Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

yogatips
Foto: Bulls

Få yogalærerens guide til flad mave nu!

Træt af dellerne på maven? Sådan behøver det ikke være. Her får du 5 hverdagsvaner, der giver flad mave – resten af livet!


1. Hold styr på din fordøjelse

− Selv de mest slanke kvinder kan have topmave, hvis deres fordøjelse er dårlig. Derfor gælder det først og fremmest om at få et sundt og velfungerende mave-tarmsystem, hvis du gerne vil have flad mave.

„Start systemet op” hver morgen med et stort glas vand som det første. Vent mindst fem minutter med at spise og mærk, om der kommer gang i maven.

Det kan også være en god ide at tage en probiotisk kur et par gange om året, da mange faktorer påvirker balancen i tarmfloraen, og skæv balance kan gøre dig oppustet. Og luft i maven og dårlig fordøjelse kan ses udefra. Det betyder også, at du skal holde dig fra fødevarer, der irriterer maven, f.eks. kaffe. Erstat kaffe efter middagen med urtete. Og hvis du skal til det helt store party, så spar på kål og fibre… men spis gerne syrnede mælkeprodukter.


2. Slip din stress
− Hormonerne er dybest set signalstoff er, der skal sørge for at skrue op og ned for de processer, der foregår i kroppen. Stress i hverdagen stimulerer de forkerte hormoner og gør det svært for kroppen at komme i „zen”, og der bliver sendt „forvrængede” signaler rundt i kroppen.

Er du stresset, kan du føle dig sulten, selv om du egentlig kaloriemæssigt ikke har behov for mad. En sund krop er omvendt indstillet på at lagre så lidt fedt som muligt, den vil hellere omsætte fedtet til energi.

Når vi alligevel bliver tykke, er det, fordi vi er ude af balance på grund af eksempelvis stress eller sygdom. Vær derfor ekstra opmærksom på dine spisevaner, når du har travlt…


3. Sørg for masser af søvn
− Vi kan klare meget, men ikke for lidt søvn. Søvnen er vigtig for vores helbred og for evnen til at holde en sund kropsvægt. Det er nemlig især om natten, at kroppen finder ro, genopbygger cellerne og sørger for at restituere.

Du kan næppe sove dig slank, selv om det ville være herligt, men du kan til gengæld hurtigt lægge ekstra kilo på, hvis du sover dårligt og prøver at kompensere for træthedsfølelsen og den manglende energi ved at spise masser af kulhydrater.


4. Dyrk yoga eller meditation
− Når du gerne vil tabe dig, kan du hjælpe kroppen på vej ved jævnligt at dyrke yoga, meditere, gå lange rolige ture i skoven og andre ting, der virker stressreducerende. Det skaber modvægt til en travl hverdag og gør dig nærværende og opmærksom.

Nærvær er en vigtig disciplin, når du skal ændre dine kostvaner, fordi du bliver bedre til at mærke kroppen. For eksempel til at mærke forskel på uro og sult, så du ikke spiser for at „falde ned”, men fordi du reelt er sulten og har brug for mad i maven.


5. Dobbelt så gode vaner
− Hvis du ikke er udstyret med gode gener, der holder din mave nogenlunde flad, så sørg for at få nogle gode vaner. Gode vaner kan ifølge alle undersøgelser gøre en stor forskel i forhold til at lagre fedt på maven, også selv om der er tendens til topmave i din familie.

Det kræver i al sin enkelhed, at du skal være dobbelt så god til at følge rådene i denne guide som dem, der er udstyret med en flad mave fra naturens hånd.

Se, hvad vi ellers skriver om: Yoga, Luft i maven, Flad mave, Stress, Søvn og Fordøjelsen