En kur der dur: Vi tester Low fodmap
Test hvilke kulhydrater, der giver dig mavepine og slip for smerter, oppustethed og sure opstød. Sådan lyder teorien bag Low Fodmap-diæten, som du kan læse mere om i bogen Den store low Fodmap kogebog.
Low Fodmap-diæten er en diæt henvendt til folk, der lider af irritabel tyktarm, som er en mave-tarm-sygdom, der er kendetegnet ved tilbagevendende smerter eller ubehag i maven samt ændringer i afføringsmønstret i form af diarré eller forstoppelse.
Teorien bag diæten er at udelukke en bestemt gruppe af kulhydrater fra kosten i to til seks uge for at finde ud hvilke, der skaber gener i maven. Diæten blev skabt af en gruppe af forskere med blandt andre australske Dr. Sue Sheperd ved roret, som senere skrev en bog om emnet. Ordet fodmap dækker over forbogstaverne på en række kulhydrater, der kan være skyld i uroen.
Spiser du større mængder fodmaps, end din tarm kan fordøje, kan de trække vand ud i tarmen, og det kan give en øget tendens til diarré eller forstoppelse. De fodmaps, der ikke optages fuldt ud i tyndtarmen, vil ryge videre til tyktarmen, hvor de bliver forgæret af bakterierne, og dermed dannes der ekstra tarmgas, som kan medføre oppustet mave, mavesmerter, kvalme og sure opstød.
Den store low Fodmap kogebog vurderer, at mindst 10 til 20 procent af befolkningen har maveproblemer i en sådan grad, at de har irritabel tyktarm. Low Fodmap-diæten kan ikke helbrede lidelsen, men lindre symptomerne.
DET BESTÅR DIÆTEN AF
Kok og klinisk diætist, Charlotte Tønnes Jensen, der er forfatter til Den store low Fodmap kogebog anbefaler en diæt i fire perioder.
- Forberedelsesperioden, hvor du sætter dig ind i principperne, forbereder og køber ind, så du har de alternative basisråvarer til rådighed, som du skal bruge i diætperioden.
- Diætperioden på 2-6 uger, hvor du følger diæten meget konsekvent og udelader alle fødevarer med et højt indhold af Fodmaps samt begrænser fødevarer med et moderat indhold af Fodmaps.
- Genindførelsesperioden, hvor du gradvist genindfører én fødevare ad gangen og på egen krop mærker og vurderer, hvilke symptomer det medfører. Hermed finder du frem til, hvilke fødevarer du kan spise og i hvilke mængder.
- Stabiliseringsperioden, hvor du har fundet ud af, hvilke fødevarer du kan indtage og i hvilke mængder. Ud fra det kan du planlægge, hvordan du skal sammensætte din kost, så dit indtag af Fodmaps er på et niveau, der ikke udløser generende symptomer.
DET BETYDER FODMAP
FODMAP ER EN FORKORTELSE, DER DÆKKER OVER FORBOGSTAVERNE I FØLGENDE ORD:
FERMENTERBARE: Kulhydrater der nedbrydes i tarmen.
OLIGOSAKKARIDER: Kulhydrater der består af få – 2 til 20 – monosakkarider. Findes blandt andet i løg, hvidløg, hvede, rug, byg, linser, fersken og tørret frugt.
DISAKKARIDER: Kulhydrater, der består af to monosakkarider. Herunder laktose som blandt andet findes i mælk, fløde, flødeis, og syrnede mælkeprodukter.
MONOSAKKARIDER: Fructose der består af én monosakkarid. Det finder du blandet andet i æbler, kirsebær, mango, vandmelon, asparges og honning.
AND: Står for “og”.
POLYOLER: Sukkeralkoholer, ender ofte på -ol, for eksempel sorbitol og xylitol. Findes blandt andet i brombær samt ofte i sukkererstatninger og sukkerfri pastiller.
Kilde: Den store low Fodmap kogebog