Chris MacDonald: Find din motivation til at løbe

Jeg har selv haft problemer med den indre dialog. Den indre dialog er de tanker, vi gør os, og den måde vi „taler” med os selv, når vi eksempelvis skal ud at løbe en tur, og det øsregner udenfor. Eller når vi ikke synes, vi rykker os vægtmæssigt, selv om vi knokler for det – eller når vi føler, at alle de andre bare spurter af sted og i det hele taget er meget bedre. I samtlige tilfælde kræver det en høj grad af selvdisciplin og motivation at gøre det, vi udmærket ved, der skal til: Vi skal se at komme ud og løbe den tur!

Nogle er fødte løbere. Det kan de takke deres gener for, vi andre er glade for at være habile motionister. Men uanset, om du er født med maraton-gener eller bare gerne vil holde dig i gang med tre-fire ugentlige løbeture, kommer du i kontakt med din indre dialog. Det er en del af at være motionist og sportsmand, fordi du indimellem er nødt til at skubbe dig selv. Løbeturene er en gang imellem på din not-so-nice-to-do-liste.

Det er en mental udfordring at komme i gang med at løbe, men det er også udfordrende at fastholde og/eller øge din indsats.

Jeg har trænet og været fysisk aktiv stort set hele mit voksne liv og selv jeg kan have problemer med den indre dialog. Den indre dialog er de tanker, vi gør os, og den måde vi „taler” med os selv, når vi eksempelvis skal ud at løbe en tur, og vi hellere vil blive liggende på sofaen. Eller når vi ikke synes, vi rykker os vægtmæssigt, selv om vi knokler for det – eller når vi føler, at alle de andre bare spurter af sted og i det hele taget er meget bedre. I samtlige tilfælde kræver det høj grad af viljestyrke og disciplin at gøre det, vi udmærket ved, der skal til: Vi skal se at komme ud og løbe den tur!

Nogle er fødte løbere. Det kan de takke deres gener for (deres forældre), mens andre er glade for at være habile motionister. Men uanset, om du er født med maraton-gener eller bare gerne vil holde dig i gang med tre-fire ugentlige løbeture, kommer du af og til i kontakt med din indre dialog. Det er en del af gamet uanset udgangspunkt, fordi du indimellem er nødt til at skubbe dine grænser for at opnå udvikling. Løbeturene vil nogle dage gå fra at være nice-to-do til need-to-do og omvendt.

LÆS OGSÅ: Chris MacDonald: 12 tip til at nå dit mål

Du har sat dig et nyt mål, så derfor er det også en god idé at kigge dine strategier efter i sømmene. Skal du måske have en ekstra dag med løb? Skal du finde en fast løbemakker? Overvej om din strategi skal ændres i takt med en ændret målsætning.

En stor del af vores hjerne er dedikeret til vores syn, så det visuelle er vigtigt. Og det hjælper at gøre vores mål synlige. Når jeg sætter mig et nyt mål, går jeg altid ned og køber en boks med 300 elastikker. Hver morgen tager jeg så en elastik om håndleddet, og jeg må først tage den af, når jeg har udført mit mål, f.eks. at løbe. Når jeg har gjort det, nulrer jeg elastikken sammen til en lille bold og lægger den på mit natbord. Det gør jeg dag for dag, og elastikbolden vokser langsomt. Så kan jeg se mit fremskridt. Og madelastikker står bare ikke godt til ret mange outfits, så de er rare at få af armen, så hurtigt som muligt.

Vi har en tendens til at gøre tingene mere komplicerede end nødvendigt. Det er godt at have en klar strategi, men vær bevidst omkring, at din strategi ikke spænder ben frem for at fremme din process.

En af de mest efterprøvede modeller, der beskriver, hvordan vi indfører adfærdsændringer, er the trans-theoretical model (TTM). Modellen antager, at vi altid er i en af fem faser. Førovervejelse (vi overvejer ikke forandring), Overvejelse, Forberedelse, Handling (vi sætter et mål og går efter det), Vedligehold (forandringen er nået). Når vi vil ændre noget, f. eks. starte med at løbe, ser vi ud til at bevæge os gennem de faser. Men ikke skridt for skridt. Vi bevæger os ind og ud af de forskellige faser mange gange, før vi måske når til vedligehold. Herfra skal vi arbejde for at vedligeholde forandringen. Det er vigtigt. I bjergbestigning tror mange, at de er ved vejs ende, når de når toppen. Det er de ikke. Godt 80 procent af ulykkerne sker på nedstigningen. Folk taber fokus, slapper af. Og falder. Det samme sker med livsstilændringer. Når vi endelig når vores mål, falder vi fra. Det kræver arbejde at vedligeholde en forandring. Vi mennesker har tilbagefald, det er vores natur, men ikke nødvendigvis et problem. Fortalere for TTM peger på, at tilbagefald er en normal del af processen. Og at faldet styrker os og lærer os, hvordan vi undgår at falde på det sted næste gang. Så husk det japanske ordsprog: »Fald syv gange, rejs dig otte. Det elsker jeg.

LÆS OGSÅ: Tjek om din undskyldning for at træne holder

Gå ikke glip af de seneste artikler! Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev her.