67-årige Per er med i særlig klub: Her er fart og fællesskab

Husker du fornemmelsen af at få hjul under fødderne og drøne afsted i sommeraftenen med vind i håret, let bøjede knæ og smil på læben? Måske er det (meget) længe siden. 

Måske havde du de gammeldags rulleskøjter, der havde en bund af metal og hjul, som man satte foden i, og så blev den spændt fast med snøre. Det havde Per Kyed:

LÆS OGSÅ

Rikke Eberhardt Isen har opdaget en ærgerlig tendens i sin generation

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet.

"Jeg har kørt, siden vi havde dem, vi spændte på, og så slog det gnister, når vi kørte afsted. Jeg har endda haft gummistøvler spændt fast," fortæller han.

Han er, så vidt vides, alderspræsident her i Inline Club Aalborg, som er en klub for alle, der elsker at køre på rulleskøjter og gerne vil gøre det sammen med andre. 

Der er omkring 65 medlemmer, og aldersspændet går fra fem til 67 år, som er Per Kyeds alder. Han har aldrig sat skøjterne i skabet og har kørt på alt fra de gamle af metal til de smarte inlinere med hjul på række, som han har på i dag.

"Jeg har dem med både tre og fire hjul, og hvilke jeg tager på, afhænger af turen, mit humør og vejret," fortæller han.

Per har været medlem af klubben, som holder til ved Vestre Fjordpark i Aalborgs Vestby, i de 12 år, den har eksisteret. Det samme har Annette Krogh Nielsen, der har haft sine to børn med, før de overhovedet kunne få en skøjte på foden:

"Kan du huske, da du løb første gang? Der var du inde i min mave," siger Annette, 42, smilende til sin søn Markus, der "snart bliver syv år".

Storesøster Frida er 11, og Annette løb maraton på rulleskøjter, da hun var gravid med datteren.

"Det ved jeg ikke, om jeg ville have gjort i dag, for tænk hvad der kunne være sket," siger hun med et smil, fordi det hele jo gik godt.

Begge børn fik lysten til at rulle ind med modermælken, men det er ikke i deres fars DNA.

"Han har rulleskøjter, men kører ikke så tit," oplyser Frida.

Sporten uden hierarki

Frida, Markus og mor Annette tager turen (i bil) fra Aabybro nord for Aalborg til klubhuset på havnefronten hver mandag aften.

LÆS OGSÅ

Sofie fik en flot forfremmelse – men kollegaernes hårde ord fik hende til at græde

Jeg glædede mig til at kaste mig over min nye stilling som projektleder på det reklamebureau, hvor jeg var ansat. Men da jeg skulle til møde med mine noget ældre kollegaer for første gang, indså jeg, at ikke alle var lige begejstrede for min forfremmelse. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

"Jeg er med for fællesskabets, hyggens og sammenholdets skyld," erklærer Annette, der er med i klubbens bestyrelse.

Teddy Dandanell, der nu er ankommet i sit grønne klubtøj, er oprindelig fra Bornholm og er via Midtjylland havnet i Nørresundby. Han og Annette har børn, der er jævnaldrende, og Teddy har rullet sig til en plads i fællesskabet her.

"Sporten er kendt for at være mega åben. Forskellen mellem udøverne i andre sportsgrene er langt større end her, og alle vil gerne lære fra sig," siger han.

"Det er sporten uden hierarki, for selvom du er dårligst, når du er ny, så har vi jo ingen interesse i, at du skal føle dig dårlig, for så kommer du jo ikke igen," som Annette tilføjer.

Teddy nikker. Han har løbet, siden han var 13 år, og i dag er han 40, far og driftsleder på en gård.

"Alle kommer her med forskellig baggrund. Vi har en hjernekirurg, og jeg er lærer på VUC. Nogle kommer med børn, andre er singler, og nogle finder en kæreste. Vi er alle aldre, og det styrker alt sammen vores fællesskab," understreger Annette.

Farlig fart?

Selvom fællesskabet fylder meget i Aalborg Inline Club, så handler det naturligvis også om at løbe på rulleskøjter. Og – er det nu ikke farligt?, tænker du måske – og jo, det er det, forlyder det. Men mest sjovt!

LÆS OGSÅ

Michèle Bellaiche siger ofte det samme til Carolyne Kaddu: ”Det er bare en fantastisk ting at huske”

For Carolyne Kaddu er det vigtigt at være kærlig og forstående overfor sig selv – og når det glipper, husker hun på de ord, som veninden Michèle Bellaiche har sagt til hende flere gange.

"Hvis man aldrig prøver noget – ja, så styrter man aldrig. Jeg kan nå op på 50+ kilometer i timen, og der er klart en spænding forbundet med farten, men vi passer meget på hinanden. Især til løb, hvor farten er høj," forklarer Teddy.

Nogle gange falder de alligevel, og så kan man indkassere såkaldte "klubmærker", som er hudafskrabninger.

"Og dem har vi i metervis," siger Annette.

Knæ, håndled, albuer og hoved er beskyttet.

"Hvis man ikke har hjelm på, så skal man give flødeboller," oplyser Markus på seks år.

Han har taget sin hjelm og skøjterne på, og medlemmerne gør klar til at køre ud i sommeraftenens langs Limfjorden. 

Der er ikke noget som hjul under fødderne og luft i håret, hvis man spørger medlemmerne af klubben i Aalborg.