Topmodellens guide til Mykonos

Topmodellens guide til Mykonos

Hvem kunne ikke bruge et par dage i varmen? Vi har spurgt danske Katharina Damm om hendes yndlingssteder på den græske ø.

New York, Los Angeles og London er bare et par af de steder, som Katharina Damm har boet igennem de sidste 8 år. Her har hun arbejdet som model, uddannet sig som skuespiller på Lee Strasberg Theatre & Film Institute og medvirket i film som Blue Crush, The Giver og St. Vincent med blandt andre Meryl Streep, Bill Murray og Taylor Swift.

LÆS OGSÅ: "Der er så meget, man kan købe i Marokko, og en hovedregel er altid at bestille 20 kg ekstra bagage med hjem"

Hun er en berejst dame med en familie, som ejer SOS Sportswear, hvor hun også selv er med inde over design og marketing. Nu er hun tilbage med fast bopæl i Danmark. Det stopper dog ikke Katharina fra at rejse.

LÆS OGSÅ: Her holder de kendte sommerferie

Her får du hendes yndlingssteder på den græske ø, Mykonos.

1. San Giorgios Hotel:

– San Giorgios Hotel er et super fedt og 'low key' hotel på den helt rigtige og gennemførte måde. Det er klart en af mine yndlingshoteller på Mykonos, for du føler virkelig, at du er en del af øens energi med hotellets charme og super gode udsigt. De ansatte på San Giorgios er så 'easy going', åbne og venlige, og man føler faktisk mere, at man bor i et form for 'hippie kollektiv' , end at man bor på et hotel. Det er meget familiært, super cool, og så er alt biodynamisk og maden fantastisk!

2. Scorpios – 'the beach to go to!':

– Lige ved hotellet San Giorgios ligger den fedeste strand på Mykonos. Stranden er kendt for deres Sunday Parties, hvor de bedste DJ's kommer og spiller, men på trods at dette er stranden både god til fest og afslapning for familier med børn.

καλημέρα Μύκονο 🇬🇷🐒🌴

En video slået op af KATHARINA DAMM (@katharinadamm) den 5. Aug 2016 kl. 2:51 PDT

3. Nammos:

– Nammos er den af de ældste og mest anerkendte strand på Mykonos, og det er her, du skal være, hvis du vil være 'jet set'. Jeg mødte faktisk min ekskæreste og sanger, Jared Leto, der – haha. En helt fantastisk strand og mere rolig end Scorpios.

4. Kiku:

– Kiku er en japansk restaurant på det eksklusive hotel, Cavo Tagoo. Der er super smukt med udsigt ud over vandet, og det er her, du får den bedste japanske mad. Især deres edamamebønner, avocado rolls og lakse-sashimi er godt.

Mykonos chora

Mikonos 84600

Greece

5. Mamalouka:

– Er en klassisk græsk restaurant, som ligger gemt væk, og nærmest er en lille perle. Restauranten er i en lille have midt inde i byen, og det er fantastisk græsk mad på en afslappet måde. Jeg elsker deres grønne salater med deres klassiske græske platter med hummus, auberginesmørelse og tzatziki-dip og som hovedret deres tagliolini (pasta, red.) med tomat, basilikum og bocconcini (mozzarella, red.). Et super sted til en afslappende aften med super gode cocktails i baren.

Κουζή Γεωργούλη 53

Mikonos 846 00

Greece

6. ATV:

– Hvis man skal til Mykonos, skal man helt klart leje sig en ATV. Det er stort set den eneste form for transport, folk på øen benytter sig af, og det er super sjovt. Man får oplevet øen på en anden måde, når man kører rundt på dem, og det er helt klart den vigtigste anbefaling, jeg kan give videre. Når jeg er på Mykonos kan jeg bedst lide at gå rundt i den gamle bydel og kigge i alle deres små lokale butikker og finde sjove armbånd og halskæder. Man kan finde så mange cool ting, som er umuligt at finde på andre ferier!

God tur.

LÆS OGSÅ: 5 grunde til at besøge smilets by Aarhus

LÆS OGSÅ: 11 vilde rejseprofiler du skal følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Low budget designer hostels