Fishcakes med dip & små salater

Fishcakes med dip & små salater

Fiskedeller på en ny måde − det er der ingen ben i.

4

Ingredienser

  • 500 g filet af fast hvid fisk, f.eks. torsk, sandart & lyssej
  • 1 tsk flaget havsalt
  • 1 udkernet, finthakket chili
  • 2 snittede forårsløg
  • 1 spsk fish sauce
  • 1 spsk limesaft
  • 1,5 dl pankorasp
  • 2 spsk hakket koriander
  • 1 spsk sesamfrø
  • 2 spsk olie til stegning
  • Små salater:
  • 250-300 g gulerødder
  • 2-3 stilke snittet bladselleri
  • kød af 1-2 modne mangoer
  • brøndkarse
  • Chilidipsauce:
  • 1,5 dl sød chilisauce
  • 1 tsk fish sauce
  • 1 fed knust hvidløg
  • 0,5 dl limesaft

  1. Sådan gør du: Skær fisken i mindre stykker, og drys dem let med salt. Lad fisken trække i 5 minutter, og blend herefter stykkerne med de øvrige ingredienser til en krydret fars. Del og form farsen til 8-12 valnøddestore kugler, der trykkes let flade. Vend dem i rasp, som er blandet med sesamfrø, og steg dem gyldne og sprøde i varm olie. Læg dem på fedtsugende papir, og hold dem varme i ovnen. Rør ingredienserne til chilisaucen sammen, og smag den til. Tilbered og server de små salater til de sprøde fishcakes sammen med dip og brøndkarse.
  2. ● ● ● Energi pr. person: 400 kcal, fedt 20%, protein 27%, kulhydrat 53%