nybyggerne? Mød årets fire kreative par her
Bliv klogere på de nye deltagere i TV 2’s populære DIY-program.
Er du vild med kreativ boligindretning, sjove byggeprojekter og masser af spændende DIY-projekter, så er det med at sidde klar, når en spritny sæson af det populære TV 2-program Nybyggerne ruller over skærmen.
Fra onsdag 31. august kan vi nemlig for 8. gang følge fire nye par, når de forsøger at forvandle nybyggede huse på 127 kvadratmeter til vaskeægte drømmeboliger.
Vært og dommere
Christian Degn er igen vært på programmet, hvor han står klar med opmuntrende ord og hep, mens parrenes indretningsvalg og byggeevner bedømmes af de to velkendte dommere: Indretningsekspert Mette Helena Rasmussen og bygningskonstruktør Ask Abildgaard.
Horsens er årets by
I år ligger de fire Nybyggerne-huse i Horsens, og parrene får 300.000 kroner til at indrette alle inde- og uderum for. Vinderne af ugens afsnit får 20.000 kroner oven i byggebudgettet, men i sidste afsnit er der kun ét par, som kan løbe med den ultimative præmie: Nøglerne til deres eget nybyggede hus.
I Nybyggerne får parrene nemlig blot husets ramme stillet til rådighed, og derefter skal de selv indrette det med alt fra maling og gulve til sofaer og køkken efter deres egen smag og stil. Som det har været tilfældet de andre sæsoner, bliver husene i år igen kaldt hver sin farve.
Mød fire nye Nybyggerne-par i sæson 8 her:
Blåt hus
Nybyggernes yngste par i blåt hus er Heidi og Lasse, som sammen også har hunden Henry. De drømmer om at komme tættere på deres familier – og så har det unge par også en drøm om en familieforøgelse. Parret er glade for genbrug og farver.
Gult hus
Det gule hus indtages af kæresteparret Stine og Karsten, der har mødt hinanden sent i livet og begge har børn fra tidligere.
Nu har de meldt sig til Nybyggerne, fordi de drømmer om at skabe et fælles hjem. Stilmæssigt går de efter masser af kolonihave-hygge, hvor Stine vil udfolde sine kunstneriske evner, når hjemmet skal indrettes.
Rødt hus
I det røde hus møder vi parret Trine og Mikkel, der sammen har sønnen Alfred.
Mikkel har tre børn fra tidligere og bliver kaldt ”en rigtig Amagerdreng”, mens Trine gerne vil hjem til Jylland. Med deres deltagelse i Nybyggerne ser de dog nu en mulighed for at lave rykket – og det drømmer de om skal ske i et hus, som de gerne vil indrette i en 'boutique hotel'-stil med masser af hygge.
Grønt hus
Frederikke og Anders rykker ind i Nybyggervejens grønne hus. De har sammen tre børn, to hunde og en virksomhed.
De er efterhånden rutinerede håndværkere, da de gennem hele deres forhold har bygget og renoveret, men nu drømmer de om et helt nyt hus til hele familien, hvor der ikke hele tiden skal laves lappeløsninger.
