
Peberrodssuppe med blåmuslinger
Muslinger er en billig spise, der smager fantastisk i en god suppe.
Ingredienser
Aioli:
1 butternut squash (700 g)
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
2 fed hvidløg
salt og peber
Muslingesuppe:
1½ kg friske blåmuslinger
2 fed hvidløg
2 løg (200 g)
1 porre (150 g)
2 spsk smør
4 dl hvidvin
4 dl piskefløde
½ rød frisk chili, finthakket
20 g frisk peberrod
Crutoner:
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg, presset
1 skive groft brød, skåret i tern
Sådan gør du
Aioli:
Skræl og del butternutsquashen i flere stykker. Skrab kernerne ud. Vend dem i lidt olivenolie, og kom dem i et ildfast fad. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Blend butternutsquashen med olivenolie, citronsaft og hvidløg, og smag til med salt og peber.
Muslingesuppe:
Skyl muslingerne i koldt vand, og kasser alle muslinger, som ikke lukker sig helt. Hak hvidløg, løg og porre fint. Smelt smør i en stor gryde, og sauter grøntsagerne deri. Tilsæt hvidvin og muslinger, og lad dem koge med låg i cirka 10 minutter, til alle muslinger er åbne.
Hæld suppen over en sigte, så muslinger og grøntsager sigtes fra, og hæld væden tilbage i gryden. Tilsæt piskefløde, frisk chili og revet peberrod, og lad suppen koge ind uden låg i 5-7 minutter. Smag til med salt og peber.
Hæld muslingerne tilbage i gryden.
Croutoner:
Varm en pande op med olivenolie. Kom presset hvidløg på, og steg tern af brød deri.
Server muslingesuppen med hvidløgscroutoner, butternut-aioli og friske krydderurter.
LÆS OGSÅ: Ærtesuppe med stenbidderrogn
LÆS OGSÅ: Spicy suppe med hummerhaler
LÆS OGSÅ: Suppe med udonnudler og tofu