Michelle Kristensen
SPONSORERET indhold

"Husk på, at folks blikke kan være beundring for din stil"

Sundhedsekspert Michelle Kristensen tilbringer meget tid i træningstøj og sweatsæt på grund af sit job, men hendes klædeskab bugner også af farverige kjoler, skønne striktrøjer, eksotiske leopardprint og de fineste sko og smykker.

Af:: Gertrud Maria Bønnelykke Foto: Luka Roné
20. sep. 2021 | Mode | ALT for damerne

Stil

Den er meget præget af mit humør. For det meste er den farverig, men jeg kan også elske at klæde mig helt i sort eller hvidt. Jeg er ikke typen, som er bundet til en bestemt stil, men skifter gerne mellem at være sporty, afslappet og outdoorsy til lidt mere festlig.

Inspiration

Jeg arbejder meget og har aldrig været typen, som har dyrket modeblogs, magasiner eller andet for at finde inspiration. Det har jeg simpelthen ikke timerne til. Eller jeg prioriterer det i hvert fald ikke. Så jeg bliver mest af alt inspireret af tilfældige opslag på Instagram.

Kjoler og skjorte fra Ganni, som er et af Michelles yndlings-mærker.
Kjoler og skjorte fra Ganni, som er et af Michelles yndlings-mærker.

Favoritdesigner

Hvis jeg virkelig har tøjkrise, så ved jeg, at Ganni altid er en sikker vinder. De har altid noget, jeg kan bruge, og som sidder godt.

Hverdagsuniform

Den er meget forskellig. Når jeg sidder inde på kontoret, kan det være alt fra en hverdagskjole til jeans og en sweater. Når jeg holder foredrag, er jeg pænere klædt på i habitjakke eller en pænere kjole, men hvis jeg er på fotoshoot, hvor vi skyder madbilleder, er det ofte bare noget behageligt, blødt tøj, da de dage er så intense, at det skal være lidt rart tøjmæssigt.

Blåt sæt fra Acne Studios og sko fra Dr. Martens.
Blåt sæt fra Acne Studios og sko fra Dr. Martens.

Fest

En kjole eller et sæt, som matcher. Jeg kan ret godt lide sæt, hvor bukser og top er i samme mønster eller farve.

Mest og flest

Træningstøj og joggingtøj. Før i tiden trænede jeg virkelig meget, og meget af min arbejdsdag gik med at træne. Det gør den ikke rigtigt mere, men jeg har stadig en stor svaghed for træningstøj, sweatpants og T-shirts.

Løbejakke fra Nike, leggings fra Stella McCartney x Adidas, sneakers fra Nike, taske fra Prada og drikkedunk fra Swell.
Løbejakke fra Nike, leggings fra Stella McCartney x Adidas, sneakers fra Nike, taske fra Prada og drikkedunk fra Swell.

Igen og igen

Sweatshirts og -pants. Fordi jeg elsker at gå i det, selvom jeg egentlig kan føle mig lidt kedelig i det til tider, men det har åbenbart en magisk tiltrækningskraft på mig.

Undertøj

Jeg er ikke så god til bh’er med bøjle og undertøj, som er alt for blondeagtigt. Jeg kan godt lide det mere enkle, og derfor er jeg glad for undertøj fra & Other Stories. Det er både fint og til at betale.

Jeans

Jeg har et par blå jeans fra Blanche og et par hvide fra Baum und Pferdgarten og kommer til at tude den dag, de er alt for slidte og skal smides ud. Dem er jeg meget glad for.

Sko

Jeg går ofte i sneakers til hverdag. Er glad for dem alle, så jeg har svært ved at fremhæve nogle frem for andre. Til fest har jeg ofte en lille hæl på, selvom mine fødder hader at blive tvunget til at gå på forfoden. Er især glad for mine hvide Balenciaga-støvler.

Farverigt armbånd fra Venessa Arizaga, hjemmelavet halskæde, guld- og sølvringe fra Maria Black, bredt guldarmbånd fra H&M, øreringe fra Chanel, halskæde med bogstaver fra Jane Kønig og blå øreringe fra Balenciaga.
Farverigt armbånd fra Venessa Arizaga, hjemmelavet halskæde, guld- og sølvringe fra Maria Black, bredt guldarmbånd fra H&M, øreringe fra Chanel, halskæde med bogstaver fra Jane Kønig og blå øreringe fra Balenciaga.

Smykker

Til hverdag går jeg ikke så meget op i mine smykker. Da har jeg ofte mine chunky hoops fra Jane Kønig i ørerne. Når jeg skal i byen, kan jeg godt lide at tage store, festlige øreringe på.

Tasker

Jeg var i New York i oktober 2019 for at få ny inspiration. På det tidspunkt kørte min virksomhed rigtigt godt, efter at den i sommeren 2018 var ved at gå konkurs. Derfor købte jeg mig en gave: en taske fra Gucci, som jeg er meget glad for, og som betyder rigtigt meget for mig.

Citrongul taske fra & Other Stories, brun fra Gucci og sort fra Marc by Marc Jacobs. De gule og brune sko er begge fra Ganni.
Citrongul taske fra & Other Stories, brun fra Gucci og sort fra Marc by Marc Jacobs. De gule og brune sko
er begge fra Ganni.

Altid i tasken

Min telefon, lip balm fra Rudolph Care, RMS Beauty ”Un” Cover-up Concealer og deres Lip2cheek, håndsprit og øretelefoner. Selvfølgelig også min pung.

Shopping

Jeg er ”kvartalsshopper” forstået på den måde, at jeg ofte shopper stort i perioder, og så kan der gå lang tid imellem. Det har virkelig meget at gøre med, hvornår jeg har en pause i arbejdskalenderen. Når jeg har travlt, bruger jeg meget få penge på at shoppe. Men når en travl periode så er ovre, har jeg brug for at gøre gode ting for mig selv, og det er blandt andet at shoppe.

Hvor shopper du

Jeg går desværre ikke så meget i butikker. Når jeg siger desværre, så er det, fordi jeg synes, det er så fint, de findes, og jeg ved jo godt, at de skal have noget salg for at kunne eksistere. Jeg shopper mest online og kigger ofte på sider som Mytheresa.com, Skallstudio.com, Stories.com, Ganni.com, Nike.com og Adidas.com.

En rejse værd

Jeg ville aldrig rejse et sted hen for at få fat i en taske, smykke eller andet, hvis jeg ikke havde et andet formål med rejsen. Men jeg er meget glad for at besøge de eksklusive butikker som Gucci, Prada, Balenciaga og andre, når jeg er udenlands, da man ofte kan få styles der, som man ikke kan få i Danmark.

Største samling

Mange vil nok sige, at jeg har for meget af det meste, men jeg kan altid købe et par ekstra sneakers eller en ekstra sweatshirt, men jeg har virkelig forsøgt at holde mig selv i nakken det sidste års tid og forsøger jævnlig at downsize min garderobe, da jeg har for meget tøj. Det går rigtigt dårligt. Kjoler og skjorte fra Ganni, som er et af Michelles yndlings-mærker.

Mere af

Jeg drømmer om smykker fra Ole Lynggaard Copenhagen. Jeg har lovet mig selv, at jeg må købe et smykke til november, så jeg er begyndt at spare penge sammen til det.

Sweatsæt er Michelles to-go-outfit. Her er hun i et sæt fra Pangaia og sneakers fra Nike. Halskæden er en hjemmelavet gave, og øreringene er fra Maria Black.
Sweatsæt er Michelles to-go-outfit. Her er hun i et sæt fra Pangaia og sneakers fra Nike. Halskæden er en hjemmelavet gave, og øreringene er fra Maria Black.

Tendenser

Coronaen har gjort, at det, man før syntes, var et dovent søndagslook, pludselig er blevet et helt legitimt fashion-look – nemlig at have sweatpants og -shirt på, som kan peppes op af en hæl eller bare forblive afslappet i looket. Det er rart.

Bedste køb

Jeg købte for to år siden en lyserød Balenciaga-sweater, som jeg er virkeligt glad for. Jeg har også brugt min frakke fra Kansas x Lærke Andersen virkelig meget, og det er nok den jakke, som jeg har været gladest for i hele mit voksne liv.

Seneste køb

For et år siden lavede jeg et shoot med jer på ALT for damerne, hvor jeg blev introduceret for Skall Studios dejlige kjoler. Jeg har lige købt en hvid kjole fra dem, som kan få sommerfølelsen til at strække sig lidt længere.

Jakkesæt fra Brøgger og sko fra Ganni.
Jakkesæt fra Brøgger og sko fra Ganni.

Mest opsigtsvækkende køb

Jeg havde for tre år siden et rødt jakkesæt, som vakte meget opmærksomhed, når jeg havde det på i byen. Det blev desværre slidt, men til jul sidste år fandt jeg et nyt sæt fra et samarbejde mellem Brøgger og & Other Stories. Det vækker lige så meget opmærksomhed som det forrige. Man skal derfor også være i humør til at have det på.

Største fejlkøb

Jeg har ikke lavet et kæmpestort fejlkøb, som jeg ærgrer mig over hver dag, men jeg har da købt noget tøj, som jeg aldrig har fået brugt, hvilket jo er utroligt dumt. Men så kan jeg heldigvis sælge det videre, så det får nyt liv.

Aldrig uden

Min striktrøje med paillet-svaner fra H&M og min leopardkjole fra Ganni. Kjolen er min trofaste ven, for den fungerer altid – både når jeg laver tv, holder foredrag eller skal fotograferes til noget. Striktrøjen er bare fin og dejligt varm.

God stil

Tag det på, som du føler dig godt tilpas i, og husk på, at folks blikke kan være beundring for din stil. Hellere få styles af god kvalitet, som man kan mikse på kryds og tværs, frem for et hav af styles, som stresser dit klædeskab – noget, jeg selv først er begyndt at praktisere det seneste år. Og jeg er stadig ikke så god, som jeg ville ønske, men forhåbentlig kommer det en dag.

Striktrøje med motiv fra Stella McCartney og stribet strik fra Yarn Junkies.
Striktrøje med motiv fra Stella McCartney og stribet strik fra Yarn Junkies.
Skønne favoritter. Renseskum og øjencreme fra Ecooking, Facial Oil Delight og Lip Balm fra Rudolph Care, Brow Nourishing Serum fra Naughty Alchemist og Buffet Multi-Technology Peptide Serum fra The Ordinary.
Skønne favoritter. Renseskum og øjencreme fra Ecooking, Facial Oil Delight og Lip Balm fra Rudolph Care, Brow Nourishing Serum fra Naughty Alchemist og Buffet Multi-Technology Peptide Serum fra The Ordinary.

Anbefalet til dig