Kathrine Ravn Kruse gik i mange år med en hemmelighed. At hendes far drak. Hun skammede sig og undgik at tale med andre om det, og først som 29-årig fik hun taget hul på bylden. Hun troede, at hendes far var ved at dø af den druk, der havde skabt en kløft mellem de to, og at tiden var ved at rinde ud.
Kathrines situation er langt fra enestående. Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 børn vokser op med alkoholproblemer i familien.
For mange er det et stort tabu, og de føler sig ofte meget alene med problemet. Det forklarer Alex Kastrup, faglig chef for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere, TUBA. Han råder til, at de unge blandt andet søger viden:
- Det er altid en rigtig god ide at læse om, hvordan det er at vokse op i familier, der har problemer med rusmidler. Og så er det en god idé at kontakte et netværk, der har erfaring med den slags. Der er mange, der vokser op med oplevelsen af, at de er meget alene. Det at søge viden på området og kontakt kan i mange tilfælde hjælpe, siger han til Eurowoman.dk.
Ensomheden er også et af de aspekter, Stine Manniche, formand for foreningen LUA, fokuserer på, når hun holder foredrag for unge omkring alkoholmisbrug.
- Det vigtigste er, at de ikke går med det selv. Vi tror på, at man kan gøre meget ved at bryde et tabu, så de unge kan få mod på at opsøge noget hjælp og snakke om det og få brudt skallen af ensomhed. Det er så enormt tabubelagt, og selvom du ikke lider af misbruget selv, så er du vokset op med at skjule det, så det kan være svært at snakke om, siger hun.
For Kathrine blev et af redskaberne til at bearbejde sin fortid blandt andet at lave en film om sin far, der skulle være med til at bryde nøjagtigt det tabu.
Hvor går din grænse?
Hos TUBA råder faglig chef, Alex Kastrup, generelt til, at unge, der har disse problemer med i bagagen, gør sig én ting klart.
- Det er vigtigt, at de forholder sig til, hvad de vil og ikke vil i forhold til familien, hvor der er problemer. At de får afklaret, hvordan de vil forholde sig til det, så det ikke sker på automatisk vis. For i opvæksten har man ikke så mange valgmuligheder, der overlever man og mestrer det på bedst mulig vis, men man får nogle andre muligheder, når man flytter hjemme fra, siger han.
Derfor skal du gøre op med dig selv, hvad der er godt for dig.
- Det kan være, når din mor ringer og er beruset, og du taler i halvanden time med hende, og det hele er volapyk og spild af tid, så tænkt over, hvordan du har det, og om du har andre muligheder. Kunne det eksempelvis være en mulighed at sige," jeg vil ikke tale med dig, når du er beruset, men jeg vil meget gerne tale med dig senere"?
Det kan være svært at gennemskue, hvor ens egne grænser skal gå, når man længe har været vant til at have fokus på forældrene. Det er her steder som TUBA og Hope.dk (Alkohol og Samfunds side for blandt andet pårørende til alkoholikere) kommer ind i billedet. De kan hjælpe og guide dig i processen.
- Der er mange unge, der er vokset op med at have fokus på forældrene og er ikke vant til at have fokus på sig selv og deres egne grænser og trivsel, og det er vigtigt at lære det. Hvor er din grænse, hvis du skal have fokus på dit eget liv? Og hvad har du så af handlemuligheder, når du jo ikke kan bestemme, at dine forældre ikke skal drikke.
Afstand kan skabe klarhed
For Kathrine Ravn Kruse var løsningen på problemet i mange år, at hun rejste. Siden gymnasiet og ti år frem rejste hun rundt og vendte først hjem, da et andet dødsfald i familien fik hende til at tænke over, hvor længe hendes egen far ville være her. Selv kalder hun det en flugt, men det er ikke nødvendigvis negativt at lægge afstand, forklarer Alex.
- Der er ingen tvivl om, at der er mange unge, der har brug for at komme på afstand i forbindelse med at skulle selvstændig gøre sig og finde ud af, hvem de egentlig er, for det kan være svært, når man er i noget, der er meget voldsomt og belastende. Den fysiske afstand kan være med til, at man kan se det i et andet perspektiv, og det kan gøre det lettere at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til det, siger Alex Kastrup.
Han understreger, at det er meget forskelligt, hvad folk vælger at gøre.
- Der er også nogle, der holder sig tæt ved. Det er meget individuelt. Men der er mange, der rykker sig fysisk, fordi de har haft det så hårdt. Hvis du kommer på fysisk afstand får du automatisk hjælp til ikke at bruge så meget tid på at kontrollere det og bliver ikke så forstyrret i at skabe dit eget liv og finde ud af, hvilke mønstre det er, du måske har taget med, og som eventuelt skal brydes.
Hos LUA mener Stine Manniche, at den mest holdbare løsning er, at få hjælp til at bearbejde problemerne, når man er klar:
- Min erfaring er, at når man flygter, kan det godt hjælpe i en periode. Men på et tidspunkt bliver man tvunget til at stå i en situation, hvor der kan blive revet op i det, og derfor kan det godt give problemer. Så jo før man er i stand til det, jo mindre tid har man spildt.
For Kathrine Ravn Kruse blev vendepunktet at begynde til psykolog og blandt andet det fik hende til at lave filmen om sin far, der forhåbentlig kan være med til at dæmme op for tabuet og give flere mod til at tale om noget af det, der gør mest ondt.
LÆS OGSÅ: Læs Kathrines rørende fortælling om at lave en film om farens alkoholdmisbrug
LÆS OGSÅ: "Jeg har følt mig meget ensom"
LÆS OGSÅ: Sisse Sejr Nørgaard om at blive gravid ved et tilfælde
