Lus bekæmpelse
SPONSORERET indhold

Til kamp mod lus: 4 tips uden kemi

Har du børn i skolealderen, kender du sikkert alt til de små parasitter, der får det til at klø i hovedbunden. Heldigvis kan du slippe af med lus helt uden kemi.

Af:: Charlotte Bech Foto: Getty
27. sep. 2017 | Sundhed | Hjemmet

Der findes tre slags lus: Hovedlus, fladlus og kropslus. Hovedlus er almindeligt forekommende, specielt i vuggestuer, børnehaver og skoler, fladlus ses indimellem, og kropslus er sjældne.

Hovedlus smitter ved tæt kontakt, og når man bytter huer eller hårbørster. Lus kan ikke vaskes ud med almindelig shampoo. I moderne lægevidenskab behandler vi lus ved hjælp af kæmning og kemiske lusemidler som Permethrin shampoo. Men nogle gange bliver lus resistente over for behandlingsmidlerne, og så er kæmning og naturlige metoder den eneste behandling:

SILIKONE

Brug lusemidler baseret på silikone og plante-olier. Disse lusemidler indeholder ikke giftstoffer, men kvæler lus og luseæg. I følge nye undersøgelser er disse præparater mere effektive end de traditionelle lægemidler. Fås i helsekostbutikker og på apoteket.

LÆS OGSÅ: ”Jeg bliver aldrig den, jeg var før mit møde med flåten”

OLIE OG SMØR

Bland vaseline, olivenolie og mayonnaise. Smør hår og hovedbund ind i blandingen, og lad den blive i håret natten over. Sov med håndklæde over hovedpuden, og vask håret næste dag. Kom shampoo i, før du kommer vand i, så er det nemmere at vaske blandingen ud. Du kan også anvende en blanding af citron og smør. Lad det sidde i i ca. 20 sekunder. Vask og skyl herefter håret grundigt.

EKSOTISKE OLIER

Brug ”Gå Væk Lus”, som indeholder naturlige, velduftende stoffer som anisolie, ylang-ylang-olie og kokosolie. Olierne virker på både lus og luseæg. ”Gå Væk Lus” sprayes i hår og hovedbund, herefter skal det virke lidt, før du vasker det ud.

DE SJÆLDNE LUS

Ved fladlus i øjenvipperne bør du fjerne lus og æg og smøre hyppigt med vaseline og neutral øjensalve. Ved kropslus: Sørg for en bedre hygiejne og rent tøj.

Anbefalet til dig