Her er han! Gustav Salinas viser kæresten frem
Nu viser Gustav Salinas endelig sin fynske fyr frem.
Gustav Salinas, 35, ankom med en helt særlig person til pressedagen hos Pluto i Kødbyen torsdag eftermiddag.
Det var ingen ringere end tv-darlingens nye kæreste, Magnus Storgaard, som også præsenterede sig selv over for HER&NU.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Vi mødte hinanden i december, og det var en dejlig julegave. Han er sød, og han gør mig glad – vi har det bare dejligt, sagde Gustav.
Magnus studerer erhvervsøkonomi, ligesom han også arbejder i hjemmeplejen. Og så renoverer han også boliger i ny og næ, hvorfor han også har hjulpet Gustav Salinas med at renovere på iværksætterens nye bolig beliggende på Frederiksberg.
Den 28-årige fynbo fortalte også, hvad det var, han faldt for ved tv-manden.
– Han er sød, dejlig og nede på jorden, fortalte Magnus.
Du kan se det forelskede par lige her: