Lis ude af "Robinson"

Lis ude af "Robinson": En livsændrende oplevelse

Lis Katz Krefeld blev den tredje deltager til at forlade "Robinson"

logo herognu HER&NU HN

Lis Katz Krefeld kunne ikke længere overbevise sit hold om at lade hende blive i ekspeditionen, og hun blev derfor den tredje deltager til at forlade "Robinson" 2026. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Lis kigger tilbage på en rejse, som hun kalder en livsændrende oplevelse. "Robinson" har været en rejse, der har vækket hendes mod på nye eventyr. 

– Mine ferier skal være mere vilde og eventyrlystne. Jeg har været vant til at rejse luksuriøst. Jeg er blandt andet begyndt at vandre. Jeg kan mærke, at jeg skal have mere af det ind i mit liv, siger Lis, der har arbejdet som advokat i mange år. 

Lis har som ung rejst som backpacker, og den type rejse har hun lyst til at tage hul på igen. 

– Det var noget af det, jeg var allermest glad for. Det blev mere simpelt. Jeg er vant til at være meget forfængelig, men det her med, at man rendte rundt og lignede lort, og det var ligemeget, for der var heller ingen spejle. Men alt det simple mindede mig om, da jeg backpackede for virkelig mange år siden. 

Lis er lige nu i gang med en coach- og mentaltræningsuddannelse. 

– Det er noget, der optager mig utrolig meget. Mentaltræning er noget, man med fordel kan aktivere, når man er i pressede situationer, slutter Lis. 

Hør hele interviewet med Lis øverst i artiklen.