Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Skønhed på budget
Foto: PR

Hudterapeut: Har du irriteret hud, bumser eller appelsinhud er dette din hjælper

Her er fire alternative skønhedsråd, vi ikke kendte. Og så er de endda på budget.

Sig farvel til din appelsinhud. Det er ifølge holistisk hudterapeut Tanja Eskildsen bare én af gevinsterne ved at følge rådene nedenfor. Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det, og derfor giver det mening, at skønhedsprodukter ikke nødvendigvis skal smøres på ude fra, men også kan spises og drikkes. 

- 80% af vores huds udseende kommer indefra i form af livsstil, kost, vand og motion, og 20% kan vi påvirke udefra med hudplejeprodukter, fortæller hudterapeuten til ALTfordamerne.dk.

Derfor var det ikke de klassiske råd om cremer og sæber vi fik, da vi bad Tanja dele sine bedste skønhedstips på budget. For som hun siger:

- Der altså ingen hudplejeprodukter, der kan måle sig med effekten af de 4 "indre hudpleje"-tips nedenfor, så derfor har jeg udvidet begrebet hudplejeprodukter en smule.

- Brændenælde er en af de bedste (h)udrensende urter, vi har, og uundværlig mod bumser, eksem og tilstoppede porer. Faktisk er den så næringsrig, at hvis den ikke brændte, ville dyr have udryddet den for længst. Brændenældens høje indhold af skønhedsmineraler som kalium og silicium booster udskillelsen af bl.a. urinsyre, og urten er derfor perfekt mod appelsinhud, væskeophobning og ødemer. Brændenælde indeholder desuden glucogenin, som nedsætter blodsukkeret og derved "karamelisering" og nedbrydning af hudens spændstighedsmadras kollagen.



Te med brændenælde fra Pukka, 38 kr. hos Matas.dk


Se også Tanja Eskildsens egen opskrift på en opstrammende urtete til huden.

- Indiens hudurt nummer 1! Gotu kola er en af de urter jeg anbefaler til alle, der ønsker en pænere hud uden at skulle arbejde for hårdt for det. Urten går ind og løfter blidt op i bindevævsbetrækket, udglatter og renser huden og styrker sarte blodkar, så du undgår rødme, blodsprængninger og åreknuder. Som om det ikke var nok allerede, går den også ind og beroliger nervesystemet, så du er bedre stressrustet. Stress ER den største skønhedsrøver og årsag til for tidlig aldring af huden, så her får du virkelig mange hudfordele i en lille kapsel. Tag 1-2 kapsler om dagen i min. 3 måneder for fuld effekt.


Wholistic Gotu kola fra Pukka, 149 kr. hos Kropsform.dk

- Det lyder måske lidt helsefrelst at kalde fibre et skønhedsprodukt, men det mener jeg 100 %. Fibre svarer lidt til en indre fejekost, der fejer skønhedsrøvere og giftstoffer ud af systemet, så de ikke skaber inflammation og sensitivitet i huden. Fibre hjælper bl.a. kroppen med at udskille alle de hormonlignende kemikalier, vi omgiver os med dagligt som går ind og laver ballade i vores egne hormoner. Har du irriteret hud eller bumser ved hagen og appelsinhud, så er fiber din hjælper. Fibre er desuden med til at give god mæthed og et stabilt blodsukker. Du kan vælge at gnave dig igennem 1 kilo økogrønt om dagen for at få en den optimale mængde fibre på 35-50g dagligt, eller du kan vælge at spise et par spiseskefulde friskkværnede hørfrø, produktet Husk eller min favorit: hybenpulver. Udover fibrer indeholde det rødorange pulver hudbeskyttende antioxidanter i flotte mængder. Rør dem ud i et stort glas vand og drik med det samme.


Hørfrø fra Urtekram, 16 kr. hos Helseplus.dk


Husk Psyllium-frøskaller 120 kr. hos Matas.dk


Hybenpulver fra Coesam, 99 kr. hos Matas.dk

Tanjas bedste skønhedstip på budget

- Træk vejret og dyrk kundalini yoga. Ro på nervesystemet og dybe indåndinger sætter skub i hudfornyelsen, slukker for inflammation på celleplan og sætter gang i blodcirkulationen, så selv hudens mindste blodkar får næring. Kundalini yoga er en blanding af meditation, åndedrætsteknikker og yogaøvelser med enorm god effekt på krop, hud og sind - og så kan du gøre det hjemme på gulvet.

Tanja anbefaler, der laver øvelserne fra denne video. Det skulle give glød i huden og ro i dit indre:

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed og Brændenælde