Klippet ud: Mai forsvarede Emma

Klippet ud: Mai forsvarede Emma

Der skete meget til sandhedsmiddagen, som seerne ikke fik fornøjelsen af at se.

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Bachelorette" står den på 20 minutter med spydige spørgsmål, svedige håndflader og ærlige svar til sæsonens sandhedsmiddag.

Men i virkeligheden varede den brandvarme frokost faktisk halvanden time, og der var mange ting, seerne ikke fik lov at se, fortæller Emma til HER&NU.

Artiklen fortsætter under videoen...

Hun fremhæver særlig én situation, der står klart i hukommelsen, men som ikke blev vist i programmet. 

- Mai er så sød at tage mig lidt i forsvar. Hun stikker lidt på vegne af mig til Victor Emil. Hun spørger ham om, hvordan han har tænkt sig at behandle mig fremadrettet, om han har lært af de ting, der er sket, og hvad han vil gøre herfra for, at det ikke sker igen. Det var meget sødt, fortæller hun.

Mindre klart i hukommelsen er det dog, hvad Victor Emil svarede til de prikkende spørgsmålene.

- Det kan jeg ikke huske. Det var noget med, at han godt ved, han har begået nogle fejl, og det ikke har været hans mening, og at han selvfølgelig vil gøre sit bedste for at tænke sig om en ekstra gang, før han handler.

En svær situation

Selvom de to kvinder var på hvert sit kærlighedseventyr i Mexico, så fik de alligevel skabt en god relation - selvom det ikke var meget, de fik lov at snakke sammen.

- Vi kunne begge mærke, at vi kom godt ud af det med hinanden, men det var en svær situation at stå i. Man ville gerne snakke om alt, men man måtte ikke snakke om noget som helst. Der var så meget, jeg ikke vidste om, hvad Mai gik og lavede, hvem hun havde følelser for, og hvad hun tænkte. Så da det kom ud, at hun havde svært ved at mærke følelserne for nogen på det tidspunkt, kom det meget bag på mig, fortæller Emma, der henviser til, hvad Mai sagde til sandhedsmiddagen, og fortsætter:

- Jeg syntes, det var frustrerende ikke at vide noget om hende, når hun var den eneste, der kunne sætte sig 100% ind i min situation og omvendt. Jeg glædede mig til, at vi kunne komme hjem og blive ægte veninder og snakke om det hele.

Det hjalp da også på det, at de to kvinder på dette tidspunkt i processen ikke længere datede de samme mænd.

- Det blev nemmere derfra, fordi så havde vi hver vores lejr og kunne slappe af på det punkt.

"Bachelorette" kan ses hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og TV 2 Play.