Regina Fjendbo

Foto: Jens Bach Regina har et pink kontor– og en afstøbning af sin egen numse på væggen.

Regina Fjendbo slår et slag for retten til at være sig selv. Uanset størrelse

Siden barndommen har Regina fra Karup følt sig forkert i sin krop, og selvom hun en overgang var meget tynd, hjalp det ikke på mindreværdsfølelsen. Tværtimod blev hun syg. Derfor slår hun nu et slag for retten til at være sig selv. Uanset størrelse.

Isen smager godt. Solen skinner, Regina Fjendbo er glad og tager en selfie. Hun deler sit glade øjeblik på Instagram, men øjeblikket efter er det ødelagt.

"Så kommer de hadefulde kommentarer. Hvis jeg lægger billeder på sociale medier, hvor jeg spiser, så kommer kritikken. Klam og tyk", siger Regina konstaterende.

Den 34-årige midtjyde har lært at tage det fra oven, når hun bliver udskammet for sin størrelse. Regina er nemlig større end de fleste jævnaldrende kvinder, men det er slut med løst, sort tøj. I dag er hun iført shorts og T-shirt og gennem de lyserøde strømpebukser kan man ane omridset af en dinosaur med stiletter, der er tatoveret på hendes højre lår. Den kommer vi tilbage til.

Først skal vi en tur tilbage i Reginas barndomsland, hvor det slet ikke var sjovt at være klassens tykke pige:

"Jeg har minder helt tilbage fra 2. klasse om, hvordan min krop var forkert. Sundhedsplejersken var en, jeg frygtede, for her fik jeg at vide, at jeg vejede for meget, og det skulle jeg lade være med. Når du kun er otte år, er det svært at blive pålagt ansvaret for, hvordan man ser ud", siger hun.

Penge for vægttab

Alligevel skulle der gå mange år, før Regina tog ansvaret for sit liv og sin krop. Først skulle hun gennem en spiseforstyrrelse, der gjorde hende tynd – og ulykkelig.

LÆS OGSÅ: Sarah Mahfoud: "Det har været grænseoverskridende at vise sårbarhed"

"I 2011 gik jeg på den slankekur, der udviklede sig til en spiseforstyrrelse. Der skal en ret stor mængde kropshad til, før man begynder at sulte sig, og der var jeg nået til. Som barn var det svært for mig at finde venner, og min bedstefar tilbød mig penge, hvis jeg ville tabe mig ..."

Regina holder en pause og ser nærmest selv forbavset ud ved mindet. Så fortæller hun videre:

"Heldigvis lærte mine forældre mig, at jeg var god nok, og viste mig, hvordan jeg kunne finde venner på andre måder. Havde de gjort som min bedstefar, havde det set sort ud."

Det så også sort ud en overgang, for trods en vis portion selvværd så oplevede Regina, at hun altid var i modvind. At hendes krop var i vejen.

"Da jeg tabte mig 40 kilo, fik jeg masser af anerkendelse. Selv hos lægen, som jeg opsøgte, fordi min menstruation stoppede, og jeg havde det skidt både fysisk og psykisk. Jeg var tynd, og derfor var jeg sund, så hun sendte mig bare hjem med nogle jerntabletter", fortæller Regina med et suk.

Vendepunktet kom, da hun læste om forskellige måder at forbrænde mad på, og budskabet ramte hende i en grad, så hun begyndte at spise igen.

Sådan rigtigt:  "Jeg gjorde plads til at mærke efter. Hvad gjorde mig glad? Hvordan og hvad ville jeg spise, og hvordan ville jeg gerne bevæge mig?! Jeg har tilbragt mange timer på en spinningcykel: Ikke fordi det gjorde mig glad, men fordi det var godt for mit kalorieregnskab. Jeg var så vant til at tænke på mig selv som dum og doven, at jeg ikke satte spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt."

Bolsjefarvede plastikdyr

I dag har Regina det så godt med sig selv og sin krop, at hun vier sin tid til at være det, som hun kalder tykterapeut. Det indebærer, at hun, der er uddannet socialpædagog, tilbyder terapi, holder foredrag og senest har skrevet en bog med titlen "Hold kæft og vær tynd".

LÆS OGSÅ: Majbrit har lært at forsvare sig selv: "Det er en empowerment, jeg aldrig har mærket før"

"Det er gået op for mig, at min historie ikke er unik. At vi er mange, der har troet, at hvis bare vi blev tynde, ville alt være godt. Tænk, at vi bruger så meget tid på at ønske os anderledes."

Selv er Regina gået helt i fred med sin krop og sin størrelse. Hun er holdt op med at tage skammen på sig, men siger i stedet:

"Jeg dansede engang på stolene på et kursus, hvor vi blev opfordret til det, og så brast den sammen under mig. De andre blev pinligt berørt, men jeg tænkte, at det jo så ikke var en stol, der passede til min krop, så næste gang tog jeg min egen stol med."

I hendes og samleveren Bjarkes stue er der også pænt med "bolsjefarvede plastikdyr", som hun selv kalder dem, og de mange små ponyer, der går under navnet My Little Pony, er et symbol på Reginas nyvundne tro på sig selv.

"Jeg har altid elsket dem, og de er blevet et symbol på det med at gå efter det, der gør mig glad. Uanset hvad andre synes. Ponyerne er ikke kun en privat samling; de symboliserer et brud med normerne, som jeg taler højt om", fortæller hun.

Og så er vi nået til historien om den dinosaur, som pryder Reginas højre lår. Det er en Tyrannosaurus Rex iført stiletter, og den er Reginas varemærke i det firma, hun i dag driver, som hedder Tyrannosaurus Regs.

LÆS OGSÅ: Louise Burgaard: ”Jeg har brugt for lang tid på at gøre, som andre gjorde”

"For engang gik jeg til wrestling og oplevede, at selvom jeg ikke var lille og hurtig, så kunne jeg komme langt med at være langsom og stærk. Som en T-rex. I stedet for at bruge "rex", kaldte jeg mig Tyrannosaurus Regs, efter Regina, som jo også betyder dronning. Det er helt perfekt", forklarer hun med et smil og tilføjer:

"Jeg oplever i dag, at jo mere jeg står ved mig selv, jo tryggere bliver folk ved mig. Før vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle få venner, opføre mig, og hvad jeg skulle sige for at virke rigtig, men nu er jeg bare lige her. Og mig selv!"

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Kropspositivitet