ALT tester: Opskrifter med lakrids

Det begyndte som et eksperiment på de førende gourmetrestauranter. Sort lakrids blev tørret, presset, frosset og til sidst revet i maden. Meningen var at give gæsterne en helt ny fornemmelse i munden – en overraskende smag. Herhjemme er det blandt andre kokken Bo Bech, der har været blandt de første til at introducere restaurantgæsterne til at lakrids, da han var på Michelin-restauranten Paustian.

Og så er lakridsproducenten Johan Bülow. Hans mission er ikke kun at lære os at købe gourmetlakrids som fredagsslik. Det er også at bruge lakridsen i hverdagskøkkenet. At betragte det som et nyt krydderi.

Men hvad gør lakridsen egentlig ved maden? Og kan man lære at elske lakrids i mad, hvis man på forhånd ikke bryder sig om smagen? Med udgangspunkt i nogle af lakridsproducenten Johan Bülows opskrifter har jeg bedt to kvinder, Mette Dyrskjøt og Maja Lumholz, om at bedømme resultatet. Jeg kender i forvejen deres holdning til lakrids i maden. Mette er skeptisk overfor lakrids i mad, mens Maja er vild med smagen.

Mette har blandt andet smagt Bo Bechs berømte porre med lakrids, som hun ikke brød sig om. Og så er der flødebollen med lakrids fra Summerbird.

− Første gang jeg smagte Summerbirds blødebolle med hvid chokolade og lakrids, var jeg lige ved at spytte den ud. Jeg kunne simpelthen ikke lide smagen. Og det er altså aldrig sket for mig før, når jeg har fået noget sødt, fortæller Mette, da første testindslag kommer på bordet. En mojito med lakrids.

Opskrift: Mojito med hindbær og lakrids

Hendes dom er derfor også hurtig.

– Den ville smage bedre uden lakrids. Helt klart!

Maja er uenig. Hendes forhold til lakrids er nemlig helt anderledes.

– Jeg har mest smagt lakrids i kager og desserter, og det har jeg været ret vild med.

Derfor går drinken også rent ind hos Maja med det samme.

− Jeg kan godt lide smagen. Jeg synes faktisk ikke engang lakridssmagen er så  gennemtrængende.

Efter flere slurke er Mette ikke til at rokke.

– Jeg vil sige: lad være med at putte det i min drink. Men drinken er flot og man har lyst til at drikke den. Hvis der altså bare ikke var lakrids i.

Grillkyllingen spiller

Bedre bliver det ikke da næste ret kommer på bordet. Agurkesuppe med lakrids. Her er lakridsen drysset over i sidste øjeblik som en sort kontrast til den mintgrønne farve.

Opskrift: Kold agurkesuppe med lakrids

Maja har med det samme overgivet sig.

− Jeg kan virkelig godt lide smagen. Jeg synes den får det der overraskende touch uden at være sådan rigtig gennemtrængende.

Mette deler ikke samme begejstring.

– Jeg synes smagen er meget markant. Jeg synes det minder mig om engelsk lakrids og hører slet ikke hjemme her.

Jeg er ved at være overbevist om, at det ikke lykkedes at få de to testpersoner til at blive enige, indtil kyllingen kommer på bordet. Et kyllingebryst, der er marineret med lakridspulver og sirup bliver serveret for de to smagsdommere.

Opskrift: Kylling med lakrids og salat

Mette tager en bid og ser overrasket ud.

– Hrmm. Det er faktisk ikke helt dumt det her. Jeg er lige ved at overgive mig. Jeg synes faktisk det smager godt. Måske er det fordi kyllingen er så neutral i smagen, så der er ikke andet til at forstyrre.

Maja er også tilhænger af kyllingen

− Det spiller rigtigt godt sammen. Især hvis det havde været på grill. Jeg kunne godt forestille mig at spise det her til sommer på terrassen. Og så også lige med den der drink.

Mens der er ved at opstå enighed blandt de to testpersoner, må Mette dog stå af til sidst.

Gør et lille stykke stort

– Jeg kan godt mærke, at jeg ikke skal have det i større mængder. Så bliver det for meget. Hvis jeg skal sige noget overordnet om, hvorfor jeg ikke kan lide lakrids i maden, så er det fordi samspillet bliver forkert. Jeg tænker – hvem er det lige der har smuldret lakrids i min mad. Jeg synes ikke smagen hører hjemme i mad.

Fra madretterne går testpersonerne over til at spise et simpelt stykke rugbrød. Igen er Maja begejstret for smagen.

Opskrift: Lakridsrugbrød

− Jeg synes det gør et lille stykke rugbrød meget stort. Det giver maden flere toner at spille på. Men det er nok ikke lige noget man ville spise med leverpostej, siger hun eftertænktsomt.

Ej, de er altså vildt gode

Mette griner af sit forudsigelige svar. For igen må hun takke nej til lakridssmagen.

– Ja, jeg syntes også det er godt. Hvis der altså bare ikke lige var lakrids i...

Og da testens sidste lakridsobjekt kommer på bordet, er uenigheden blandt testpersonerne større end aldrig før.

Forventningen var nok, at de ville mødes om de sprøde cookies med lakrids og tranebær, men Mette kommer i hvert fald ikke til at bage dem i sit eget køkken.

Opskrift: Lakridssmåkager

– Jeg synes faktisk de er de allerværste. Det er synd og skam, at der er lakrids i.

Maja sætter tænderne i en cookie og nyder hver en bid.

– Ej, de er altså super gode. Dem kunne jeg spise mange af...

Som alt andet i livet er lakrids en smagssag. Og det fortjener helt sikkert, at du prøver det i dit eget køkken. Så er det spændende og se om dine gæster er lakridselskere eller afskyr den sorte smag.

Læs også: Lav frugtsalat som Astrid Krag