-
Ekspert: ”Flere og flere af os ønsker at tro på mere end det, der kan bevises”
-
Farvepsykolog: ”Alle er født med personlige farver, det er ligesom med stjernetegn”
-
Her er seks effektive øvelser, der udvikler dine spirituelle evner
-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
Hjælper hypnose på angst?
Hypnose er ikke hokus-pokus, det menerpsykolog og forsker Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet.
Hypnose er ikke bare tv-underholdning eller et sceneshow omgærdet af mystik. Hypnose kan faktisk være et led i behandling for eksempelvis angst. Psykolog og dr. med. Bobby Zachariae er professor ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital og har i en årrække blandt andet forsket i hypnosens muligheder. Men hvordan fungerer hypnosen?
– Hypnosen er en særlig måde at kommunikere på, som sigter mod at fremme en trancetilstand, fordi du under denne tilstand vil være fokuseret, mere motiveret og mere modtagelig over for for eksempel terapeutisk behandling. Men der er ikke noget mystisk med trancetilstanden. Du går ind og ud af trancelignende tilstande flere gange i løbet af dagen. Det kan for eksempel ske, når du er så optaget af en film, at du ikke opdager, hvad der sker omkring dig, eller kører på arbejde og ikke kan huske turen, når du kommer hjem, forklarer han.
Det er dog ikke hypnosen i sig selv,der virker på det problem, man er i behandling for. Det er den terapi, der bliver udført, mens du er i hypnotisk trance, der kan have en effekt.
–Det kaldes hypnoterapi og har blandt andet vist sig af effektivt over for de mere enkle angsttilstande, herunder såkaldte fobier som for eksempel elevator- og vandskræk. I trancen kan du lettere aflære angstreaktionen, blandt andet ved at visualisere, hvordan du håndterer de angstfremkaldende situationer, siger Bobby Zachariae.
Forskning peger desuden også på, at hypnoterapi kan være effektivt over for forskellige typer af smerter. Det ser også ud til, at hypnose i kombination med kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe overvægtige, ligesom noget tyder på, at det kan forstærke effekten af rygestopkurser.
Kan alle hypnotiseres
Ifølge professor Bobby Zachariae er nogle højt hypnotiserbare, mens andre kun er det til en vis grad. Og så er der dem, der er lavt eller slet ikke hypnotiserbare.
LÆS OGSÅ: Menstruation uden av og øv