sponsoreret indhold
SPONSORERET indhold

”Hvis bare alle gik uden bh, ville bryster holde op med at være ophidsende”

Josephine, 21, har smidt bh’en for at afseksualisere sine bryster, men Camilla, 73, mener hendes mission er umulig. ALT for damernes Josefine Stork har taget dem med i sauna.

01. aug. 2023 | Sundhed | Matas/ALT

Er bryster altid sexede? Eller er de bare to klumper fedt på brystkassen på omtrent halvdelen af verdens befolkning?

21-årige Josephine Bellaiche insisterer på at afmystificere kvinders bryster og nægter at spærre dem inde, mens 73-årige Camilla Lindemann ikke kunne drømme om at gå uden for døren uden bh og mener, det er ren utopi at fjerne det seksualiserede blik på de kvindelige attributter.

De to er inviteret med i sauna af Josefine Stork, vært på den nye podcast ’Nøgne Sandheder’, som er et samarbejde mellem ALT for damerne og Matas, for at komme endnu tættere på hinanden.

Hver uge tager hun tøjet af og sætter sig ind i saunaen sammen med to kvinder fra hver sin generation – generation Z og babyboomerne – for at udforske deres fordomme om hinanden og se, om de kan møde hinanden på tværs af generationskløften.

Lyt til afsnittet her:

I podcastseriens allerførste afsnit har hun inviteret 73-årige journalist og forfatter Camilla Lindemann ind i saunaen sammen med Josephine Bellaiche på 21 år til en samtale om nøgenhed. For hvad betyder kroppen for gen-z’er, og hvad betyder den for en boomer?

NS_Episode1_Altdk_614px.jpg

Vi skal aflære at seksualisere bryster

”Jeg har det sådan med kroppen, at vi alle ved, hvad der er under den her bikini,” starter Josephine Bellaiche samtalen.

”Vi ved jo godt, hvad der er. Alle har jo set en nøgen krop før, så det er jo ikke, fordi I kigger på mig og tænker ’Gud, hvordan må hendes bryster se ud?’ For I kan semi-godt forestille jer det i jeres hoveder,” fortsætter hun.

Men sådan står det ikke helt til hos Camilla Lindemann. For hende handler det om blufærdighed. Hun går ikke nøgen rundt foran sin familie eller sine børnebørn, og hun kunne heller ikke finde på at smide bh’en, som Josephine har gjort det.

For Josephine har taget et valg om ikke at gå med bh. Til at starte med var det bare noget, hun gjorde, fordi det føltes mere behageligt, men en dag blev hun konfronteret med den skjulte seksualisering, der ligger i at have bryster, så i dag er det en stille protest fra hendes side.

”Det var faktisk min mor, som gjorde mig bevidst omkring det. Da vi skulle have gæster på besøg, sagde hun, at jeg lige skulle smide en bh på,” husker Josephine.

”Vi har haft mange diskussioner, og hun har efterfølgende sagt, at hun godt kan se, at jeg har ret, men hun siger, at jeg skal tage bh på, fordi hun ikke kunne lide, at vores fælles venner – mændene – skulle blive provokeret,” forklarer hun.

”Men det er jo bryster. De er jo seksualiserede. Spørg hvem som helst. De fleste mænd elsker bryster. Medmindre de er tiltrukket af andre mænd, så er de tiltrukket af bryster. Du kan ikke tvinge dem til at sige, at de ikke skal tænke på brysterne som seksuelle objekter,” fortsætter Camilla Lindemann i podcasten.

Netop her kommer den føromtalte generationskløft i spil i saunaen i podcasten ’Nøgne Sandheder’, fordi Josephine insisterer på, at hvis man pakker brysterne ind i en bh og gør dem ’mystiske’ og noget, man ikke kan se, så er de også mere tiltrækkende.

”Hvis alle nu går rundt uden bh, så synes man ikke, at de er ophidsende om fem år, fordi man ligesom har set dem,” lyder det fra 21-årige Josephine Bellaiche.

”Jeg synes, det bliver virkelig interessant at se, hvordan min generation bliver, når vi bliver ældre. Jeg er spændt på at se, om vi også vil pakke vores døtre ind, når vi bliver ældre,” siger hun.

I første afsnit ud af i alt 12 afsnit af ’Nøgne Sandheder’ kan du høre Camilla Lindemann og Josephine Bellaiche tale om nøgenbilleder, kropsskam, og hvorfor Camilla ikke ville sidde nøgen i en sauna med to fremmede.

Lyt til afsnittet her.

Anbefalet til dig