Marianne Florman: ”Jeg har gået rundt og følt mig lidt udødelig”
Hun har altid følt sig stærk, aktiv og i god form, næsten lidt udødelig. Men som tiden er gået, kan Marianne Florman mærke, at nogle nye tanker og overvejelser er kommet til.
I sommer ramte en speciel følelse den tidligere håndboldspiller og OL-guldvinder Marianne Florman. Hun har nemlig fået artrose – eller slidgigt – i sit ene knæ, hvilket betyder, at brusken er forsvundet, og det derfor er knoglerne, der mødes i knæet, indtil Marianne Florman skal opereres. Og det kan mærkes.
Det fortæller hun i et interview til Hendes Verden, uge 40.
- Det har sat gang i tanker om min egen udløbsdato, som jeg ikke har tænkt før. Jeg tror i virkeligheden, jeg har gået rundt og følt mig lidt udødelig. Jeg har altid følt mig trænet og stærk og i god form. Og så har jeg nok aldrig helt følt mig som min alder, fordi jeg er startet lidt sent på alting.
Marianne Florman var ældre, end de andre på landsholdet, hun fik først børn i tredivere og startede en ny karriere midt i livet.
- Mens mange andre på min alder begynder at tænke på at afvikle, så har jeg bygget et nyt ridehus, og jeg er slet ikke færdig med at drømme om, hvad det kan blive til. Men slidgigten og det, at flere af mine venner er blevet ramt af alvorlig sygdom de seneste år, har fået mig til at tænke, at jeg måske også er dødelig. At jeg også har en udløbsdato. Jeg vil ellers gerne leve rigtig længe. Blive 120 år, hvis jeg kunne, fortæller Marianne Florman, som har sagt til sine børn, at selv hvis hun bliver meget gammel, skravlet og svag, så må de ikke 'slukke for hende'.
- Selv da vil jeg egentlig bare gerne sidde i et hjørne og kigge på dem og nyde dem. Det vil være nok. Det ville være helt fint for mig. Især, hvis det kan være i et hjørne ved et vindue med udsigt til natur og åben himmel.
Læs det fulde interview i denne uges Hendes Verden, hvor Marianne Florman fortæller om barndommen, sommerhuset ved Lammefjorden, mødet med hjerteveninden og meget mere.
