Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Test om du er afhængig af alkohol
Foto: ISTOCK Test om du er afhængig af alkohol

Kvinder og alkohol

Test om du er afhængig af alkohol

Ryger der lidt for mange glas rødvin ned i løbet af ugen, eller holder du dig til en enkelt (rigtig) våd aften i weekenden? Ingen af delene er gode for dig, og der er ekstra grund til at kigge dine alkoholvaner efter i sømmene som kvinde. Bliv klogere på de dejlige dråber lige her.

Pas på vinen, damer
De fleste kvinder kan godt lide sig selv og livet efter et glas vin – vi bliver lidt gladere, lidt mere festlige og afslappede. Ugen vrimler med anledninger til at hive proppen op af flasken: en lang dag på jobbet skal rundes af, en kaffeaftale med veninden opgraderes med et glas kølig hvidvin, fredagshygge med kæresten, middag med vennerne, fest i weekenden. Uheldigvis har kvinders helbred ikke nær så godt af de drikkevaner, vi har fået de sidste fyrre år, som vores sociale netværk har... skål!

Alkoholen har sat et grimt aftryk i statistikkerne for kræft og overvægt. Det fik Sundhedsstyrelsen til at gribe ind for tre år siden og sænke antallet af genstande for kvinder til syv genstande om ugen, hvor det tidligere havde heddet 14 for kvinder og 21 for mænd.

Overlæge og forsker ved Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland var med i det udvalg, der skar halvdelen af Sundhedsstyrelsen alkohol-anbefalinger i 2010 – for de danske kvinder havde i mange tilfælde misforstået budskabet.

– Op igennem 70'erne og frem til nu har vi fået opbygget en tro om, at det er sundt at drikke vin. Mange troede, at 14 genstande om ugen var en anbefaling, ikke en maksimum-grænse. Da Sundhedsstyrelsen opdagede, at nærmest en million danskere lå over maksimumgrænsen, blev man klar over, at der måtte gøres noget. Ikke mindst fordi en række udenlandske og danske studier har påvist, at alkohol er meget betydningsfuld for risikoen for brystkræft. Vi håber med de nye grænser, at vi kan få trykket forbruget ned, og at vi lige tænker en ekstra gang, inden vi skænker op, siger Anne Tjønneland.

LÆS OGSÅ: Disse 4 vaner gør dig tyk

Hvorfor drikker vi så meget?
Danskerne drikker mest i Norden sammen med Finland og Grønland. Vi drikker lidt over 10 liter ren alkohol om året pr. indbygger, hvor svenskerne "kun" indtager omkring 7,5 liter ren alkohol. Sundhedsstyrelsen skønner, at cirka hver fjerde dansker drikker over lavrisiko-grænsen. Men hvorfor drikker vi så meget mere end f.eks. vores nærmeste naboer? Svaret findes ifølge eksperterne dels i vores liberale alkoholpolitik med let tilgængeligt alkohol i butikkerne, dels i vores sociale kultur, hvor vi mødes, hygger – og drikker – og her holder kvinderne sig ikke tilbage.

– Gennem de sidste 30 år har danskerne adopteret en mere sydeuropæisk vinkultur med vin til maden, men har samtidig beholdt binge-drinking-kulturen, hvor de jævnligt går ud og drikker sig fulde. Så de har tilføjet mere alkohol til deres livsstil, hvor et dansk ægtepar for 50 år siden stort set aldrig drak vin til maden. Og så er et hovedtræk for danske kvinder og deres alkoholvaner, at de drikker næsten lige så meget som mændene. Den seneste forskning viser, at gabet mellem kønnene bliver mindre, og at danske kvinder og mænd nærmere sig hinanden i forbruget af alkohol. Danske kvinder føler sig ikke hæmmet i deres feminine roller, og forventningen til deres køn er ikke, at de skal drikke mindre, forklarer professor ved Center for Rusmiddelforskning Kim Bloomfield. På den måde har ligestillingen gjort det "nemt" for kvinder at drikke – og det hyggelige sociale samvær, som ofte betyder, at der bliver skænket alkohol, har samtidig gjort det svært at lade være. Det hører simpelthen med til den danske livsstilspakke.

– I Danmark drikker stort set alle i den voksne del af befolkningen alkohol i sociale sammenhænge. I USA drikker ca. 1/3 af den voksne befolkning ikke, og dér hvor jeg kommer fra i USA, får man automatisk tilbudt et bredt udvalg af ikke-alkoholiske drikke til fester og møder. Derimod er det stadig stigmatiseret ikke at drikke i Danmark, og omgivelserne kan have meget svært ved at forstå det, selv om der kan være alle mulige årsager, f.eks. at man er gravid, religiøse synspunkter, sygdom eller at man bare ikke kan lide smagen og effekten af alkohol. Det kan have konsekvenser for dine sociale relationer, for der er så mange sammenhænge og overgangsritualer i Danmark, som er forbundet med alkohol – tag bare studenterfesten, julefrokost, uddannelsesstart, ja, selv konfirmation, siger Kim Bloomfield.

Ikke mere end fem på en gang
En drink før middagen, et par glas vin eller tre til maden og så cocktails ud på de sene timer. Lyder det bekendt? Sådan kunne en våd aften sagtens se ud for mange af os – og det gør den – for ca. 20% af os drikker jævnligt mere end fem genstande ved samme lejlighed.

– Alkohol og fuldskab hører uløseligt sammen for mange danskere – det gør det ikke for f.eks. den almindelige italiener og franskmand. Jeg tror, det har rødder i den nordiske kultur og adgangen til alkohol. Danmark er ikke et vinproducerende land, hvor vin indgår som en del af måltidet, og man har haft lettere adgang til destillerier med ren spiritus, som snaps, der som bekendt har en hurtigerevirkende effekt, siger Kim Bloomfield, professor ved Center for Rusmiddelforskning.

Store mængder alkohol på én gang går under betegnelsen binge-drinking, og det er ikke sundt. Det er nemlig ikke kun mængden af alkohol vi drikker over en uge, der øger vores risiko for sygdomme – det er også måden, vi drikker den på.

– Det er især unge, Alkoholrådet er rettet mod, da deres hjerner stadig er sårbare og under udvikling. Men det er heller ikke gavnligt for kvinder at drikke meget på en gang. I princippet er det farligt at være fuld, for så er du statistisk set i markant højere risiko for at blive udsat for vold og komme ud for en ulykke. Og så har dit hjerte heller ikke godt af det – det tager nok ikke skade ved fem genstande på en gang, men meget mere er ikke sundt, især for kvinder over 45 år. Der er desuden flere sygdomme, hvor man ikke til fulde har undersøgt konsekvenserne af at drikke meget på en gang, siger Janne Schurmann Tolstrup, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hertil kommer de åbenlyse ulemper ved en meget våd aften i byen – for de fleste af os betaler prisen dagen derpå med hovedpine, træthed og fysisk ubehag, ligesom humør og energiniveau kan nå et lavpunkt. Og så feder det. Alkohol indeholder 7,1 kcal/g, altså en særdeles effektiv kilde til energi, og alkohol blev da også i gamle dage brugt som næringsmiddel på fedekure til underernærede folk. Undersøgelser viser desuden, at alkohol indtaget til maden hæmmer fedtforbrændingen, og at vi har en tendens til at spise lidt mere, når vi drikker alkohol.

– Der er en del kalorier i alkohol, ligesom kalorierne løber op, når det er kombineret med sukker i øl og drinks og så videre, så hvis man er bekymret for sit kalorieindtag, skal man skære ned. Drikker du meget på én gang, har det desuden en lidt mere fedende effekt, end hvis man drikker sine genstande spredt ud over en længere periode, siger Janne Schurmann Tolstrup.

LÆS OGSÅ: Slut fred med din krop

Alkohol & sygdom
Åreknuder, depression, barnløshed – ja, selv allergi kan blive forværret af alkohol. Nærmest uanset hvilken sygdom, du lider af, vil du med stor sandsynlighed få det bedre, hvis du holder op med at drikke alkohol, mener forskerne – og de er særligt opmærksomme på kræft. Faktum er nemlig, at de danske kvinder topper kræftstatistikkerne – på den dårlige måde – når vi sammenligner os med vores nordiske naboer. En stol del af årsagen tilskrives vores alkoholforbrug, og Sundhedsstyrelsen tøver ikke med at kalde alkohol for et kræftfremkaldende stof.

– Brystkræft er uden tvivl den kræftsygdom, der fylder allermest i forhold til alkohol. Den rammer hver 9. kvinde, og en række udenlandske og danske studier har fundet ud af, at alkohol er meget betydningsfuld for risikoen – og at det er her, vi virkelig kan forebygge noget. Ved at halvere anbefalingsgrænsen for kvinderne ned til de syv genstande om ugen håber vi at kunne forebygge op til 16% af de danske tilfælde af brystkræft, siger Anne Tjønneland.

Tyktarmskræft ligger også højt på listen over alkoholrelaterede sygdomme, og kommer du op på 4-5-6 glas vin om dagen, har du desuden øget risiko for kræft i mundhulen, spiserøret og leveren.

Herudover griber alkoholen forstyrrende ind i immunsystemet og forhaler og forhindrer helingen efter f.eks. en operation, ligesom alkoholen kan forstærke depressive tendenser. Blandt andet.

Forskerne peger dog også på, at folks helbredsmæssige påvirkning af alkohol kan være meget individuel – på samme måde som nogen mennesker bedre kan tåle fed mad uden at blive overvægtige. Visse undersøgelser i England og USA har også vist, at personer, der har et lille alkoholforbrug, generelt har højere indtægter og en sundere livsstil, hvad angår kost, fysisk aktivitet og ikke-rygning, sammenlignet med folk, der slet ikke drikker. Samtidigt er det værd at se på den glæde, der for mange er forbundet med et godt glas vin eller de sociale sammenhænge, man nyder det i – og på den måde kan man sige, at alkoholen har en positiv effekt på vores egen opfattelse af vores velbefindende – vi føler os godt tilpas, ligesom vi har en forventning om, at alkoholen giver os en rar fornemmelse og positiv effekt. Men når det så er sagt, skal du ikke drikke alkohol for at blive sundere.

– Man kan faktisk ikke pege på positive effekter i forhold til helbredet. Det er derfor, at Sundhedsstyrelses alkoholråd lyder: Du skal ikke drikke alkohol for din sundhed. Et lille alkoholforbrug menes at være sundt for diverse hjertekarsygdomme, men faktum er, at det skal være meget lille – mindre end en halv genstand om dagen (svarende til 5 g alkohol, red.), og det er de færreste, der er i stand til at holde sig under det. Kommer du over to genstande om dagen (svarende til den tidligere anbefaling), betyder det, at du øger din risiko for hjerte-kar-sygdomme igen. Og der er mange andre måder, du kan reducere din risiko for hjerte-kar-sygdomme på, blandt andet gennem kost og motion. Så især fra et kræftmæssigt synspunkt er der slet ikke noget godt at sige, siger Anne Tjønneland.


Inden du går i panik
Da Sundhedsstyrelsen i 2010 valgte at halvere genstandsgrænsen for kvinder fra 14 til 7 genstande om ugen, var det ikke alle forskere, der var enige i den beslutning. En af dem var Janne Schurmann Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed, der mener, at vores alkoholstatistik bliver fortolket for unuanceret, og at kvinder med et fuldstændigt normalt alkoholforbrug bliver skræmt unødigt.

– Jeg tilhører nok den lejr, der ikke syntes, man skulle have sat tallet ned, og jeg syntes, man skal se på det samlede billede – ikke kun på brystkræft, som Kræftens Bekæmpelse fokuserer meget på. Sidste år havde Sundhedsstyrelsens f.eks. en kampagne, der lød noget a la: "Hver genstand øger din risiko for kræft." Det er et budskab, der også rammer kvinder med et lavt alkoholforbrug – og her er målgruppen stort set hele den voksne kvindelige del af den danske befolkning. Jeg synes, det er meget voldsomt at tale så stærkt til dem med det lave forbrug, for størsteparten af kvinderne i højrisikogruppen har et meget højt alkoholforbrug. Jeg forstår godt, at sundhedsbudskaber skal være enkle, men ved at føre kampagne på en så massiv frygt, som brystkræft er for mange kvinder, så syntes jeg, man placerer meget skyld og ansvar hos kvinderne selv. De største risikofaktorer for brystkræft er du ikke selv er herre over, som f.eks. hvornår du får dit første barn, amning, hormonelle forandringer og så videre, og jeg mener godt, at man kan have et lavt alkoholforbrug og have et sundt liv i øvrigt. Man ofrer sjælefreden hos de kvinder, når man fører alkoholkampagne på denne måde, siger Janne Schurmann Tolstrup.

Er du afhængig af alkohol?
Alkohol er et afhængighedsskabende rusmiddel, og 8,9% af de danske kvinder viser tegn på et problematisk alkoholforbrug. En alkoholiker bliver diagnostiseret ud fra seks spørgsmål – den såkaldte CAGE-C test. Du er afhængig, hvis du kan svare ja til tre eller flere af kriterierne inden for tre måneder eller gentagne gange inden for et år:

1. Du har trang til alkohol (craving).
2. Du har svært ved at styre mængden, standse eller nedsætte dit forbrug.
3. Du får abstinenssymptomer, når du ikke drikker.
4. Du har udviklet tolerance (bliver mindre påvirket).
5. Alkohol spiller en dominerende rolle, når du skal prioritere din tid og aktiviteter.
6. Du bliver ved med at drikke, på trods af at du har erkendt/oplevet skadelige virkninger.

Kilder: Sundhedsstyrelsen; Alkohol & Helbred, Sundhedsprofilen 2010 – Statens Institut for Folkesundhed og Nordens statistik 2012.


LÆS OGSÅ: Her er midlet mod aftensnacking

Er du afhængig af alkohol?

Alkohol er et afhængighedsskabende rusmiddel, og 8,9% af de danske kvinder viser tegn på et problematisk alkoholforbrug. En alkoholiker bliver diagnostiseret ud fra seks spørgsmål – den såkaldte CAGE-C test. Du er afhængig, hvis du kan svare ja til tre eller flere af kriterierne inden for tre måneder eller gentagne gange inden for et år:

1. Du har trang til alkohol (craving).
2. Du har svært ved at styre mængden, standse eller nedsætte dit forbrug.
3. Du får abstinenssymptomer, når du ikke drikker.
4. Du har udviklet tolerance (bliver mindre påvirket).
5. Alkohol spiller en dominerende rolle, når du skal prioritere din tid og aktiviteter.
6. Du bliver ved med at drikke, på trods af at du har erkendt/oplevet skadelige virkninger.

Kilder: Sundhedsstyrelsen; Alkohol & Helbred, Sundhedsprofilen 2010 – Statens Institut for Folkesundhed og Nordens statistik 2012.
Se, hvad vi ellers skriver om: Test dig selv og Alkohol