Fødselshoroskop for skorpionen
Foto: Ditte Breineberg | Horoskop for skorpionen.
Vores Børn

Fødselshoroskop for skorpionen

Fødselshoroskop for skorpionen

Skorpionbørn har meget stærke og lidenskabelige følelser, som kan være så dybe, at barnet ofte lægger låg på dem.

Af Horoskoperne er udviklet i samarbejde med Karl Aage Jensen, Astrologihuset. 21.mar.2012 Horoskop

23. oktober – 21. November

Nøgleord:

Dyb, lidenskabelig og kompromisløs.

Skorpionbarnets personlighed:

Skorpionbørn har meget stærke og lidenskabelige følelser, som kan være så dybe, at barnet ofte lægger låg på dem. De kan finde på ikke at reagere, når de når de følelsesmæssige dybder – simpelthen som en slags selvbeskyttelse. Der kan gå lang tid, før følelserne når op til overfladen igen. Men når det sker, så er det alvorlige sager. Skorpionen virker uovervindelig, men under skallen er hun følsom og har hemmeligheder. Hun skilter ikke med sin sårbarhed, men hvis du forstår hendes natur, er hun kærlig. Svigt hende ikke, for det bliver ALDRIG tilgivet.

Skorpionbarnets temperament:

Bliver du gennemskuet af din toårige? Hun har en udpræget psykologisk forståelse. Du kan ikke skjule noget for viljestærke, intense skorpioner. Hun har hukommelse som en elefant. Selv om barnet har en meget udpræget selvkontrol under normale forhold, så kan hele kroppen begynde dirre. I den situation kan der være et voldsomt følelsesudbrud på vej, og så er det vigtigt, at forældrene lader barnets reaktion komme til udtryk. Det er meget vigtigt, at det kommer ud, så der ikke bliver lagret i krop og sjæl.

Skorpionbarnets leg og venner:

Barnet ser tingene sort og hvidt, et ja er et ja og et nej er et nej – ingen mellemveje. En ven er også en ven, uanset hvad. Er man først kommet ind i varmen, så bliver man der meget længe. Men man skal ikke træde et Skorpionbarn over tæerne mere end ni gange. Den tiende gang ville man i så fald virkelig komme til at fortryde.

Råd til dig som er mor eller far til et skorpionbarn:

Forældrene bør respektere barnets grænser fuldt og helt og nærme sig barnet på en helt naturlig måde. Man må så at sige ”gå ind ad bagdøren” til barnet og næsten tilfældigt ”komme til” at røre dem eller give dem et knus. Men naturlighed er det allervigtigste. De kan mærke det med det samme, om det er noget, man gør for at tækkes dem eller få dem til at gøre et eller andet. Manipulation er de nærmest allergiske overfor, og accepterer det ikke på nogen måde.

Faktaboks

Dette er en generel beskrivelse af et stjernetegn og beskriver de typiske træk ved tegnet. Mange vil opleve, at de kan genkende dele af beskrivelsen, mens andet ikke stemmer. Hvis man vil have et større overblik over de mange faktorer i barnets liv kan man få et computertydet horoskop. Det mest optimale er dog at få analyseret horoskopet af en astrolog. Horoskoperne er udviklet i samarbejde med Karl Aage Jensen, Astrologihuset. Læs mere på www.astrologihuset.dk


Henter...