Bella var konstant træt og udmattet - svaret fra lægen kom som et chok

”Jeg har kæmpet med min søvn, lige så længe jeg kan huske.  

I min skoletid påvirkede det mig meget, og jeg oplevede ofte at falde i søvn i timerne. 

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

Jeg har været så utrolig træt og udmattet. Det, at jeg aldrig kunne vågne og føle mig ordentligt udhvilet, var en stor belastning,” fortæller 26-årige Bella Solbakken. 

Som ung voksen påvirkede det både hendes sociale liv og sit arbejdsliv. Hun havde svært ved at arbejde, fordi hun ikke havde energi til det, og når hendes venner spurgte, om hun ville med til noget, måtte hun altid sige nej. Hun havde heller ikke energi til at deltage i familiesammenkomster eller andre arrangementer. 

”Der gik mange år, før jeg fik svar på, hvad der var galt med mig. Min mor reagerede på, at jeg holdt meget op med at trække vejret, når jeg for eksempel tog en powernap, og det var hende, der tog mig med til lægen i jagten på et svar," siger Bella. 

Chokerende besked fra lægen 

Det er nu tre år siden, at lægen henviste Bella til hospitalet for at få registreret sin søvn. Hun fik et apparat med hjem, som registrerede hendes puls, snorken, sovestilling og iltniveau i blodet i løbet af natten. 

Da hun afleverede apparatet næste dag, gik der mindre end 24 timer, før resultaterne forelå. Beskeden fra lægen var klar: Du er blevet diagnosticeret med svær søvnapnø. 

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det kom som et stort chok at høre det – ikke mindst fordi jeg er så ung. På det tidspunkt havde jeg hele 62,6 vejrtrækningsstop i timen. Jeg havde nok levet med diagnosen i fem-seks år uden at vide det,” siger Bella. 

”Jeg havde knap nok hørt om den tilstand før, og jeg havde bestemt ikke forestillet mig, at jeg selv var ramt. Det var som at få et slag i ansigtet,” tilføjer hun. 

Hun havde længe oplevet at kunne falde i søvn næsten hvor som helst, uanset hvor meget hun troede, hun havde sovet i løbet af natten. Hun havde dog troet, at det skyldtes psykologiske årsager. 

”Jeg snorkede meget, og mine forældre lagde mærke til, at jeg kunne stoppe med at trække vejret, og at der kom skum ud af munden på mig, hvis jeg fx faldt i søvn på sofaen. Men ingen af os troede, at det havde en fysisk årsag,” siger Bella. 

Bella fik at vide, at hun skulle begynde at bruge en såkaldt CPAP-maske om natten. Det er en vejrtrækningsmaskine, som sørger for at blæse normal luft ind i mund og næse. 

I starten syntes hun, at maskinen var ubehagelig og krævende at have med at gøre. Hun havde en stærk følelse af at miste kontrollen og følte sig på en eller anden måde fanget. 

Anna Thygesen fik scannet sin ryg – nu har hun et vigtigt budskab til kvinder om træning

Anna Thygesen døjede i en længere periode med rygsmerter, og derfor anskaffede hun sig en personlig træner. Generelt tror hun på, at man skal søge hjælp og gøre noget ved det, hvis man har enten fysiske eller psykiske skavanker.

”Det tog noget tid at vænne sig til den, men masken gjorde helt sikkert min hverdag meget bedre. Der gik ikke lang tid, før jeg følte mig mere optimistisk, havde mere energi, følte større livsglæde og endelig kunne sige ja til socialt samvær,” siger Bella. 

Mødt af fordomme 

Indtil for nylig har hun haft masken på næsten hver aften. For Bella har fokus på vægttab også haft en positiv effekt på hendes diagnose, og i løbet af de seneste par år er det lykkedes hende at tabe 20 kilo gennem hårdt arbejde. 

”Jeg har oplevet fordomme og folk, der tror, at sygdommen skyldes overvægt. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, og søvnapnø kan også ramme normalvægtige. Det, synes jeg, er meget vigtigt at understrege.” 

Bella var indstillet på at skulle gå med masken i lang tid fremover – måske endda resten af hendes liv. Selvom masken er både smertefuld og ubehagelig at have på, havde hun affundet sig med, at den var absolut nødvendig. 

En dejlig forårsdag i begyndelsen af marts kunne hun dog dele en god nyhed: 

”Jeg har lige fået foretaget endnu en søvnundersøgelse. Da jeg fik diagnosen, havde jeg 62,6 vejrtrækningsstop i timen, men nu er jeg utroligt nok nede på 16! Nu skal jeg kun have masken på, når det er nødvendigt, og jeg troede helt ærligt aldrig, at denne dag ville komme. Jeg har virkelig et meget lysere syn på livet nu, og jeg ser frem til alt, hvad fremtiden bringer.” 

Relativt almindelig 

Aleksander Andersen er søvnterapeut på Søvnklinikken, og han forklarer, at søvnapnø er en søvnforstyrrelse, der er kendetegnet ved gentagne vejrtrækningsstop eller perioder med stærkt reduceret luftgennemstrømning under søvnen. Vejrtrækningspauserne kan vare fra et par sekunder til over et minut, og de kan forekomme mange gange i løbet af natten. 

”Hver gang det sker, vågner kroppen kortvarigt op for at genoptage vejrtrækningen, hvilket fører til afbrudt søvn.” 

Ifølge søvnterapeuten er der to typer af søvnapnø. Obstruktiv søvnapnø er den mest almindelige form, som opstår, når musklerne i halsen slapper af og blokerer luftvejene, ofte fordi tungen eller blødt væv i halsen falder bagover. Central søvnapnø er en mindre almindelig form, som skyldes, at hjernen ikke sender de rigtige signaler til de muskler, der styrer vejrtrækningen. 

Prutter du tit eller sjældent? Tarmlægen afslører, hvad det betyder for din sundhed

At slippe en vind, at prutte eller slå en fis. Dét er bare få af de mange dagligdagsudtryk, der beskriver den kropslige funktion, der finder sted, når du slipper luft ud forneden. Men hvad betyder det mon for din sundhed, hvis du sjældent slipper en vind? Eller hvad, hvis du er én af dem, der prutter mange gange dagligt? Nu svarer tarmlægen.

”Søvnapnø er relativt almindeligt. Mange mennesker er ikke klar over, at de har denne udfordring. Hvis du har mistanke om, at du har søvnapnø eller oplever symptomer som hyppige vejrtrækningsstop under søvnen, bør du kontakte en læge for at få det undersøgt nærmere," opfordrer han. 

Symptomer på søvnapnø 

Aleksander Andersen beskriver almindelige symptomer som højlydt snorken, vejrtrækningsstop under søvnen, hovedpine om morgenen, træthed i dagtimerne og koncentrationsbesvær. Mange oplever også, at de vågner gentagne gange i løbet af natten uden at vide hvorfor. 

Søvnapnø kan have en betydelig indvirkning på både det fysiske og det mentale helbred, påpeger terapeuten. Fysisk kan det øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og diabetes. 

Mangel på kvalitetssøvn fører også ofte til kronisk træthed, som kan resultere i nedsat koncentration, nedsat reaktionsevne og øget risiko for ulykker. 

”Psykologisk kan det føre til angst, depression og stress. Med tiden kan disse udfordringer forringe livskvaliteten betydeligt og påvirke både arbejde og sociale relationer,” siger Andersen. 

"I mildere tilfælde kan livsstilsændringer som vægttab, undgåelse af alkohol før sengetid og undgåelse af at sove på ryggen hjælpe.” 

Ved sværere søvnapnø er den mest almindelige behandling brug af en CPAP-maskine, der giver et kontinuerligt lufttryk for at holde luftvejene åbne, mens du sover. Kirurgi eller brug af snorkeskinner kan også være en mulighed for nogle. 

Denne artikel er første gang udgivet hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.