Veneda Budny adidas
SPONSORERET indhold

Veneda Budny: ”Jeg tror på, at disse 3 sneakers aldrig går af mode”

Hun plejer at figurere på den anden side af linsen, men nu har hun taget kameraet i egen hånd og skudt en serie med Adidas-originalen i fokus.

Af:: Kristian Hindø-Lings Foto: Veneda Budny
09. nov. 2017 | Mode | Eurowoman

Veneda Budny, 25, har en stil, der er blandt Danmarks mest eftertragtede. Det fik vi bekræftet i foråret, da vi interviewede hende i Stockholm, hvor hun fortalte, at selv hendes mandlige følgere på de sociale medier ser op til den.

LÆS OGSÅ: Veneda Budny: "Jeg har aldrig haft et fucking gap imellem mine ben"

– Jeg har en stor del mandlige følgere, der kontakter mig og fortæller, at jeg også inspirerer deres personlige stil igennem min måde at klæde mig på, sagde Veneda dengang. Og det kom ikke bag på os, for det nærmest kønsneutrale, afslappede og altid sportsprægede look er noget af det, hun mestrer allerbedst.

Veneda har skudt billedserien ’Campus by Veneda’, der hylder den klassiske heritage-model, Adidas Campus.

Denne stil kommer især til udtryk i en ny billedserie, som Veneda har skudt for Adidas Originals, hvor hun har samlet venner og veninder og endda sin egen mor til en hyldest af den klassiske Campus-model.

Hvorfor er sneakers så stor en del af din stil og identitet?

– For mig har de altid været med til at give noget ekstra til det tøj, jeg har på. Lige så længe, jeg kan huske, har jeg gået i sneakers, men det blev for alvor en rigtig stor del af min garderobe og mit liv, da jeg var 13 år og begyndte at tjene mine egne penge. Og så sætter jeg selvfølgelig pris på behageligt fodtøj.

Hvordan adskiller de her sneakers sig fra andre sneakers?

– Der er ikke mange sneakers, som passer til alt, men adidas Campus-sneakeren er en klassiker. Det er en sko, der altid vil fungere til hvad som helst. Dens simple silhuette og den strikse form, gør den så let at bære. Derfor er den en af mine yndlings-sneakers.

Er der nogle sneakers, du altid vil gå uden om?

– Jeg har meget svært ved Nikes Roshe Run-model og Adidas’ NMD.

Her ses kæresteparret Maya og Lasse.

Og nogle du for evigt vil elske?

– Adidas-modellerne Campus, Powerphase, Samba og Busenitz samt Asics GEL-Contend 3 og Reebok Exofit Lo Clean er sneakers, jeg aldrig bliver træt af.

Hvis du skulle udpege 3 par sneakers, du tror vil holde de næste ti år som en klassiker i garderoben, hvilke skulle det så være?

– Jeg tror på, at disse 3 sneakers aldrig går af mode: Adidas Campus, Powerphase og Samba.

Her ses Venedas mor.

Har din mor inspireret din stil?

– Hun har ikke decideret inspireret min stil, men nogle af de billeder, hun tog, da hun var ung, har inspireret mig til denne billedserie.

Kommer der en alder, hvor man ikke kan gå i sneakers mere?

– Bestemt ikke.

Kommer du til at gå i sneakers resten af dit liv?

– Det regner jeg stærkt med!

Hvilke sneakers kan du bedst lide, at mænd går med?

– De samme sneakers jeg selv kan lide, og hvis de har en af mine mange favoritter på, så bliver jeg glad.

Her ses Venedas bror.

Er det nemmere at få din opmærksomhed, hvis man har sneakers på?

– Næh, egentlig ikke. Det er nemmere at få min opmærksomhed, hvis dine sko er rene.

Se hele billedserien herunder og find Campus-skoen her (sponsoreret):

Anbefalet til dig