Jeg kan ikke leve op til min families krav

Jeg er for otte år siden flyttet til det nordlige Sverige med min mand. Vi har fået en datter der, som nu er fire år. Vi har rigtig god kontakt med min danske familie, som vi ofte besøger i Danmark. 

Min far og farmor har fødselsdag tæt på hinanden, og i år bliver min far 70 og min farmor 90. De havde egentlig aftalt at holde fest sammen, men min farmor har i stedet besluttet at invitere alle til Sønderjylland på et kroophold i tre dage for at fejre sin fødselsdag der. 

Der er lagt et intensivt program for turen, hvor vi skal se en masse om dagen og ud og spise om aftenen.

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Mit dilemma er følgende: Vi skal køre i 15 timer for at nå frem, og både jeg og min datter lider voldsomt af køresyge. Det hårde dagsprogram er heller ikke børnevenligt, det samme gælder restaurantbesøg etc. 

Vi synes derfor, det bliver for anstrengende at have vores datter med, for der går gerne en hel dag, før hun er frisk efter køreturen. Vi skal tilmed til Danmark ca. en måned før for at fejre min far, så der vil der være rig lejlighed for at familien kan møde vores datter.

Vi har derfor valgt ikke at tage hende med til min farmors fødselsdag. Min farmor accepterer ikke vores beslutning, og alle andre slår på, at vi er tarvelige. Også selv om jeg flere gange har gentaget, at både de og min farmor ser min datter, når hun er med til min fars 70-årsdag.

Vores beslutning har skabt dårlig stemning, og jeg har det, som om familien har vendt os ryggen på nær min far, som godt forstår os. Jeg er bange for at vores tur til Sønderjylland bliver træls, fordi vores datter ikke er med. Jeg kan høre alle de bitre kommentarer, der allerede nu florerer. 

Jeg har derfor mest lyst til at melde fra, men jeg vil jo gerne fejre min farmor. Er det virkelig os, der er helt forkert på den ved ikke at tage vores datter med?

-Mette

Vibeke Dorph råder til at holde fast 

Nej, jeg synes bestemt ikke, at du er galt på den. Du har til forskel for din familie tænkt dig godt om og nået frem til, at den forlængede weekend ikke vil blive til en fornøjelse for hverken dig, din mand og slet ikke jeres lille datter. 

Alle dine argumenter her i din mail taler for, at du har ret i din beslutning; Turen er lang, din datter lider af køresyge, dagsprogram og restaurantionsbesøg vil kun blive besværlige og anstrengende for jer alle tre. 

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

At lade jeres datter passe af familien i Sverige og dermed selv få mulighed for at nyde opholdet og fejre din farmor lyder som en fuldstændig fornuftig og rigtig beslutning. Især da når hele familien – også din farmor – har mulighed for at se din datter, når I er på besøg i landet måneden før.

Var det altafgørende for din familie, at din lille datter tog den lange rejse for at deltage i løjerne, så burde de have arrangeret sig bedre. Det har de ikke, tværtimod skal der nu holdes hele to fester med meget kort tidsmæssigt afstand. 

Det burde de kunne forså er for anstrengende for jer, der kommer langvejsfra, og at de ikke kan det, vidner om, at der ikke er tænkt særlig meget på dit eller dit barns ve og vel.

Det har du så selv måtte stå for, og her er du som sagt nået frem til en fornuftig og klog beslutning. Hold fast i den. Tal med din farmor og forklar hende, hvorfor du har valgt, som du har, og få så arrangeret, at I ses, når I er i landet måneden før. 

Så har du lukket det bal og kan på den måde svare igen på de stikpiller, der måtte falde på turen. For at det her er endt en smule kaotisk er ikke din skyld. Det er din familie, der har indrettet sig, som de fandt bedst uden at tænke på de anstrengelser, det afstedkom hos jer. 

Det har de kun sig selv at takke for, hvilket jeg egentlig også tror og håber, at de vil nå frem til, når tingene er faldet lidt til ro, og de har haft tid til at tænke sig bedre om.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.