For et år siden forandrede Maria sig. Hverken hun selv eller lægerne vidste hvorfor. Hun var uoplagt, kunne pludselig besvime eller få krampe i benene, og så havde hun bare "mistet gnisten," som hendes arbejdsgiver sagde.
Marias veninder troede, det var stress, fordi Maria var typen, der altid havde utallige jern i ilden, og så var hun perfektionist. Alt skulle være spotless.
På rundtur i sundhedssystemet
Så Maria blev sendt på rundtur i sundhedssystemet. Hun kom forbi en neurolog, og en hjertespecialist konstaterede, at hendes hjerte slog for hurtigt og med jævne mellemrum sprang et slag over.
- Ingen kunne finde ud af, hvad det var. Til sidst var jeg nærmest vant til at krampe i benene og besvimelse var en del af hverdagen. Hjernen kan vænne sig til meget, og jeg begyndte at mærke, hvornår jeg skulle besvime og time tingene efter det. En morgen kunne jeg mærke, at det var oppe over, så jeg afleverede mine børn i vuggestuen hurtigt, og besvimede først da jeg kom ud på fortovet.
Maria fik besked på at sætte sit liv på standby – både job og motion var no-go. Efter endnu en konsultation hos lægelige eksperter i efteråret 2012 kom den mest nedslående besked, Maria kunne forestille sig: Hun havde sandsynligvis en kræftsvulst, lød det.
- Der gik mit liv i stå, og oppe i mit hoved var jeg allerede død. Jeg forestillede mig, at mine børn skulle vokse op uden en mor. Min mand og jeg var ved at bygge et nyt hus, og vi var allerede begyndt at regne på, om han ville kunne sidde i det alene.
En sjælden sygdom
Men virkeligheden viste sig at være en anden. På Frederiksberg Hospital fandt lægerne kort tid efter ud af, at Maria led af den relativt ukendte sygdom POTS Syndrom: En ubalance i nervesystemet, som giver en konstant hurtig puls og et blodtryk, som skiftevis daler og stiger.
- Det var en skøn besked. Jeg troede jo, at jeg havde kræft – så alting var bedre end dét. Sygdommen kan helbredes, men den vil altid ligge i min krop og kan vækkes til live igen, hvis jeg bliver ramt af en infektion eller presser mig selv, siger Maria, som i dag har lært at leve med sygdommen ved hjælp af medicin og motion.
Motion er en del af helbredelsen
Faktisk er motion en vigtig del af helbredelsen, og derfor var Marias søster hurtigt ude, da tilmeldingerne til årets Kvindeløb åbnede i januar.
- Jeg har løbetrænet lige siden. Jeg elsker at løbe, men den største udfordring for mig er at holde balancen – sommetider besvimer jeg under løb eller mister balancen, men det er vigtigt, at min puls kommer op dagligt. Jeg glæder mig helt vildt til at løbe i dag - nu er målet endeligt nået!
UPDATE!
Maria krydsede målstregen med armene hævet over hovedet efter at have gennemført 5 kilometer-ruten på 24 minutter. En ny rekord for hende.
Maria-Therese Saabye Pedersen
31 år, gift og har to børn, Frederikssund. Driver bloggen Mamamaruska, hvor hun blandt andet skriver om sit sygdomsforløb og vejen fremad.
