Sunde snacks
SPONSORERET indhold

Så mange kalorier er der i sunde snacks

Det er vigtigt at få masser af sunde og gode fedtstoffer, men du skal alligevel være opmærksom på, at selv det sundeste fedt kan sætte sig på sidebenene, hvis man får for meget af det.

Af: ALT for damerne i samarbejde med Fitnessdk.dk Foto: Alamy
03. dec. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Avocado
Avocado er rigtig sundt og indeholder masser af det sunde fedt, som din krop har brug for. Men avocado er også meget kalorierig, og derfor skal du ikke spise alt for meget af den, hvis du ønsker at tabe dig. En normal størrelse avocado indeholder 276 kalorier.

Mandler
20 mandler svarer til 20 gram chokolade, og derfor skal du vide, at hvis du kører en hel pose på 200 gram ned som snack, så får du utrolig mange kalorier indenbords. Faktisk indtager du hele 1.156 kalorier.

Olier

Sundhedsfolk mener, at der nærmest skal olie i alt - selv i smoothien. Og det er helt rigtigt, at olie er sundt - også langt sundere end smør og margarine. Får du mere olie, end din krop skal bruge, sætter det sig imidlertid som fedt på din krop, for tre spiseskefulde olie indeholder hele 400 kalorier.

Tørret frugt

Rosiner, abrikoser og andet tørret frugt er selvfølgelig sundere end slik, da det indeholder vitaminer og mineraler - men den tørrede frugt har samtidig et højt indhold af frugtsukker, og derfor bør du ikke stopper dig med uanede mængder af den søde snack. I 100 gram rosiner er der hele 340 kalorier gemt.

Mørk chokolade
Den mørke chokolade indeholder en række sunde stoffer, og derfor er den af mange sundhedseksperter blevet fremhævet som noget, du gerne må spise lidt af hver dag. Det må du også, du skal bare huske på, at der er 551 kalorier i 100 gram chokolade med 70 procent kakao.

SE OGSÅ: Sund & slank - Søde, salte og sunde snacks