Leder: ”Kan et modemagasin være kunst?”

Maj måneds Eurowoman er ganske særligt. Det er et kunstværk, faktisk.

I slutningen af 2021 tog kunstner Maja Malou Lyse nemlig fat på os og fortalte om de mange gange, hun er gået sukkerkold i løbet af dagen på Kunstakademiet og er gået over for at købe en snack i Magasin på Kongens Nytorv, hvor hun har kigget på den store væg med de glitrende magasinforsider ved kiosken og tænkt over det tidsbillede, de repræsenterer. At de viser, hvordan du skal se ud, og hvad du skal begære.

Hun beskrev sit had-kærligheds-forhold til magasiner, der har givet hende ideen til at synliggøre kameraets blik, og den magt det har, i sit afgangsprojekt. Hun mener, at vi som forbrugere er blevet blinde for de mange billeder, der omgiver os, og i portrætserien og interviewet med Maja på side 36, der tager udgangspunkt i kvindelige kunstneres tradition for selvportrætter og selviscenesættelse, viser hun de remedier og aktører, der er med til at skabe et glamourøst billede – selv om produktionen bag bestemt ikke er glamourøs.

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktørens majfavoritter: ”Du ligner en million”

Hendes tanke var, at portrætterne, i stedet for at hænge inde bag museets vægge på Charlottenborg som en del af hendes afgangsprojekt, skulle optræde på forsiden af Eurowoman og på den måde få et liv udenfor kunstverdenen.

Vi sagde selvfølgelig ja til Majas idé, og de fantastiske billeder er skudt af den norske fotograf Jacqueline Landvik.

Det kvindelige selvportræt, der også pryder forsiden, er forbundet med at tage ejerskab over sin egen krop og er en vigtig tradition inden for feministisk kunsthistorie, forklarer Maja.

Hendes kunst har hele tiden centreret sig om krop, objektivisering, begær og sex, og du kender hende sikkert fra udstillinger på Brandts i Odense, Art & Porn på ARoS og Charlottenborg og fra DR-serien Sex med Maja, hvor hun forsøgte at bryde med tabuer omkring sex og begær.

Om lidt er Maja Malou Lyse færdig på Akademiet og skal ud i verden og leve af at være kunstner, og i det her nummer har vi også talt med andre kreative mennesker om deres karriere og arbejdsliv:

Dødsdoula og sjælesørger Xanthippi De Vito er lidt af et livsstykke. Og hånden på hjertet har jeg ikke mødt nogen lignende i København før – Xanthippi er en global nomade, der heldigvis faldt for vores hovedstad og ikke vil herfra igen.

LÆS OGSÅ: Emma Nois majfavoritter: ”Hjertebanken”

Jeg kunne nærmest ikke komme derfra, hverken fysisk eller psykisk, da jeg tidligere på året besøgte hende i udstillings- og behandlingsrummet Post Service midt i København, hvor hun på 320 kvadratmeter i smukke og inspirerende omgivelser fyldt med kunst og design opfordrer til at tage de svære samtaler om død og sorg. For sorgarbejde kræver rammer, der er healende for sorgbearbejdelsen, forklarer Xanthippi på side 54.

Arbejdslivet fylder meget i det moderne liv, hvor vi alle har måttet indstille os på nye måder at arbejde på og løbende omstiller os igennem livet. Vi taler om work-life-balance som aldrig før, og på side 116 tager vi pulsen på anti-work-tendensen og ser på arbejdslivet anno 2022, der kræver langt mere end 9-17-jobs og kedelige kontorlandskaber for at holde os til.

Du kan også møde digter og psykolog Naiha Khiljee, der opfordrer til at slukke telefonen og engagere dig i autentiske relationer på side 50, og retorikeren Nanna Vestgård, der mener, at kvinder skal blive bedre til at tage ordet og giver dig tips dertil på side 64.