Sommerhækling: Sød stribet top fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Sommerhækling: Sød stribet top

Sød stribet top hæklet i friske sommerfarver med sølvtråd indhæklet for at give ekstra fin effekt.

Af:: Hanne Bendix Foto: Line Falck
25. maj. 2014 | Håndarbejde | Hjemmet

Str:
S (M) L.

Overvidde:
Toppens overvidde er ca. 80 (90) 100 cm, men passer en overvidde på op til ca. 86 (96) 106 cm.

Længde:

Fra overdelens spids ca. 53 (56) 59 cm + bindebånd.

Materialer:

100 (100) 100 g hvidt nr. 002, 100 (100) 100 g turkis nr. 012 og 50 (50) 50 g beige nr. 001 i Soft (60 % bomuld, 40 % acryl, løbelængde 175 m/50 g) og en spole sølv-metalgarn (løbelængde 150 m pr. spole), begge kvaliteter er fra Mayflower.


Hæklenål:

nr. 3.

Hæklefasthed:

18 stgm = 10 cm hæklet med nål nr. 3. Det er vigtigt at overholde hæklefastheden.


Stribemønster: 
* * 3 rk stgm med turkis, med indsnit på den midterste af de 3 rk, 1 rk fm med beige + sølvtråd, 4 rk stgm med hvidt + sølvtråd, 1 rk fm med beige, 3 rk stgm med turkis, fortsæt med hvidt således:

1. rk: * 3 lm, spring over 1 m, 1 fm i næste m *, gent fra * til * rk ud.

2. og 3. rk: Vend med 3 lm, * 1 fm om buen, 3 lm *, gent fra * til * rk hen, slut med 1 fm om sidste bue.

4. rk: Vend med 1 lm, * 1 fm om buen, 1 lm *, gent fra * til * rk hen, slut med 1 fm om sidste bue. Derefter 1 rk fm med turkis = 1 fm i hver fm og 1 fm om hver lm = 54 (48) 62 fm, 1 rk fm med beige + sølvtråd, 1 rk fm med hvidt **, gent fra ** til ** = ca. 14 cm langs den længste side.


Fm:

Vend rk med 1 lm.


Stgm:
Vend rk med 3 lm = første stgm, spring over første m, hækl stgm rk hen, og hækl sidste stgm i øverste vende-lm fra forrige rk. Indsnit i den midterste af de 3 turkise rk med stgm: I slutn af rk: Hækl hen til de sidste 10 m, hækl 5 hstgm og 5 fm, hækl stgm over alle m på næste rk. I beg af rk: Vend med 1 lm, hækl 5 fm, 5 hstgm, og stgm rk ud. Hækl stgm over alle m på næste rk.

Underdel
Underdelen er hæklet på tværs, og arb måler i bredden ca. 30 (32) 34 cm.

Slå 56 (60) 64 lm løst op med hæklenål nr. 3 og turkis garn. Spring over de sidste 3 lm ved nålen (= 1. stgm), hækl 1 stgm i hver m rk hen = 54 (58) 62 stgm. Fortsæt i striber med indsnit midt i alle de turkise striber i arb´s venstre side. Hækl lige op, til arb langs den længste side måler ca. 84 (92) 98 cm (= 6 (6 ) 7 x striberapport), idet der sluttes et passende sted i striberapporten.
Afkortning af rk: I beg af rk hækles 1 km i hver m, som rk skal afkortes med. I slutn af rk står m blot uhæklede.


Overdel
Hækl to ens dele således. Beg fra midt foran. Slå 39 (43) 47 lm op med turkis og hæklenål nr. 3. Hækl stribemønster som på underdelen, her gent de 10 første rk i mønsterrapporten hele tiden. Efter 1 rk tages ind i arb´s højre side således: Afkort hver rk med 2 m 3 gange. Derefter afkortes hver rk med 1 m 6 gange. Til sidst afkortes hver 2. rk med 1 m, til der er 2 m tilbage. Samtidig når der er hæklet 13 (15) 17 rk lige op i venstre side, afkortes i denne side hver 2. rk med 1 m, til der er 2 m tilbage på rk.


Montering og sammenhækling
Sy underdelen sm med kastesting i begge mlænker. Hækl med turkis en omg fm langs den øverste kant (siden med de afkortede rk), idet der hækles ca. 18 fm ud for hver rapport til i alt ca. 128 (144) 160 fm. Hækl derefter 3 omg stgm, slut med 1 omg
fm med hvidt.


Hækl ca. 64 (72) 80 fm med turkis langs den mest lige langside på hver overdel, så m-antallet svarer til halvdelen af underdelens m-antal.


Hækl de to overdele sm med underdelen, således at de to overdele vender modsat hinanden. Hækl sm med turkis og fm fra retten, idet der stikkes ned gennem begge m-lænker på hver del. Slut med at hækle 1 rk fm langs overkanten af toppen, samtidig med at der hækles bindebånd. Slå 60 - 65 cm lm op til bindebånd, vend og hækl fm i lm-rk, fortsæt herfra, og hækl fm langs de skrå sider af overdelene. Slut med en lm-rk og fm til bindebåndet i den anden side.

Fra Hjemmet nr. 23/2007