-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Thai forårsruller: Sådan laver du dem selv
De er sprøde og fine forårsruller, og meget velegnet som snack eller forret. Her får du opskriften på en lækker forårsrulle, der smager helt vidunderligt. Vil du heller lave sprøde forårsruller i ovnen, finder du den opskrift nederst. Velbekomme!
20 stk. hjemmelavede forårsruller
Total:45 minutter
Ingredienser
- Hjemmelavede forårsruller
- 2 spsk. olie
- 150 g hakket svinekød maks. 10 % fedt
- 1 fed presset hvidløg
- 100 g revne gulerødder
- 100 g fintsnittet hvidkål eller spidskål
- 4 spsk. fishsauce
- 1 spsk. sojasauce
- 1 spsk. sukker
- 1 rød finthakket chili
- evt. 50 g bønnespirer
- 50 g glasnudler
- 15-20 forårsrulleplader eller fillodej
- 1 sammenpisket æggehvide eller 1 helt æg
- Olie til friturestegning
- Thaisalat:
- 1 mangofrugt
- 2 tomater
- 1 agurk
- 2 forårsløg
- frisk koriander
- Marinade:
- 1 tsk. finthakket grøn chili
- 2 spsk. limesaft
- 2 spsk. fishsauce
- 1 stilk citrongræs
- 2 fed hvidløg
- ½ tsk. salt
- Tilbehør: Chili-blommesauce
- (1-2 flasker)
- 2 røde chilier
- 2 spsk. revet ingefær
- 2 finthakkede fed hvidløg
- 3 dl sukker
- 1 dl hvidvinseddike
- 4 blommer skåret i små tern
- 2 tsk. reven appelsinskal
- saften af 1 appelsin
Sådan laver du thai forårsruller
- Varm olien op i en dyb stegepande. Svits svinekødet sammen med hvidløget, til det har skiftet farve. Tilsæt gulerødder, kål, fishsauce, sojasauce, sukker og chili. Svits det ca. 5 min. Hæld blandingen op i en sigte, og lad evt. overskydende væske dryppe fra.
- Afkøl og vend evt. bønnespirerne i. Kog glasnudlerne efter anvisning på emballagen, og afdryp dem i en sigte. Hak dem groft, og vend dem i kødblandingen.
- Læg en dejplade på et skærebræt. Kom 1 stor spsk. fyld på midten af dejpladen. Pensl med æggehvide på kanterne, og fold pladens sider ind over fyldet. Pensl igen. Rul dejen sammen om fyldet til små ruller. Fortsæt på denne måde med resten af fyldet.
- Varm olien op i en gryde. Det skal være så varmt, at et franskbrødsstykke bliver gyldent på et minuts tid. Frituresteg rullerne, til de er sprøde og gyldne. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
- Skræl mangofrugten, og skær den i både. Skær tomaterne i halve både og agurken i skiver. Snit løgene. Bland mango og grønsager i en skål. Pisk ingredienserne til marinaden sammen, og vend den i salaten. Server den sammen med sød chili-blommesauce til rullerne.
- Sød chili-blommesauce: Kom alle ingredienserne i en gryde, og kog dem sammen ca. 20 min. Miks dem i en blender, eller brug en stavblender til at findele massen. Kog saucen kort op.
- Hæld saucen i en ren og skoldet flaske, og opbevar i køleskabet, hvor den kan holde sig en uges tid. Server saucen til de stegte forårsruller.
Hjemmelavede forårsruller i ovn
Opskrift: Gitte Heidi Rasmussen Foto: Andreas Wiking (ALT for damerne)
Hjemmelavede forårsruller behøver ikke at svømme rundt i en gryde fyldt med olie for at blive lækkert sprøde, for du kan sagtens stege forårsrullerne i ovnen. Pak dem ind i filodej, og bag dem i ovnen ved høj varme, og dejen bliver knasende sprød. Disse sprøde forårsruller er fyldt med en skøn blanding af svitset svinekød, spidskål, bønnespirer og rejer.
Sprøde forårsruller til fire personer:
300 g hakket svinekød 3-7% eller hakket oksekød
1 tsk knust ingefær
1/2 tsk rød thai-karry
200 g snittet spidskål i tynde strimler
100 g bønnespirer
150 g rejer
salt, peber
4 plader filodej
Tilbehør:
1 frillicesalat
150 g sukkerærter
1 stor håndfuld ærteskud
1 dl sød chilisauce.
Sådan laver du hjemmelavede forårsruller i ovnen
- Svits kødet ved god varme, og krydr med ingefær og thai-karry. Tilsæt spidskål, og svits endnu et par minutter. Bland med bønnespirer og rejer, og smag til med salt og peber.
- Del hver plade filodej i tre lige store stykker. Fordel fyldet på dejpladerne i den ene ende. Rul en gang, fold siderne ind over. og rul dem stramt sammen. Se anvisningen på pakken med filodej.
- Læg forårsrullerne på en bageplade, og bag dem ved 230 grader i ca. 10 min., til de er gyldne og sprøde.
- Bræk salaten i mindre stykker, og bland med snittede sukkerærter og ærteskud. Servér salaten og chilisaucen til de lækre sprøde forårsruller.
Energi pr. person: 380 kcal., fedt 17%, protein 33%, kulhydrat 50%.