Jette har en fobi for mus: ”Jeg kan slet ikke styre det”

"Når jeg ser en mus, skriger jeg. Og så løber jeg eller hopper op i sofaen, ligesom man ser i tegnefilm. Jeg kan slet ikke styre det."

Ordene kommer fra 64-årige Jette Lüthcke, hvis fobi ikke kun handler om de sprællevende små gnavere, men også om døde mus og andre smådyr. Og med en kat i husstanden hører det ikke til sjældenhederne, at hun støder på en mus indenfor, som har taget sit sidste åndedrag.

Som regel er det ikke noget stort problem, da Jettes mand så skynder sig at fjerne den. Men da hun en dag var alene hjemme, og katten efterlod en død mus på badeværelset, var gode råd dyre. Så Jette skyndte sig at låse døren til badeværelset og ringe rundt til naboerne. En var ikke hjemme. En anden havde ikke tid.

"Til sidst fik jeg fat i min mor, der var omkring 80 år på det tidspunkt, så kom hun og tog den. Jeg har også måttet ringe til min søster for at få fjernet en død fugl. Flere har spurgt, om jeg ikke bare kan dække dyret til. Men det KAN jeg ikke. Jeg kan ikke engang gå derhen," fortæller Jette.

Den store skrubtudse

Hun blev første gang opmærksom på, at man kan have det sådan, da hun som barn besøgte en onkel, som boede på landet, hvor de havde en kæmpestor skrubtudse boende. Den kunne han ikke fordrage, fortalte han hende.

"Jeg kan faktisk heller ikke lide skrubtudser og kunne heller ikke dengang. Jeg tror, det skyldes det uforudsigelige: at de pludselig hopper. Det overraskede mig, at en voksen mand kunne have det på samme måde," siger hun.

Jette elsker ellers at færdes i naturen, og her kan hun ligefrem nyde at se musene. På afstand.

"Men hvis de løber hen foran mig, kan jeg ikke styre det."

LÆS OGSÅ: Anne Marie lever med bipolar lidelse: ”Hvor jeg tidligere skammede mig, har jeg nu lagt alt åbent frem”

Det var først, da familien fik en kat, der slæbte døde mus ind i huset, hun blev bevidst om, at hendes fobi også omfatter dyr, der er døde.

"Selv hvis folk i kattegrupper på Facebook lægger billeder op af døde mus, deres kat har fanget, synes jeg, det er ubehageligt. Jeg ved ikke hvorfor."

I begyndelsen troede Jettes mand, at hun lavede sjov, når hun med et skrig sprang op i sofaen over en mus. Men han har for længst lært, at han skal skynde sig at fjerne den. Så er det overstået.

"Min familie griner lidt af mig, men det er på en kærlig måde. Jeg synes også selv, det er lidt komisk. Men i det øjeblik, det blev et stort problem, ville jeg søge behandling," fortæller Jette.