Sygdom tvang naturelskeren Henriette i kørestol - så hørte hun om et særligt projekt

Henriette Larsen, 52, drøner i et forbløffende tempo ud ad landevejen i sin kørestol. 

På hendes skød sidder etårige Bella, og i en taske på siden af stolen ligger kikkerten til at studere fugle. 

Da Theas kæreste fortalte om sin fremtidige løn, krakelerede hendes selvbillede

Thea Ditlevs selvbillede krakelerede, da hendes kæreste pludselig fik udsigt til en højere løn. For hvordan bærer man ligestillingens fane, når lønsedlen altid vil sige det modsatte?

Forude, en fem-seks kilometer fra hendes bopæl, venter naturområdet ved Geding Skov.

"Jeg elsker at komme ud i naturen. Det giver sådan en ro," siger Henriette.

Hun holder både af at opsøge de kendte steder og at komme ud og opleve noget nyt og spændende. Pludselig stopper Henriette, flår kikkerten frem og kigger op mod himlen:

"Der er en fugl, som står stille i luften. Den har garanteret fået øje på en mus," siger hun.

Hun sætter lille Bella i snoren ned på jorden, og hunden kaster sig over en luksusbuffet af spændende dufte. Bella er en såkaldt psykiatrisk servicehund, som Henriette har fået på grund af sin autisme.

"Jeg er ved at træne hende til at gå lidt foran min kørestol, for hvis hun går ved siden, kan jeg ikke se hende. Og hun er altid med mig," understreger Henriette, inden vi når toppen af bakken og kan nyde den betagende udsigt.

"Se, hvordan toget kommer kørende lige midt igennem landskabet," udbryder Henriette begejstret om det pudsige syn.

Da hendes liv så sortest ud, kunne hun kun fantasere om en sådan tur. Henriette har en lang og barsk sygdomshistorie bag sig. Som 32-årig fik hun problemer med vejrtrækningen, hvilket viste sig at skyldes astma.

Fra 2018 udviklede astmaen sig så voldsomt, at Henriette var indlagt mange gange om året.

Du kan godt!

Efter at have prøvet flere typer medicin får hun nu et præparat, der hjælper. Men samtidig døjer hun med en sygdom, der tærer hårdt på kroppen.

"Hele mit liv, også gennem min barndom og ungdom, blev jeg betragtet som klodset. Det viste sig, at det skyldes min bindevævssygdom, at jeg falder og tumler rundt. Hvis jeg får sår, har de svært ved at hele. Og groft sagt indebærer min sygdom, at alt i min krop sidder løst. 

Med jævne mellemrum går mine ankler, knæ, hofter, skuldre, albuer osv. af led. Jeg sætter dem selv på plads. Især knæ og skuldre gør ondt," siger Henriette uden at fortrække en mine.

Søs Fenger og Thomas Helmig startede som pennevenner: "Det var surrealistisk at være mig"

De to musikere var et af 80’ernes hotteste par, men i dag kan Søs Fenger se, at ægteskabet mellem dem var mere et venskab.

I 2021 var hendes bindevævssygdom blevet så invaliderende, at hun skulle bruge en kørestol for at komme rundt.

"Det var svært pludselig at blive så begrænset. Jeg savnede mine ture i skov og ved vand forfærdeligt," bemærker Henriette.

Ligeledes i 2021 blev projektet ”Natur for alle” søsat. Det gik ud på at få mennesker med funktionsnedsættelse ud i naturen. Året efter blev Henriette inviteret med på en weekend på Fyn. Hun var mildest talt ikke begejstret.

"Jeg skulle med tog og alt muligt. Hidtil havde jeg ikke turde bevæge mig mere end 200 meter væk fra mit hjem. Og jeg kendte slet ikke nogen. På grund af min autisme var det ikke let for mig," forklarer Henriette, som dog kom afsted.

Og hvilken succes.

"For første gang mødte jeg andre i kørestol. Og vi drog ud i fællesskab på dejlige ture. På en af udflugterne fortalte jeg arrangøren, Annika, at jeg så gerne ville prøve at køre på en særlig sti ved Silkeborg, hvor en del af ruten består af en bro over søerne. 

Naturen er så smuk der. Men jeg turde ikke, fordi jeg var bange for, at jeg ikke kunne vende rundt, hvis jeg ikke kunne komme længere.

Så sagde Annika: ”Prøv! Du kan godt bakke”. Det blev et kæmpe vendepunkt. Det gav mig så meget gåpåmod. Jeg fik et helt nyt liv," fortæller Henriette med øjne, der stråler af glæde.

Nye venskaber

Henriette blev selv frivillig frontløber i projekt ”Natur for alle” og var med til at teste, om ruter var tilstrækkelig handicapvenlige. Og siden turen til Fyn har hun været til mange lignende arrangementer og er med til at planlægge ture.

" Nogle steder kan en bom, en færist eller en sti med en masse rødder gøre vejen ufremkommelig. Det er også et problem, hvis der ikke er adgang til toiletter, hvor der er plads nok. Helgardere os kan vi aldrig, for opstår der f.eks. kraftig regn, kan jordbunden pludselig blive så blød, at vores hjul sidder fast," siger Henriette.

Hun har selv prøvet ”det værste, der kan ske”: At vælte med sin store, tunge kørestol et mennesketomt sted.

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

"Bum, så lå jeg der. Jeg forestillede mig, at jeg nok aldrig ville blive fundet. Men så var det, som om jeg fik ekstra kræfter og fik mig selv og kørestolen rejst op igen," fortæller Henriette og tilføjer lige så tørt:

"Nu har jeg tegnet et Falck-abonnement."

Og nu medbringer hun altid vand, energibar, varmt tøj og en opladet telefon, der kan vise, hvor hun befinder sig.

"Og så er det vigtigt at fortælle nogen, at man tager afsted," bemærker hun.

Gennem ”Natur for alle” har Henriette ikke bare fået adgang til en masse gode oplevelser og et meget bedre liv med sin kørestol. Hun har fået en flok gode veninder.

"Vi skal til Eventyrløb i Odense. Og til koncert og på café. Vi har i det hele taget mange planer," remser Henriette op, stopper, tænker lidt og siger:

"Altså – vi skal gøre ting, man gør med sine veninder."