Afmagt er sundt for dig
SPONSORERET indhold

"Min datter på 14 er kun 2-3 år gammel indeni"

Hanne Alsens datter er mentalt handicappet. I dag bruger hun blandt andet den erfaring i sin rolle som coach.

Af: Hanne Alsen Foto: Alamy
05. aug. 2015 | Sundhed | ALT for damerne

KLUMME: Du kender det godt. Du har brug for ro, koncentration eller afslapning, men dine opgivelser saboterer det, fordi DE har brug for noget fra dig; Din arbejdskraft, din opmærksomhed, din krop.

Når ungerne plager dig hele morgenen for at komme i forlystelsespark. Når verdens mest vidunderlige sko er laangt uden for din økonomiske formåen. Når chefen rykker dig for 3. gang for aflevering af opgaven. Når partneren opfordrer dig til at lade alt andet ligge, for nu skal I have sex. Når Tante Oda ringer, lige når du har sat dig for at have kvalitetstid med din kæreste, eller at løbe, meditere, lave sund mad.

LÆS OGSÅ: 14 stresstegn, du ikke må ignorere

Du oplever forskellige grader af pres (eller stress), som kan gøre det svært for dig at bevare overblikket. Noget kommer udefra og bevirker, at du mister kontrollen. Du føler afmagt!

Jeg kender det særdeles godt
Jeg ser på min høje, smukke datter på 14 år. Indeni er hun, pga. mentalt handicap, bare 2-3 år gammel. Et lille barn der skal hjælpes med det meste, især med at kontrollere sine følelser. Hun ænser kun sine egne behov, evner ikke at tage hensyn til andre. Når hun har lyst til noget, så fylder den lyst alt, og hun vil gøre alt for at få det til at ske. Hun spørger igen, igen, igen. Hun truer med at ødelægge sine egne ting, at skade sig selv, råber, inddrager alle i hendes nærhed i det, der i hendes hoved er ligeså vigtigt som at sikre verdensfreden. Jeg følte afmagt!

LÆS OGSÅ: Sådan lærte Majbritt at takle, at hun er særligt sensitiv  

Statistikken er skræmmende for forældre til børn med autisme: 7 ud af 10 får stress, må tage mindre krævende jobs eller glider helt ud af arbejdsmarkedet. 3 ud af 10 får henholdsvis angst, depression og/eller bliver skilt.

Alt det vidste jeg ikke for 10 år siden, men jeg vidste at 'den var gal'. Den tank jeg før havde fyldt op med ressourcer, den tank var nu faretruende tæt på at løbe tør. Jeg var nødt til at genvinde magten over mig selv, mens jeg stadig havde kræfter tilbage. Vilkårene i mit liv havde ændret sig, og det krævede, at jeg forandrede mig.

Jeg tog en dyb indånding, og så begravede jeg mig ellers i bøger og i google, modtog coaching, tog selv coachuddannelse - alt sammen for at finde metoder der kunne give mig flere ressourcer. Jeg fandt guld! Det viste sig at ganske få og simple enkle greb kunne fylde min tank op igen: Jeg genvandt mine ressourcer. Pyh ha....det var heldigvis bare en overgang.

LÆS OGSÅ: 11 råd mod stress - der virker 

Nu var jeg kommet videre, ovenikøbet i en opgraderet version. Jeg fik en ny retning i livet med meget mere glæde. I løbet af processen afprøvede jeg en masse forskellige ting.

Mit "katalog" af metoder til at opbygge ressourcer og imødegå modgang bare voksede og voksede. Min karriere fik også et skub fremad. Mine coaching-kunder satte pris på, at jeg kunne inspirere og tilbyde – ikke standardløsninger - men 100 procent individuelt tilpassede løsninger. Det der virker for mig er nemlig ikke 100 procent det samme, som det der virker for dig. Du skal finde den der virker for dig.

Afmagt er sundt
Du må forstå, at følelsen af afmagt ikke i sig selv er negativ. Følelsen er din gode ven, der giver dig et vink med en vognstang: Noget er galt. Find ud af, hvad du gør ved det.
Når der er vilkår, der ændrer sig i dit liv, som du føler dig magtesløs overfor, så er det en chance for at tænke nyt. Det er en chance for, at dit liv bliver endnu bedre end før.

Men, så skal du stoppe op nu – lige nu - mens du stadig har ressourcer til at gøre noget ved det. Lad være med at vente, til du ikke kan udstå synet af dine børn, din mand, din chef, dit job. Lad være med at vente, til du får stress, angst, depression, selvmordstanker.

Tro på, at det bare er en overgang. Du skal nok få det godt igen!

Sådan kommer du ovenpå igen
Du kan gøre ligesom mig og bruge år på at finde og afprøve de metoder, som hjælper dig bedst. Der er nok at gå i gang med: Motionsformer, kostændringer, mindfulness, meditation, bøger, kurser. Du kan også prøve at udskifte jobbet, manden, familien og vennerne... Jeg anbefaler det ikke!

LÆS OGSÅ: Det sker i kroppen, når du er deprimeret

Fordi: Det er slet ikke problemet, der er problemet. Det er det, du tænker om problemet, der er problemet.

Tidligere kunne jeg tænke om min datter: Hvorfor gør hun det her imod mig? Nu tænker jeg i stedet: Med de ressourcer, som hun har, så gør hun det bedste, hun kan. Når jeg følte mig presset og havde svært ved at være i situationen, så havde jeg det her billede for mig: 



Jeg skabte et nyt mind-set, en ny måde for mig at tænke på. Det gav mig "superkræfter", ekstra ressourcer, som gjorde det muligt for mig at være i situationen på en hensigtsmæssig og rationel måde, uden at føle afmagt.

Bonus
Jeg kan faktisk bruge det her mind-set i alle mulige andre sammenhænge, når følelsen af afmagt banker på. Måske kan du lade dig inspirere af mit eksempel til at finde dit eget mind-set, som giver dig superkræfter.

Der er som nævnt en del metoder som virker for mange, men INGEN der virker for alle.
Derfor får du her mine bedste tips til hvordan du kan skabe dit personlige katalog af hjælpeliner:

4 hjælpeliner til dig der føler afmagt
Mindset: Find ud af hvordan du skal tænke om situationen, for bedst muligt at kunne håndtere den.

Ressourcer: Fyld dine tanker med det du allerede er god til, det der allerede virker, og det der går godt. Skriv det ned, fortæl det til andre.

Glæde: Lav et katalog med alle de ting, der giver dig glæde og energi i hverdagen.
Giv dig selv en dosis af det hver dag.

Hold en fest: Glæd dig over alle dine små skridt, som går i den rigtige retning. Lav en dagbog, hvor du skriver dine succeser. Del det med andre.

LÆS OGSÅ: Vi har brug for en ny krammekultur. Mange er bange for at kramme

LÆS OGSÅ: Derfor hjælper det at have et kæledyr, hvis du er stresset

LÆS OGSÅ: "Yoga betyder alt for mig fysiske og psykiske helbred"