Rødspætte, grønt & kryddersmør
Skøn fiskeret, som smager af sommer.
4
Ingredienser
- 200 g smør
- 50 g ramsløg (kan erstattes af 2 fed hvidløg)
- 50 g skvalderkål (kan erstattes af persille)
- 20 radiser
- 12 små gulerødder
- 12 forårsløg
- 4 rødspættefileter a ca. 100 g
- 4 stykker bagepapir
- madsnor
- kogte kartofler til servering
- Sådan gør du: Rør alle ingredienser til kryddersmørret sammen. Rul madfilm om halvdelen af kryddersmørret, og læg det på køl. Den anden halvdel skal bruges om lidt. Halvér radiser, gulerødder og forårsløg. Fordel grønsagerne på bagepapirstykkerne. Læg et stykke fisk oven på hver. Fordel halvdelen af kryddersmørret oven på de 4 stykker fisk. Fold bagepapiret sammen omkring hele herligheden. Sørg for, at kanterne er lukket godt til. Bind madsnor omkring som en lille pakke.
- Bag pakkerne ved 200 grader ca. 20 min. Servér fiskene sammen med friskkogte kartofler vendt med resten af kryddersmørret.