Klementiner
SPONSORERET indhold

Derfor skal du også spise det hvide i klementinen

Elsker du også duften og smagen af klementiner? Så lad være med at pille den hvide hinde af, når du skræller den. Der er nemlig masser af gode sager i den.

Af: Anders Eid og redaktionen Foto: Getty Images
30. nov. 2023 | Sundhed | Hjemmet

Klementinen er kendetegnet ved ofte at være uden kerner, at være let at skrælle og at den har en dejlig balance mellem syre og sødme. Og at den dufter af jul, ikke mindst!

En stor fordel ved klementinen er, at den er rig på C-vitamin, som er en vigtig antioxidant, som er god for immunforsvaret og kroppens knogler og brusk. C-vitamin hjælper også kroppen med at optage jern fra maden.

Hvis du spiser tre klementiner om dagen, får du faktisk mere end den anbefalede daglige dosis af C-vitamin. Du får også en masse sunde fibre. Kostfibre er desuden bl.a. gode for tarmsundheden, immunforsvaret og kolesteroltallet.

Få kalorier

Den hvide hinde mellem skrællen og frugten er faktisk også meget sundt. Albedoen, som den hvide hinde kaldes, indeholder nemlig en masse antioxidanter og kostfibre, fortæller ernæringsbiolog Lise von Krogh: 

"Den hvide skal indeholder et plantestof, som sænker blodtrykket og holder kolesteroltallet nede. Så spis også den, anbefaler hun. Klementinen er en kaloriefattig frugt, som indeholder meget vand. Klementiner indeholder kun crika 47 kalorier per 100 gram og en mellemstor klementin vejer cirka 65 gram, hvilket svarer til cirka 30 kalorier."

Hvis du spiser mange klementiner i julen, betyder det, at du får en masse næring, som ofte mangler i julemaden, og frugten fylder i din mave, så du ikke har plads til så meget kalorieholdig julemad, mener Lise von Krogh.

Husk også, at nogle mennesker er allergiske over for citrusfrugter, så vis hensyn, opfordrer Lise von Krogh.

Anbefalet til dig