Slut med den klodsede emhætte
Siemens Hvidevarers nye induktionskogeplade med integreret emhætte suger damp og mados direkte fra gryder og pander på kogepladen.
Køkkenet beskrives ofte som hjemmets hjerte – og det er der gode grunde til. Køkkenet er blevet et centralt midtpunkt, hvor familien samles omkring et hyggeligt måltid i en ellers travl hverdag. Det er i køkkenet, hvor magien sker! Derfor er det også vigtigt, at køkkenet afspejler ens behov.
At opgradere sit køkken er en stor beslutning, der ofte ikke sker over en dag. Hvad er vigtigst for dig? Er det design, funktionalitet, plads, pris, mærke eller tid til ro og nærhed? Hvilke overvejelser skal du foretage dig, når du opgraderer dit køkken?
TV-vært og influent Lisbeth Østergaard og hendes mand Ralf Østergaard Christensen bruger meget tid i køkkenet. De er vilde med madlavning – Lisbeth er medforfatter på en bog om grøn mad – og værdsætter deres tid sammen med deres to sønner. Derfor er fællesskabet i køkkenet et vigtigt element for dem.
Lisbeth og Ralf er hoppet ud i at opgradere deres køkken, hvor de særligt vægter kvalitet, funktionalitet og design, der passer til en travl hverdag med børn i hjemmet.
Vi mødte parret på vej til et inspirationsmøde i Siemens Hvidevarers showroom, hvor parret havde nogle konkrete ønsker til deres drømmekøkken, som de håber, at Siemens Hvidevarer kan hjælpe med.
“Vores nuværende emhætte fylder så meget, at vi ikke kan få øjenkontakt, når vi hygger i køkkenet”, siger Lisbeth. “Det er som om, at vi konstant danser omkring kogeøen, når vi snakker. Så en løsning, hvor emhætten fylder mindre, eller helt forsvinder, ville være fedt”.
Siemens Hvidevarers nye induktionskogeplade med integreret emhætte fjerner helt behovet for en stor emhætte, der hænger ned fra loftet. Emhætten er placeret i selve kogepladen og suger damp og mados direkte fra gryder og pander på kogepladen. Faktisk fjerner den integrererede emhætte op til 95% af lugte og mados.
”Det er en smart og elegant løsning, der skaber en masse plads i køkkenet”, siger Lisbeth og tilføjer, at designet også er lækkert udført.
Kogepladen har desuden en række andre funktioner, som gør madlavning nemmere, renere og hurtigere.
”Vi glæder os til at teste de forskellige stegefunktioner, og kogesensoren, der kan indstilles til at holde en konstant temperatur, så en gryde ikke koger over. Det lyder også superpraktisk”.
Læs mere om induktionskogepladen med integreret emhætte fra Siemens Hvidevarer her.