Lisbeth Høj var kun 52, da hun fik arvelig sygdom fra sin mor: ”Det var en mavepuster”

Lisbeth var bare 52 år, da hun fik konstateret knogleskørhed, også kaldet osteoporose. Sygdommen blev opdaget ved lidt af et tilfælde. 

Hun lider i forvejen af skoliose (skæv ryg) og havde længe kæmpet med smerter. I forbindelse med behandlingen spurgte hun ind til, om hun ikke også burde blive tjekket for knogleskørhed. 

Hendes mor havde året forinden fået det konstateret efter et voldsomt brud på overarmen efter et fald over en gulvløber. Herudover fik hendes mormor diagnosen seks år før sin død i 1998.

– Men lægen mente ikke, det var nødvendigt, når jeg var så ung og endnu ikke gået i overgangsalderen. Jeg kunne få en tid ved en gynækolog til en snak om østrogentilskud, men jeg kunne ikke få en henvisning til en DXA-scanning, fortæller Lisbeth Høj.

Hun søgte dog hjælp for sine smerter i privat regi, og på Aleris-Hamlet mente de bestemt, hun skulle have en scanning. Den viste, at Lisbeth havde knogleskørhed.

– Jeg blev da lidt chokeret, for jeg har altid passet godt på mig selv og dyrket meget sport, blandt andet triatlon. Jeg syntes egentlig, jeg havde gjort alt det rigtige i forhold til kost og motion, siger Lisbeth og fortsætter:

– I starten spurgte jeg mig selv, hvordan det dog kunne gå så galt, men nu tænker jeg, at det nok var gået endnu værre, hvis jeg ikke havde passet på mig selv. Jeg har ikke haft brud eller sammenfald og mærker ikke meget til min knogleskørhed i hverdagen. 

Ud over at jeg er blevet et par centimeter kortere. Det er nok mere min skæve ryg, der har givet smerter.

Lisbeth arbejder som kiropraktor og har derudover en uddannelse som kostvejleder og personlig træner. Hun har derfor været privilegeret i forhold til mange andre ved i forvejen at have en stor viden om sundhed og kroppen.

Løb og proteiner

Lisbeth spekulerede en del over, om hun kunne have givet sygdommen videre til sine to døtre.

– Heldigvis ved man meget mere om knogleskørhed i dag, og hvordan man passer på sig selv. Det er klart en fordel at opdage i god tid. Min mor opdagede det for sent, og jeg kan jo se, hvor galt det kan gå. Hun nåede at få to brud på ryggen, før det blev konstateret. 

Min mormor lignede Dronning Ingrid og gik med korset bare for at kunne holde sig oprejst.

Hvis knogleskørhed løber i din nærmeste familie, råder Lisbeth til, at man virkelig går lægen på klingen og forlanger at blive undersøgt ordentligt. Derudover bør man følge alle råd om at leve knogle-venligt og som minimum tage tilskud med D-vitamin og kalk.

– Jeg styrketræner fire dage om ugen, fordi det er enormt vigtigt at have en stærk krop. Jeg går ture og er også så småt begyndt at genoptage løb. De små bump, løb giver, er nemlig gode for knoglerne. 

LÆS OGSÅ

Her er alt, du behøver at vide, for at få succes med dine tomater

Nyhøstede, solvarme tomater, sprød salat og nye kartofler. At dyrke vores mest almindelige grøntsager er både sjovt og smager ekstra godt. Sådan gør du for at få succes!

Derudover tænker jeg over at få masser af proteiner, for de hjælper med at opbygge muskler og indgår i alle kroppens processer, fortæller Lisbeth, hvis køleskab altid indeholder æg, kylling, skyr eller græsk yoghurt.

Derudover tager hun medicin mod knogleskørhed, nemlig Alendronat, der forhindrer knoglenedbrydning. Men den kan man ikke tage for evigt. Efter fem til ti år skal man holde en pause eller helt stoppe. Og så bliver den knoglevenlige livsstil endnu vigtigere.

Frygtløs før sygdommen

Nu hvor sygdommen er konstateret, passer Lisbeth ekstra godt på sig selv. Hun undgår tunge løft og sagde nej tak til den skitur, hun fik af en veninde i fødselsdagsgave.

– Jeg er ellers typen, der kaster mig ud i livet og har tidligere været ret frygtløs. Havde jeg ikke haft knogleskørhed, kunne jeg sagtens se mig selv snøre rulleskøjterne, når jeg engang får børnebørn for at tage en tur med dem. 

Eller jeg kunne finde på at sidde på en racercykel med 50 kilometer i timen ned ad bakken. Den slags tør jeg ikke længere, for jeg vil ikke risikere brud.

– På den måde begrænser sygdommen selvfølgelig mit liv. Det var i begyndelsen en mavepuster, men nu forsøger jeg ikke at lade det fylde for meget og er samtidig enormt taknemmelig for, at jeg opdagede det tidligt nok til at tage alle de her forholdsregler.

Unge mennesker gør som regel ikke, hvad deres mødre siger, men Lisbeth forsøger alligevel at få sine døtre på 18 og 21 år til at passe godt på deres knogler allerede nu.

– Min ældste er bevidst om det og tager D-vitamin og fiskeolie. De færreste danskere får sol nok, og da D-vitamin er essentielt for stærke knogler, bør vi alle tage et tilskud, lyder rådet fra Lisbeth, der også vil insistere på, at hendes døtre skal scannes, når de er midt i 40’erne.

Så de ikke skal opleve det, deres oldemor og mormor har været igennem.

– Ens gener kan man ikke styre, men det er der heldigvis meget andet, man kan. For eksempel kost og motion – og at gøre alt for at opdage sygdommen i tide, siger hun.

Er det arveligt?

Har din mor haft knogleskørhed, og er du bange for selv at arve det? Eller vil du gerne blive klogere på, hvor stor risikoen er for at give det videre til dine børn? Så læs med her, hvor overlæge Lars Hyldstrup gør os klogere på osteoporose og arvelighed – og på hvad du selv kan gøre for at forebygge.

– Cirka 50 procent af alle tilfælde af osteoporose skyldes arvelighed. Men selvom du har knogleskørhed, er det ikke sikkert, dine børn får det, men de kan have arvet en disposition til sygdommen, forklarer overlæge Lars Hyldstrup.

En del gener kan føre til knogleskørhed, og der findes derfor desværre ikke én genetisk test, som kan pege på risikoen for at få sygdommen.

Selvom genernes effekt kan vise sig tidligt, er det ofte først, når du runder de 50 år, at osteoporosen viser sig. Jo ældre man er, des flere år har miljø- og livsstilsfaktorer haft mulighed for at påvirke knoglerne, både i positiv og negativ retning. For eksempel kan selv de bedste gener ikke helt kompensere for mange års tobaks- eller alkoholforbrug. Omvendt kan en livslang sund livsstil bidrage som modvægt til den arvelige disposition.

I mange familier oplever man hyppigt knogleskørhed, og at sygdommen går tilbage i generationer. Men det er ifølge Lars Hyldstrup en misforståelse, at man kan arve den fra for eksempel sin mormor eller moster.

– Genfællesskabet er nemlig for ringe til, at det i praksis betyder noget. Det er kun for førstegradsslægtninge, at det spiller en rolle. Til gengæld kan drenge også arve den genetiske disposition fra deres forældre. Det kommer bag på mange.

Den præcise årsag til knogleskørhed kan være svær at pege på, da det i mange tilfælde skylden en kombination af flere risikofaktorer. Arvelighed er én risikofaktor. Jo flere risikofaktorer man har, jo større er risikoen for at man faktisk får osteoporose. Er man for eksempel arvelig disponeret, er ryger og har brækket skulderen ved et mindre traume, er der tre risikofaktorer.

LÆS OGSÅ

Vi levede altid med en stram økonomi – men da min mand døde, var jeg i chok over sandheden

Da min mand døde, kom sandheden om økonomien frem.