-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Sy selv: Fint strikkepindeetui
Er der også uorden i dine strikkepinde, så lav dit eget helt personlige strikkepindeetui med plads til både strikkepinde, hæklenåle, saks, synåle og hvad du ellers har brug for til dine projekter.
**
Strikkepindeetui
Materialer:
- En rest hvidt og en rest mønstret bomuldsstof
- Små stofrester til uglen
- Vliesofix
- Sort og hvid filtrest til øjne
- Filtrest til nåle”pude”
- Skråbånd
- Broderigarn
- Forsvindingstusch til tekstiler
- Volumenvlies
Bomuldsstof og skråbånd er fra Stof & Stil, øvrige materialer er fra Creativ Company.
Bemærk: Der broderes med 1 tråd, medmindre andet er nævnt. Klip 50 x 25 cm mønstret bomuldsstof til forside (del A) og hvidt bomuldsstof + volumenvlies til bagside (del B). Klip 40 x 13 cm hvidt bomuldsstof til ”rum” (del C) og 40 x 8 cm mønstret bomuldsstof til ”rum” (del D).
Se skabelonen til strikkepindeetuiet her
1. Stryg volumenvlies på bagsiden af del B.
2. Tegn et felt på ca. 40 x 12 cm op med forsvindingstusch på del B. Dette felt skal der broderes i.
3. Tegn buerne i fri hånd, så hele feltet fyldes. Brodér buerne med små risting. Brug 5 harmoniske farver broderigarn.
4. Ugle: Tegn uglen af fra skabelonen. Stryg vliesofix på stofresterne til uglen, og klip uglens dele ud heri. Stryg uglen sammen, og placer den på etuiet ved siden af de håndbroderede buer på del B. Stryg den fast. Afslut kanterne på uglen med små tungesting. Fold næbbet på midten, og sy det fast med tungesting. Næbbet skal danne en lomme til saksen. Flyt evt. øjnene rundt, så de passer til hullerne i din saks.
5. Nåle”pude”: Klip et lille stykke dobbelt filt på ca. 5 x 3 cm, og hæft det på del B under uglen med små tungesting.
6. Rum: Afmål rummene til strikkepindene på del C. Læg evt. dine strikkepinde op, så du er sikker på, at rummene bliver store nok. Skriv tal på rummene, og brodér dem med stikkesting.
7. Sy skråband på øverste kant af del C.
8. Bøj 1 cm til vrangen langs øverste kant på del D. Sy med tungesting i kanten.
9. Hæft del C og D sammen ret mod vrang med risting i siderne, og hæft disse på del B.
10. Sy nu rummene fast med stikkesting (her kan du også sy på maskine, hvis det skal gå lidt hurtigere). Hvis du ønsker nogle af rummene lidt større på det forreste stykke, så nøjes blot med at sy igennem det hvide lag stof.
11. Tekst: Afmål et felt på en rest bomuldsstof på ca. 25 x 1,5 cm. I dette felt skal du brodere den tekst, du ønsker. Skriv en tekst, der betyder noget for dig, med forsvindingstusch. Brodér teksten med stikkesting, kontursting og
hvad du ellers synes. O’erne i vores tekst er f.eks. broderet som møllehjul.
12. Klip tekstfeltet ud hele vejen rundt med 0,75 cm’s sømrum. Fold til bagsiden på de to lange sider, og stik tekstfeltet fast med små ujævne sting i en kontrastfarve. Enderne klipper du til, så de passer til kanten af etuiet. Tekstfeltet skal sidde, så det dækker de rå kanter af del C og D.
13. Montering: Læg del A og B sammen vrang mod vrang. Afrund hjørnerne på etuiet, og sy skråbånd på hele vejen rundt.
TIP
Fold skråbåndet på midten, og stryg, inden du styr det på. Så er du sikker på, at der er lige meget skråbånd på både for- og bagside.
Find flere skønne skabeloner til ugler her
Hendes Verden - Sallys nr. 1/2014