Hvad er muskelgigt?
Polymyalgia rheumatica (PMR) kaldes også muskelgigt, og er en gigtsygdom med ukendt årsag, som ofte udvikler sig i løbet af få dage. Den debuterer oftest efter 60 års alderen. Sygdommen har en god prognose og efterlader sjældent mén. PMR er ikke arveligt og smitter ikke.
Hvad er symptomerne på PMR?
Karakteristisk er smerter i begge skuldre og/eller hofter – det kan pludseligt være svært at løfte armene eller rejse sig fra stolen. Mange har morgenstivhed i musklerne, hvor det oftest tager mere end 45 minutter, før stivheden bedres. Man kan også have almensymptomer som træthed, sygdomsfornemmelse og feber. Nogle taber sig i vægt.
LÆS OGSÅ: Brystkræft overhalet som den mest udbredte kræftform i Danmark
Alarmsignaler
Hos nogle PMR-patienter forekommer der samtidig kæmpecelle arteritis, som er en inflammation i de større blodårer i kroppen. Denne tilstand kan bl.a. medføre varigt synstab, så derfor er det vigtigt straks at kontakte læge, hvis man får synspåvirkning, ondt i musklerne, når man tygger, nyopstået hovedpine eller ømhed i tindingeregionen.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles primært ud fra følgende kliniske kriterier: Alder >50 år, varighed >2 uger, typiske symptomer som beskrevet ovenfor samt forhøjet sænkning (som er en blodprøve) eller andre tegn på inflammation (betændelsesproces) i kroppen. Der kan samtidig ses for lav blodprocent. PMR er en udelukkelsesdiagnose, så andre mere sandsynlige årsager til symptomerne skal udelukkes.
LÆS OGSÅ: Sådan opdager du tarmkræft
Hvordan behandles PMR?
Målet med behandlingen er at dæmpe inflammationen i kroppen. Dette gøres ved hjælp af prednisolon (binyrebarkhormon). De fleste oplever hurtigt en eklatant effekt af behandlingen. Man starter på en lille dosis prednisolon og trapper derefter gradvist ned allerede efter et par uger. Det er meget vigtigt, at man nøje følger lægens anvisninger, og ikke selv stopper behandlingen, da dette kan give anledning til nogle meget alvorlige bivirkninger.
LÆS OGSÅ: Bakterierne i din tarm har superkræfter
Det kan være nødvendigt med behandling i lav dosis i 1-2 år. Nogle oplever tilbagefald ved ophør af behandlingen, og det kan således være nødvendigt at starte op med medicinen igen. Langvarig brug af prednisolon øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Derfor bør man tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.